Jeg er blevet snydt tl at købe piratfisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Karoline — 10. april 2008, 19:25

Jeg som overskriften siger er jeg blevet snydt af en privatperson som jeg var nede og skulle hente gubbyer og andet til akvariet hos.
Han viste mig nogle små flotte fisk og billeder af dem hvordan de blev som store og en artbeskrivelse og der stod at det var en speciel gurami.
Vi snakkede lidt frem og tilbage og han skulle af med dem og han sagde at de kunne gå sammen med alle fisk og akvariedyr, så dem tog jeg med hjem og satte i et af mine 375 l. akvarier, sammen med mine 2 panser ål, 6 pragtsmerlinger, 2 gibbecebs maller og mysteriesnegle og der er ikke sket noget, men det er jo også kun unger endnu.

Måden jeg opdagede det var at min svigerfar (han går meget op i akvarier, har 2500 l. fordelt på flere akvarier) kom på besøg og sad og kiggede på akvariet og så kom det fra ham, DET ER JO PIRATFISK, hvad?????
Vi har været inde og finde billeder og JA det er piratfisk:(🙁🙁

Jeg har så prøvet at få fat i sælger, men hans nr. er lukket og han er aldrig hjemme, har sendt ham mails, breve osv. men intet svar, ud over en sms om at jeg skulle lad ham være;(;(


HVAD SKAL JEG GØRE?????????????????????????????????????????🙁🙁

rozzzna — 10. april 2008, 19:28

du skulle have ladet være med at købe nogle fisk du ikke vidste hvad var.. piratfisk ligner slet ikke guramier 😉

tag dem med hen i din lokale dyrehandel og aflever dem der.. eller lav en annonce hvor du enten sælger dem eller bortgiver dem..

rozzzna — 10. april 2008, 19:29

gad godt se den artsbeskrivelse.. kan du vise et link til den fisk han mente det var?

C-lotte — 10. april 2008, 19:30

Se at komme af med dem, enten hør om du kan aflevere dem hos en dyrhandel eller prøve at sælge/give dem bort her og på andre sider. Sælger kan du nok intet gøre ved, men hold da op det er en trist historie syntes jeg. Tænk hvis de havde spist alle indbyggere i dit akvarie. Øv for en trist fætter ham sælgeren.

Karoline — 10. april 2008, 19:30

#2 Jeg ved godt hvad guramier, troede jeg det var derfor jeg købte dem og han havde artbeskrivelse på dem, bare ikke den rigtige. Ved godt jeg har dummed mig men......

SogneprQsten — 10. april 2008, 19:33

#1 er ked af det sket for dig.

tilslutter mig rosas svar her 🙂

Og der udover ved jeg da nok hvad jeg havde gjort.

stillet dem foran hans dør.

Mr.Frog — 10. april 2008, 19:40

#5
Manden burde nævnes med de oplysninger du har på vedkommende her på siden, selvom det måske strider imod akvariesidens regler.

Har du ikke mulighed for, at udnytte dit fejlkøb og indrette et af dine akvarier til dem ? Ellers må de jo væk.
Hvor mange er der ? Ved du hvilken race det er ?

Karoline — 10. april 2008, 19:43

Ja det burde jeg, men må ikke, selv om jeg gerne ville advarer andre om ham!!
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skulle gøre ad mine panserål og gibbecebs, de andre kunne jeg sagtens flytte rundt på, jeg aner ikke hvad art det er, men er ved at undersøge det.

rozzzna — 10. april 2008, 19:44

#8 du kunne evt vise et billede af dem?

Fam.Krebs — 10. april 2008, 19:44

Øv hvor surt - og han var nok lykkelig for at komme af med dem ;(
- mon ikke nogle af de akvarister herinde med piratfisk vil overtage dem .. ..

Karoline — 10. april 2008, 20:00

Det bedste billed jeg kan få af dem er dette

chico4000 — 10. april 2008, 20:08

#1 som det er sagt tidligere i denne tråd så må jeg indrømme at jeg ikke kan se det som sælgers skyld... Det kan godt være at han har vist artsbeskrivelse osv, men det kan jo skyldes uvidenhed fra hans side... Det er til syvende og sidst dit ansvar hvad du kommer i din bajle... Jeg kan sagtens se at det er møg ærgeligt men så må man være irriteret på sig selv...

