Hvem kan hjælpe mig med beskrivelse af denne art og med billeder ? Jeg har forsøgt at finde dem via google, men uden held.
Min lokale "fishpusher" for dem hjem imorgen, og inden jeg går på indkøb, vil jeg vide mere om dem 🙂
SAC — 3. april 2008, 12:33
Jeg har også Googlet, og jeg er stadig af den overbevisning, at Geophagus sp. Sao Paulo må være en slags brasiliensis.
Og jeg har fundet denne streg, hvor der et stykke nede er et par billeder af én, der kaldes sp. Belem. For mig at se ligner den MEGET en Geophagus altifrons. Men det er vel heller ikke det værste????
Men kunne du ikke gøre os den tjeneste at kigge hos fiskepusheren og så fortælle os, om det er rigtigt...eller hvad det er for nogle? Det er åbenbart et par arter, der dukker op flere forskellige steder for tiden...
Pelvica — 3. april 2008, 12:44
Skulle de vise sig at være en altifrons, så køber jeg sørme hele folken imorgen 😀 Har nemlig været på jagt efter den (vi har et MEGET MEGET lille udvalg her på Bornholm desværre) Jeg tager lige mit kamera med i morgen og tager nogle billeder af fiskene, så må vi se hvad det er for nogle "kræ" 🙂
Ellers tusind tak for storslået hjælp!
SAC — 3. april 2008, 13:31
Den har den lille sideplet som en altifrons. For mig at se, så er sidemønsteret noget anderles, end hos mine. Men der er jo ufatteligt mange lokalitetsvarianter af altifrons, hvoraf nogle er meget forskellige. Den på billedet (Belem) har metallisk lysegrønne og gullige længdestriber. Mine - som kommer fra Rio Tapajos - er mere ensfarvede grønne med tyndere røde længdestriber. De røde striber viser sig at bestå af rækker af røde prikker, når man ser dem på nært hold. Jeg glæder mig til at høre, hvad det er, der kommer til klippeøen....
cebl — 3. april 2008, 18:03
Meget mærkeligt. Jeg har lige fået bestilt netop disse fisk hos min lokale fiske handler. De havde heller aldrig hørt om dem, og vi undrede/irriterede os over at de ikke havde et "ordentligt" navn. Men det har selvfølgelig noget at gøre med hvor fiskene bliver fanget. De får fiskene hjem om en uge, og så bliver det spændene at se hvordan de ser ud.
jhdata — 3. april 2008, 21:35
kunne også være denne http://www.amazon-exotic-import.de/Gallerie/Cichliden/Seiten/Geophagus%20spec.%20Rio%20Branco.htm
SAC — 4. april 2008, 09:03
1.: CEBL: "Et ordentligt navn"? Er det fordi de ikke har et fordansket navn, som Zebrafisk eller Sværddrager? Det rigtige er efter min mening at kalde dem ved de latinske navne, for de er éns over hele verden...i hvert fald for folk, der har lært dem. Jeg ved godt, at de indfødte ved de repektive floder kalder dem noget andet, men hvis man skal handle eler bytte med en udlænding, så ved han altså ikke, hvad en slørhale er. Fiskene får først et latinsk navn, når en kyndig har lavet en videnskabelig beskrivelse af dem. Og det er noget af det, der er spændende: Der er mange fisk, f.eks. Geophagus, der endnu ikke er beskrevede. Man kan godt se, at det er en Geophagus, men man mener ikke - eller er usikker på - om det er en altifons, brasiliensis, proximus eller en anden kendt fisk. Derfor kalder man den sp. efter et eller andet...f.eks. det sted, den er fanget. Så hedder den det, indtil den bliver beskrevet og får et officielt navn.
2.: jhdata: Hvad får dig til at gæte på det? Sao Paolo og Belem ligger så vidt jeg ved et stykke fra Rio Branco.
jhdata — 4. april 2008, 09:10
ja de gør men lighedden mellem de to fisk er ret stor ved godt det med fisk bliver opkaldt efter den fold eller det område de er fanget i problemet er bare at der i dag er så mange navne på fisk der er ens i udformning og farve så det er snart meget svært for folk at se forskeld på dem *blink*
SAC — 4. april 2008, 10:15
Hmmm....jh.....det ved jeg nu ikke. Nu skal jeg jo ikke påstå, at jeg selv er 100% sikker på de to omtalte arter, men hvis sp. Sao Paolo er en brasiliensis - så er det jo en helt helt helt anden fisk, end Rio Brancoen. Og hvis det er Belem på de billeder, jeg har linket til, så er der også MEGET stor forskel. Rio Branco har en forholdsvis stor sideplet, end anden kropsfacon, en helt anden type mønster...jeg kunne blive ved. Jeg ved godt, at det kan være svært på billeder...det er også derfor, at jeg ikke bare påstår, at Belem ER en altifrons...men jeg synes nu, at de er meget forskellige. Og jeg er i hvert fald 100% sikker på, at de to arter, jeg er stødt på ved at søge på nettet + de billeder jeg engang så, som Bo fra Credo sendte mig af Sao Paolo (pokkers jeg ikke har gemt dem...) IKKE er Rio Branco. Men hvad der kommer til Bornholm, kan jeg selvfølgelig ikke være sikker på. Så jeg glæder mig til, at der bliver lagt billeder eller en lidt nærmere beskrivelse ind. Det er faktisk lidt spændende, det her....
Pelvica — 4. april 2008, 14:41
ØV ØV ØV og atter ØV ....
Fiskene kom ikke med i denne omgang, så nu må jeg vente i 14 dage før næste sending kommer hjem :-(
SAC — 4. april 2008, 14:58
Og vi andre må vente på billeder.....
Nå det var en skam - mensådan går det MANGE gange i den her hobby.
cebl — 4. april 2008, 18:24
Nej jeg mente latinske navne. Jeg er selv imod danske navne da de forvirrer endnu mere.
Jeg er også bare spændt på at se hvordan fiskene ser ud (de kommer hjem torsdag i næste uge). Men jeg vil helst vide hvad jeg har i mit akvarium, så jeg ved jeg giver dem ordentlige forhold. I et 325 liters akvarium kan jeg ikke have geophagus'er som bliver lige så store og aggressive som altifons. Så jeg kan/vil ikke være ligeglad og bare sætte fiskene i.
SAC — 4. april 2008, 23:12
Cebl: Det synes jeg er en god holdning at have. Men jeg mener nu også godt, at man kan anskaffe sig fiskene og så se, hvordan det går. Hvis de bliver for store eller for agressive, kan man så skille sig af med dem igen. Du har ret i, at et 325 nok under alle omstændigheder er for lille til de allerstørste Geophagus, men jeg har da opdrættet både proximus og argyrostictus i 325 liter uden problemer. At det så nok er for lille til, at man kan sætte ret mange arter sammen og danne et "geophagus-selskabs-akvarie" - det er nok rigtigt...
cebl — 10. april 2008, 13:53
Så har jeg fået 5 Geophagus sp. "belem" i akvariet. Den største er vel 10-15 cm. Den mindste 8-10 cm. De er desuden vildtfanget. Jeg tager billeder når de er kommet lidt frem.
Pyha, det er første gang jeg har haft med så store og sarte fisk. I de 11 år jeg har haft akvarium har fremgangsmåden med nye fisk været: i med posen og efter 25 minutter bliver fiskene lukket ud. Denne gang har det næsten taget 2 timer med en kop, en luftsten og fiskene var i en plastic boks på 5 liter og ikke en pose. Nu håber jeg har gjort det rigtigt og at fiskene overlever (det ser sådan ud) 😀
SAC — 10. april 2008, 14:34
Tillykke med dem. Jeg glæder mig til at se billeder af dem. Og jeg er overbevist om, at du har gjort det godt nok. Hvis der er større forskel i vandværdierne, end de kan tåle, vil det meget hurtigt vise sig. Hvis det er en fisk, der er tæt på altifrons, bør det ikke give problemer. SÅ sarte er de heller ikke....
Jeg var til symposium arrangeret af Aalborg Akvarieforening her i weekenden. Der blev jeg bekræftet i, at sp. Sao Paolo er en brasiliensis. Var de i forretningen? Og kunne du se, om det er en brasiliensis?
cebl — 10. april 2008, 15:24
Ja de havde også "sao paolo" men de var ikke særlig store omkring 6-7 cm. Så kunne ikke rigtig se det. De havde ikke rigtig farver osv.
Men mine "belem" er allerede begyndt at "spise" sand og ser ud til at have det godt. Tager de også snegle?