#7 kan slet ikke se hvad det skulle gavne at hænge sælger ud på denne side?? *blink*

#11 det er nogle fine små nogle, jeg er sikker på at hvis du racer ned til din lokale akvarieforhandler så vil han sikkert gerne tage imod dem - om du får noget for dem er så en anden sag...

Brian C — 10. april 2008, 20:11

ja det ligner nydelige små piratfisk, men prøv som de andre siger at forhøre dig ved din lokale dyrehandler, eller smid en annonce her

næste gang, hvis du er usikker på arten, så gå igen, med beskeden om at du lige vil undersøge det nærmere, eller medbring en der er mere sikker i artsbestemmelse af de typer af fisk du vil arbejde med

Karoline — 10. april 2008, 20:31

Sp må jeg finde ud hvad arten hedder, så jeg kan få dem solgt. Nogen bud??

rozzzna — 10. april 2008, 20:35

mit bud er pygocentrus nattereri, men kun fordi det er den der er oftest i handlen..

Finkeldinken — 10. april 2008, 20:38

#7: Jeg synes, det ligner bebserne til alm. Piratfisk, altså Pygocentrus nattereri (Mener jeg det staves) men jeg kan ikke se, hvorfor manden skal hænges ud. Forstår godt frustrationen, men det vil ikke hjælpe nogle - især ikke, hvis sælger selv var i god tro.

Nu har du lært lektien på en træls måde, Karoline, men det gode er at en anden gang ved du, at du lige må hjem og researche lidt før du siger ja til at købe fisk fra en ukendt sælger, der måske ikke selv helt ved, hvad det er han har gang i.
Du skal som udgangspunkt ikke regne med folks oplysninger, hvis du ikke kender dem og ved med sikkerhed, at de er virkelig dygtige - OG du "har råd" til at tage fejl - dvs. du har med ekstraakvarium osv plads til at redde dine nyindkøb, hvis de ikke trives.

Generelt råd, når du køber dyr:
Tag selv det fulde ansvar "med i tasken".
Drop de fine teoretiske principper om, hvordan arbejdsfordelingen skal ligge.
Gør både dit - og sælgers - hjemmearbejde i forvejen. For fiskenes skyld.
Køb og salg af levende væsner er alvorlig business.

Mr.Frog — 10. april 2008, 21:20

#12 #16
Sælger er da helt sikker selv i god tro *skeptisk*
Citat:
Jeg har så prøvet at få fat i sælger, men hans nr. er lukket og han er aldrig hjemme, har sendt ham mails, breve osv. men intet svar, ud over en sms om at jeg skulle lad ham være

chico4000 — 10. april 2008, 21:37

#17 ligemeget hvad ligger det fulde ansvar da hos køber... Hvad ville det efter din mening hjælpe at offenligtgøre hans navn??

DaTankBully — 10. april 2008, 21:43

Hvis sælgeren har solgt køberen piratfisk under dække at det skulle være guramier, er det sgu fint nok at skrive et indlæg om klovnen, så andre potentielle fiskekøbere også sætter sig ind i de fisk de ønsker at købe inden de køber. Så kan han skamme sig yderligere, når/hvis han læser herinde. Men lad vær med at nævn personens navn, det tjener intet formål.

anitabritt — 10. april 2008, 22:22

Hej Karoline.
Rigtigt synd for dig og selvfølgelig er det en træls lærestreg.Etisk set synes jeg også at sælger har et ansvar.Uanset om han var bevidst om det ved salget eller ej.Han burde efter min mening havde trukket handelen tilbage, især når der er tale om en så stor fejltagelse.Synes dog heller ikke han skulle hænges ud her på siden ved navns nævnelse.Det ville bare give en masse mudderkastning, når han alligevel ikke vil vedkende sit ansvar.Hvis du ikke har mulighed for selv at have dem, så se at skille dig af med dem, enten via siden her eller til en forretning.
Håber ikke du mister al tillid til "akvariefolket".Heldigvis er der langt imellem de brodne kar:)

Bruger #427765 — 11. april 2008, 06:29

Var det 1 April i handlede????
😀:D:D:D

Bruger #680200 — 11. april 2008, 06:47

Hej Karoline.
Var det hos en privatmand du købte fiskene?
Hvis det var ved en foretning så må handlen kunne gå til bage, da du er blevet villedt i handlen, han viste dig jo en fejlagtig (Forkert) artsbeskrivelse!

kamel import dk — 11. april 2008, 07:56

#22 Der står privatperson i første linie.

Anne

Svend Erik — 11. april 2008, 08:52

Man må gerne selv finde oplysninger om nye fisk, men hvor skal man søge hvis/når man får et forkert navn i hånden, så i min verden er det sælger der har et troværdighedsproblem, i hvert fald hvis han ved, at det er piratfisk han sælger som gurami.

Jakob — 11. april 2008, 10:03

I følge købe- og markedsføringsloven er det sælgers ansvar, hvad enten han/hun er privat eller handelsdrivende, at stå inden for at de oplysninger han/hun komme med er korrekte ang. varen (i dette tilfældet fiskene). Hvad enten det har været med forsæt (som meget jo tyder på her) eller ej. Alt andet ville da også være grotesk.
Hvis det drejer sig om en bruger her på siden må du meget gerne løft sløret for mig i en PB. Med Allans (# 12) syn på sagen er det i hvert fald heller ikke en jeg skal handle fisk med*skeptisk*!
Vh
Jakob

Frode — 11. april 2008, 10:05

Jeg syntes det er lidt underligt det jeg læser her. Havde det været i en butik dette var sket, så var det butikkens skyld, men nu er det et køb hos en privat, og så er det købers skyld. *blink*
Til Karoline vil jeg sige, stol ALDRIG på privatpersoner, de kan ikke sættes til ansvar som en forretning kan.

chico4000 — 11. april 2008, 10:19

#25 Jakob, den vil jeg gerne lige ha uddybet... Skal JEG nu hænges ud fordi jeg siger min mening i en tråd??

chico4000 — 11. april 2008, 10:24

#26 hvis du læser i trådene herinde så er rådene generelt "sæt dig godt ind i det du køber FØR du køber det"... Så nej i de fleste tråde her på siden er det ofte køberen der får skylden for en fejl - om det så er sket i forretning eller privat... Jeg kan da godt se at det er drøn ærgeligt for karoline men nu er det ikke sælger der har købt fisken til hendes akvarium det er hende selv... At sælger så ikke yder nogen service med at tage fisken tilbage er så en anden sag - det sys jeg ikke er fair overfor karoline, men det er til syvende og sidst hendes ansvar hvad hun putter i sit akvarium!

Jakob — 11. april 2008, 11:36

Du skriver du ikke kan se det er sælgers skyld og det fulde ansvar ligger hos køber. Dermed kan jeg jo udlede at du ikke mener at en sælger har et ansvar for hvad de sælger og at de oplysninger de giver er korrekte. Det er jo fuldstændig ude i hampen*blink*!
Vh
Jakob

chico4000 — 11. april 2008, 12:25

#29 Jeg ser ingen grund til at jeg skal trækkes frem ved navn... Flere andre har ydret lign. meninger, så jeg tror vi kan tage den over pb herfra... Tråden handler jo trodsalt om et fejlkøb fra karolines side så hvorfor jeg skal drages ind i det som sælger kan jeg ikke se...

jery — 11. april 2008, 12:33

Så-så drenge, slå koldt vand i blodet.

#25: vi har her helt klart et aftaleforhold mellem 2 private (med mindre sælger har hjemmeside, annoncerer, betaler moms etc.).

Det kan jo være, at sælgeren har været i god tro - hvem af os kan vide det? Hvis han er 100% sikker i sin sag, så er det da klart, at han ikke vil diskutere sagen med køber, ikk'?
MEN det friholder altså på ingen måde køber i at undersøge, hvad det er, man egentlig giver penge for.

chico4000 — 11. april 2008, 12:37

#31 jeg har masser af koldt vand i blodet - eller var det hovedet... *blink* Grunden til at jeg hidser mig lidt op er fordi jeg skal nævnes ved navn som en man ikke skal handle med - og det vil jeg sku ikke finde mig i bare fordi jeg har en mening om en sag...

Svend Erik — 11. april 2008, 13:08

#32
Køber har ingen forudsætninger for at finde ud af hvilke fisk der er købt når der er angivet forkert navn, hvis der var sagt piratfisk, så kunne det jo let tænkes at fiskene var fravalgt, nu blev der sagt gurami og hun blev overtalt, så er det sælger der burde skamme sig.

Og så lyder det som om det er gjort med overlæg, det bliver det ikke mindre kønt af.


Svend Erik

brib — 11. april 2008, 13:16

Hvis man ikke kan se forskel på en Gurami og en Piranha , så har man ikke læst ordentligt nok på lektien om dyrehold .


Selv min datter der en en akvaspade , kan se forskel.

Og problemet er vel ikke større end en balje kogende vand - en skarp kniv ( kig i tråde under aflivning af fisk )

Jakob — 11. april 2008, 13:25

Allan du er så vidt jeg kan læse den eneste der siger at køber har det fulde ansvar(#18)! Og det er lige så forkert, som det efter min mening er forkasteligt. Og det er alt andet lige lidt svært for Karoline at sætte sig ind i hvilke nogle fisk hun har købt, når hun bliver misinformeret af sælger. I følge købeloven har køber 2 års returret hvis varen ikke lever op til det lovet, med mindre andet er aftalt. Og købeloven gælder uanset om det er privat eller ej. Så skulle den vist ikke være længer.
Vh
Jakob

tusse — 11. april 2008, 13:28

Det lyder volsomt at sælger skulle lukke sin telefon pga dette? Så meget har han vel ikke tjent?

Hvis #1 holder vand har sælger handlet forkasteligt... Uanset at køber burde have sat sig bedre ind i sagen... Mange der køber et startersæt og stopper guppyer deri har jo heller ikke andet end ekspedientens ord for at det rent faktisk er guppyer der fiskes op til kunden. Desuden starter mange akvariehobbyen med en fiskesammensætning foreslået af sælger.

Og i stort set samtlige tråde hvor problemet er at folk har købt en potentiel kæmpefisk, er det de færreste debattører der ikke springer til med forargelse over de profitorienterede akvarieforretninger.

jery — 11. april 2008, 13:48

#35: du svæver stadig i samme vildfarelse som i #25. "Købeloven" gælder IKKE for handel mellem private, se kommentarer i #31!

lillian53 — 11. april 2008, 13:57

Sket er sket og så man se at komme videre. Sælg fiskene og vær mere opmærksom næste gang.
Dermed fritager jeg ikke sælger for ansvar konstaterer blot at det man ikke kan gøre noget ved, må man acceptere og så komme videre.

Jakob — 11. april 2008, 13:59

# 37 Du er oppe mod en hvis kone er jurist. Jeg ved hvad jeg taler om - og det gør hun også.

Jakob — 11. april 2008, 14:07

Til orientering: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/13/koebeloven/

jery — 11. april 2008, 14:09

#39: forhåbentlig har fruen så ikke med forbrugerkøb at gøre.

Den lette version findes på Forbrugerrådets web-site, men eller er her lidt at fornøje sig med: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1419

I øvrigt kan da også henvises til retspraksis og præcedens.

chico4000 — 11. april 2008, 14:10

#33 Jamen hvis du ikke aner hvilken fisk du køber så er det da ikke svære end at man lader være med at købe den! Sælger har tilbudt hende fisken, om det er uvidenhed fra ham eller om det er i ond tro, så er det stadig i sidste ende karoline der har puttet fisken i akvariet, og I må sku meget undskylde men hvis man ikke kan se forskel mellem en piratfisk og en gurami så bør man ikke købe fisk uden at ha været hjem forbi sin egen fiskelitteratur.

#35 du behøver ikke hive mig igennem købeloven - det er slet ikke den jeg diskuterer... jeg kan sagtens se at det er møg ærgeligt fra Karolines side men det er stadig hende der har købt fiskene! Så langt kan vi forhåbentlig være enige??*blink*

Jakob — 11. april 2008, 14:16

Hvis du ikke vil hives gennem købeloven så lad værd med at udtal dig om den, så som: "ligemeget hvad ligger det fulde ansvar da hos køber"
Vh
Jakob

chico4000 — 11. april 2008, 14:18

#43 Du kan diskutere købelov alt det du vil med jery - vi har i denne tråd diskuteret hvor fejlen ligger og ja som jeg ser det ligger det helt hos køber der har købt en fisk hun ikke vidste hvad var - ligemeget hvad så er det vel køber der køber fisken - eller er vi uenige der??

Finkeldinken — 11. april 2008, 14:57

Hold da op, I har rigtig holdt fest hér, hva'??😮
Hehe...😀

Det er surt, at privatforhandler ikke gider svare - meget kunne have været løst for begge parter, hvis han havde gjort det.
Meget kan jo være i vejen, og der er altid to sider på en pandekage og alt det dér...hvis sælgeren har gjort det hér med vilje er han en rigtig l*** af de slemme - men det fritager ikke køber for ansvar.

Karoline: Jeg er oprigtig ked af din oplevelse, og jeg kan se andetsteds på siden, at du nu tager sagen i egne hænder ved fiskekøb, hvilket jeg synes er rigtig godt - det vil redder dig og dine fisk fra virkelig mange oplevelser!
Det er muligt, at sælger ikke havde rent mel i posen - det kan vi aldrig vide, og du kan heller ikke garantere, at den næste sælger du møder er velvidende og velopdragen på samme tid - så du har gjort det bedste du kan for at sikre dig og dine dyr fremover nu.
Godt for jer.

Jakob: Vil du ikke være rar at hænge mig ud ved navns nævnelse også?
Det er bare fordi, jeg, som mit indlæg # 16 viser, er ret enig med Allan i #12, og jeg føler mig ærlig talt lidt udenfor... 😉😛

Svend Erik — 11. april 2008, 16:02

Jeg tror også jeg kan se om det er en piratfisk eller gurami, men man forbavses da stadig en gang i mellem over en slægts variation i udseende, så jeg kan også finde på at stole på en sælgers udsagn.
Prøv bare at se den lille honninggurami og så op til den 30 - 35 cm kyssegurami, og der er da vist nogle der skille sig mere ud.

Hvis man ikke ansigt til ansigt kan stole på udsagn af den ene eller anden art, i dette tilfælde en der har solgt piratfisk som gurami, hvad skal vi så med disse hjemmesider hvor vi "tror" vi kan få hjælp.

Svend Erik

chico4000 — 11. april 2008, 16:14

#46 jamen jeg kan sagtens følge dig i at man skal kunne stole på folk, men det er den måde man smider alt ansvar fra sig og siger at man blev fuppet til at købe en fisk, jeg reagerer på... Der er jeg af den mening at det er køber der har det fulde ansvar for det der kommer i i købers akvarium...
Og mht det du skriver om at få råd og vejledning af andre så ja der er da ofte hvor man på denne side kan læse noget forfærdeligt vås som er skrevet som et råd på løsningen af det givne problem... Derfor bør man jo væbne sig med sin egen viden og sund fornuft - hvis disse ikke er tilstrækkelige (fx hos nybegyndere som vi jo alle har været) så er der kun et sted hvor du kan få "det rigtige svar" og det er i udgivet litteratur.

johnny9900 — 11. april 2008, 16:18

#43 du har både ret og forkert, ved de fleste private købs tvister vil det i de fleste tilfælde stå "ord mod ord" og det link du har taget frem omhandler ju privatperson vers erhvervs drivende.
så åbenlyst ved du ju ikke hvad du taler om


Forbrugerrådet - handel mellem private
Der kan være mange penge at spare, hvis du handler brugte varer privat. Men du skal være klar over, at du ikke har samme rettigheder, som hvis du handler i en forretning.

Hvis du handler privat med en anden, skal du være opmærksom på, at sælger også er en privatperson. Du kan derfor ikke, som ved handel med en erhvervsdrivende, forvente beskyttelse af købeloven selv om mange af principperne gælder hvis intet andet er aftalt. Det er derfor op til dig selv at aftale med sælgeren hvilke rettigheder du har, hvis varen pludselig går i stykker, eller du fortryder dit køb

men det er en kedelig situation, du har været udsat for, karoline og må da bare håbe at der ikke andre der bliver udsat for det fjols

Svend Erik — 11. april 2008, 16:22

# 47
Hvis det alligevel ikke er til troende det der bliver skrevet herinde
Hvad skal vi så med denne side?

Jeg tror stadig på det meste

Svend E.

chico4000 — 11. april 2008, 16:28

#49 Jamen det er da heller ikke for at male fanden på væggen men jeg støder da tit på tråde hvor jeg tænker "det passer jo bare ikke"... Det jeg prøver at sige, sikkert på en kluntet måde, er at folk bør tage mere stilling til det de hører... Men på denne side sidder der jo stadig nogle af landets allerbedste folk indenfor akvarie relateret viden og de har jo super meget at byde på... Dem jeg er "bange for" er dem der tror de har hørt noget og så giver råd ud fra det...

Frode — 11. april 2008, 16:39

wow... hvad er der i tv 🙁

jery — 11. april 2008, 16:57

#44: jeg gider slet ikke diskutere "købelov", men følte mig nødsaget til at påvise urigtige påstande i tråden.
I øvrigt er vi 2 svært enige.

tusse — 11. april 2008, 17:06

[citat]#43 Du kan diskutere købelov alt det du vil med jery - vi har i denne tråd diskuteret hvor fejlen ligger og ja som jeg ser det ligger det helt hos køber der har købt en fisk hun ikke vidste hvad var - ligemeget hvad så er det vel køber der køber fisken - eller er vi uenige der??[/citat]

Citerer lige dig,da du repræsenterer en del af debattørerne her.

Det vil sige næste gang en eller andet stakkel har erhvervet sig en Pangasius, en slørhale til en bowle eller tilsvarende, skal vedkommende altså bare have at vide at de har af at sætte sig ind i det. Alle forhandlere er hermed frikendt:D

johnny9900 — 11. april 2008, 17:09

#53 det handler om en privat der har køpt fra en privat

chico4000 — 11. april 2008, 17:11

#53 Jeg vil gerne skrive det en gang til... Jeg er imod den der offerrolle folk påtager sig når de har handlet forkert - det er i mine øjne i sidste ende køberen der putter en fisk i sit akvarium, ergo er det, i mine øjne, også køberen der står med ansvaret for at vide noget om fisken! Er man bare det mindste i tvivl om det køb man står overfor så lad dog være!
Jeg vil meget gerne deltage i denne debat men nu skal jeg til personalefest (og nej det er ikke i en dyrehandel 😉) så jeg er offline resten af aftenen... Ka I ha en rigtig go weekend... 😉

tusse — 11. april 2008, 17:13

Chico skriver tidligere: Det er købers ansvar hvad der kommes i tanken... Det er jo uafhængigt af om sælger er privat eller butik.

Edit: Er fuldstændig enig i at man selv må rode med hvad man køber. Som stringent udgangspunkt skal sælger blot overholde reglerne... Intet dyresalg til påvirkede personer og mindreårige. Resten er fra butikkens side af tilvalgte politikker.

Karoline — 11. april 2008, 17:49

DER ER INGEN DER SKAL HÆNGES UD, OVERHOVDET IKKE VED NAVN!!!!!!!!!!!!!!!!
Ville bare fortælle folk hvad der også kan ske i den skønne akvarieverden, som jeg holder så meget af og ikke starte en masse skænderier, jeg kan da godt se at jeg nok skulle have taget et billed og evt. lagt det ind her, så jeg kunne få af vide hvilke fisk det var, men jeg er desværre typen der stoler lidt for meget på folk og tror at de ikke kunne finde på at lyve. MEN MEN jeg har lært leikten nu og køber kun fisk hos nogen jeg kan stole på, hvis jeg kan finde nogen ( ikke noget dårligt om jer, kender jer ikke) Jeg ved der findes mange gode sælgere her inde og det var heller ikke en her indefra, så det var ikke for at hænge nogen ud, for så kunne jeg jo bare have skrevet ham ved navn...

Har fået en ny sms fra sælger, hvor i han skriver: LAD MIG VÆRE, JEG ER LIGEGLAD MED DE SKIDE FISK, DE ER IKKE MIT PROBLEM MERE, DET ER IKKE MINE FISK DE KAN ÆDE, HYG DIG MED DINE PIRATFISK NAR.... ja tak siger jeg bare, men jeg sælger dem og så har jeg lært ikke bare at købe fisk.....

malawi-maker — 11. april 2008, 18:16

havde jeg fået den besked så var sælger blevet smidt i badekaret med sine små pirater.. Men sådan er vi jo alle forskellige!

Discus7000 — 11. april 2008, 18:21

ha-ha:D det er sgu go akvarie humor #1:D

Finkeldinken — 11. april 2008, 20:35

#57: Wow, Karoline! *blink*
Sikke en narr*v...du har virkelig været uheldig, det må jeg give dig! 🙁
De fleste af os har lært det på en blødere måde - virkelig surt, du skulle stå med skrækeksemplet over dem alle! 🙁
Nu alligevel dejligt at høre, det ikke er én herinde fra.

Heldigvis er de fleste private sælgere nu (iflg, mine erfaringer) ansvarsbevidste og søde folk, og i et samarbejde med dem kommer der jo virkelig mange gode oplevelser!
Det er alletiders oplevelse, når man kommer hen til den type private sælgere, der ved noget, og de kan mærke, man selv har sat sig ind i sagerne mht. den fisk man skal have - og som ofte også er deres egen store interesse - så kommer der tit kaffe/hindbærbrus og kage på bordet, og så går fiskesludderen ellers, og inden man ser sig om er der gået tre timer, og man har fået ikke bare nye fisk men også ny viden, nye teorier og hvis man er heldig:
Nye venner!

Det har jeg prøvet indtil flere gange, og jeg ønsker både dig, Karoline, og alle jer andre, uanset holdninger til sagen i øvrigt, en masse af de samme fede privatkøbs-/salgsoplevelser, som jeg selv har haft! 🙂🙂:
Til nye folk i hobbyen: En rigtig god måde at købe/bytte privat på de allerførste gange tror jeg er hjemmemøderne.
Der er flere folk både i trådene og til selve mødet til at råde, så der er chancen for rimelig korrekt rådgivning ret stor (læs selvfølgelig hjemmefra og/eller lån internettet på stedet og søg info om fisken på nogle af de gode sider) og der dukker sgu ikke sådan nogle knaldhætter op som ham du, Karoline har været hos. Det er for "farligt"...desuden byttes der varer og penge på stedet, så der vil ikke være nogle hængepartier dér heller.

#58: Hehehe...Dem jeg kender og har hørt om, der har haft P. nattereri, siger, de er nogle værre kyllinger, når det kommer til mennesker, hihi... 😀:D:D

Nå - mig ude af hér! 🙂

GOD WEEKEND, ALLE - Med eller uden skæl! 😉🙁

Frode — 11. april 2008, 20:58

[citat]#17 ligemeget hvad ligger det fulde ansvar da hos køber... Hvad ville det efter din mening hjælpe at offenligtgøre hans navn??[/citat]

Morsomt der netop skulle komme en tråd med modsat fortegn allerede i dag 😀
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=720214

MadMarxen — 12. april 2008, 08:40

Synes du skal beholde dine små pirater, du har jo lidt foder i baljen til dem 😀

Du kan evt. læse en del god viden om dine fisk på rovfisk.dk.

NEj jeg synes ikke det er en fair måde at sælge fisk på, men det har da bidraget til en god dialog/diskussion 😛

Hvis du vil have flere af de "guramier", har jeg nogle der er lidt større 😎

Karoline — 12. april 2008, 09:01

#62 Jeg skal ikke have flere af de "guramier" 😀 ellers tak:D

Jeg skal af med dem, køre op til en dyrehandler i dag og håber han vil aftage dem, men han ville se dem først.

ulvaren — 12. april 2008, 09:27

Hej

Jeg mener vi alle er forpligtiget til at sætte os ind i de fisk vi gerne vil købe.
Er man nybegynder så tag en all round bog med hvor der kan læses om mange fisk.

Svend Erik — 12. april 2008, 10:08

#64
Ja selvfølgelig skal man sætte sig ind i tingene, men når/hvis man bliver direkte vildledt så har man ingen chance for at gøre det rigtige. Man kan slå aldrig så mange navne op , hvis udgangspunktet er forkert.
Jeg tror da selv her efter 35 år med fisk kan jeg også vildledes under de rigtige omstændigheder.

Svend E.

Bruger #783265 — 12. april 2008, 10:15

Jeg er da også blevet fristet til at købe fisk jeg ikke kender - og heldigvis er det gået godt hver gang.
Men det ændrer ikke på, at det ville have været mig der havde været et kvaj, hvis det var gået galt! Jeg ville nok have været sur på forhandleren for at have rådgivet mig forkert, men endnu mere sur på mig selv for at købe noget, jeg ikke har forstand på..

brib — 12. april 2008, 12:18

[citat]#64
Ja selvfølgelig skal man sætte sig ind i tingene, men når/hvis man bliver direkte vildledt så har man ingen chance for at gøre det rigtige. Man kan slå aldrig så mange navne op , hvis udgangspunktet er forkert.
Jeg tror da selv her efter 35 år med fisk kan jeg også vildledes under de rigtige omstændigheder.

Svend E.[/citat]

Selvfølgelig kan man altid vildledes uansert om man så har været akvarist i 100 år :-)

Jeg ryger da også af og til på en "bøhmand" Men det går jeg nu ikke i sort over .

Den sidste brøler jeg lavede var dog ikke med fiskene, men teknikken . Et 720.l stod og ventede på en nye ejer , og jeg sprang til pga prisen . Men det gik nok en enelse for hurtigt med at få det hevet hjem , for jeg burde nok have undret mig over at bunden var dækket af et fint lag sand. Og da sandet blev fjernet viste det sig at bunden var knækket på midten og oversmurt med gummi mastik.

Det betyder så en del ekstra arbejde for mig , men det kan nu ikke bringe mit p.. i kog , for det var jo mig selv der havde kvajet mig .

Løgstrup — 12. april 2008, 14:43

Surt Karoline... vi har vist alle prøvet noget i den retning...🙁

Den største frustration er nok skuffelsen over at man har været for godtroende og alt alt for nem at narre... man føler sig temmelig dum bagefter - og hvis man skal svines til at sælgeren oveni, ja, så bliver det nok ikke bedre!

Op med humøret, du er jo bevidst om hvad der er det bedste for dine fisk... (trøstesmiley)

Mvh
Lena

ulvaren — 12. april 2008, 15:43

Hej #65

Jeg står nu fast på mit udsagn, de skal være en meget speciel gurami hvis man skal tage fejl imellem en piratfisk og en gurami.
De køb jeg er heller ikke altid lige velvalgte, men er man langt væk hjemmefra må man somme tider tage en chance. Men tit kan man ogås komme i kontakt med en der har netadgang.

Karoline — 12. april 2008, 16:17

Så er jeg kommet af med de små piratos, de har fået et godt nyt hjem, hos en mand der havde plads til dem, i et 1000 l. akvarie, hvor de skal gå alene og han har dem i forvejen og skal have flere, så de har fået det godt og det er det der betyder mest, for jeg havde heller ikke de optimale forhold til dem, så HAPPY ENDING!!

#69 For det første er jeg ikke den store fiske kender, når det er unger jeg ser på, så jeg troede i god tro at det var yngel af en slags gurami, det kan godt være du har styr på hvordan alt yngel ser ud, men det har jeg altså ikke. Jeg har lært af leikten!!!!!

ulvaren — 12. april 2008, 16:29

Hej

Jeg har ikke styr på yngel og begår selv fejl, men ved f.eks at tage en all round fiskebog kan modvirke en del fejl.
Kig eks.vis på en gurami, tetra og piratfiskmund, de er forskellige også som unger.

Finkeldinken — 13. april 2008, 22:35

#70: Dét er bare dejligt at høre!!! 🙂
Hvor er det bare fedt, at du kom af med dem til en mand, der har de muligheder!
- Så bliver de ikke straffet med at risikere at blive fejlkøbt endnu engang! 🙂
GODT, det endte lykkeligt, det hele!

Jacob R.R — 13. april 2008, 23:08

jeg ville godt have hans nummer så jeg kunne købe nogle fisk af ham(i gåseøjn) B)😎

Bruger #980915 — 14. april 2008, 02:20

#73: De er langt nemmere at transportere i en plastikpose.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.