Lige nogen billeder.
SAC — 10. april 2008, 17:06
Jamen så er sagen klar: Det er en G. brasiliensis-variant. Den ser ud til at blive rigtigt flot, når den falder til. Det varer sikkert heller ikke længe, før du har æg.....
cebl — 10. april 2008, 21:27
Kunne ikke dy mig for at uploade et billede til eller to. Fiskene er faldet godt til, og blevet mere nysgerrige end sky.
Andreas-Skjæmt — 10. april 2008, 21:29
De er rigtig fine.
Får vi ikke lige et af hele akvariet?
cebl — 10. april 2008, 21:36
jo i kan lige få et taget hurtigt, mens solen er ved at gå ned i akvariet.
det er sgu ikke særlig godt...
SAC — 11. april 2008, 09:28
Jeg håber, at du har forankret dine planter godt? De er jo fint store, men denne type jordspisere elsker at søge føde helt nede mellem rødderne, og det er også ofte her, de graber gruber til at gemme eventuelle larver i.
Det ser for mig ud som om, at det er én af de lyse typer...lidt a la Geophagus sp. Bahia Red, som er i diverse bøger, og som man også kan søge frem på nettet.
Jeg siger ikke, at det er den...for de er sikkert fra forskellige floder.....
cebl — 11. april 2008, 13:57
Mine planter er forankret med et dejligt stort rod net... 400 cm2..! *uhh*
Min fiskehandler som er en ekspert med jordspisere mener det er en slags altifrons. Og han mener bestemt ikke det er en brasilensis. Men who knows...
SAC — 11. april 2008, 14:55
En slags altifrons??? Den der???? Hvad er han på.....og hvor kan jeg købe noget af det???
Prøv lige at slå altifrons op....se evt. billedet på artsbeskrivelsen af G. surinamensis her på siden....det øverste af de to forkerte billeder....så vil du se, at at sige, at din fisk er en slags altifrons er det samme, som at sige, at en Schäfer er en slags kat.
cebl — 11. april 2008, 16:39
Det ligner en brasiliensis det giver jeg dig ret i.
SAC — 11. april 2008, 19:21
Farer op???? Hvem farer op??? Men fint, hvis man ikke kan tage lidt gas herinde, så er det ikke noget for mig. Jeg er ude herfra. Held og lykke.....
De af jer, som jeg har noget "igang med", har vist min mailadresse, og kan kontakte mig ad den vej. Held og lykke i fremtiden....
SAC — 11. april 2008, 19:24
Nå...jeg får alligevel brug for lidt hjælp. Hvordan sletter man sin profil??? Man kan selvfølgelig også bare lade den stå...men er det ikke træls....???
Kiwa — 11. april 2008, 19:31
#26 man skal skrive til Anders, men rigtig trist hvis du tager den beslutning:(
Jeg kender dig ikke personligt, men har altid fulgt dine indlæg med interesse, selvom det er om fisk vi ikke selv holder. Det er synd for siden og en masse brugere, hvis vi mister din ekspertise.
Jeg opfatter bestemt ikke dit indlæg som opfarende, men det er der mange årsager til, som jeg ikke vil komme ind på her.
Håber du ændrer din beslutning.
Mvh Yvonne
SAC — 11. april 2008, 20:03
Yvonne: Jamen hvis du har fulgt mine indlæg, så ved du også, at jeg altid har holdt en god tone - selvom jeg ofte har været oppe imod nogle deciderede tåber. Jeg har aldrig nogensinde skrevet noget grimt om andre....hvor stor lysten så end har været. Du har sikkert selv set, at det er noget ganske andet f.eks. i Malawi-trådene. Men når jeg så....og jeg skal hilse og sige, at det var under MEGET stor selvbeherskelse, for lysten til at kalde forhandleren fra Bornholm noget meget grimt var MEGET stor.....tillader mig af forsøge at være en smule ironisk og humoristisk, så får jeg at vide, at jeg altid farer op....endog af én, der ikke engang kan stave til farer.....så er det slut. Glem det. Og når jeg gør regnskabet over min tid her op, så kan jeg fortælle, at jeg en enkelt gang har fået nogle svar på spørgsmål om filtrering. Ellers er al viden, arbejde, hjælp, rådgivning o.s.v. gået den anden vej. Så nu kan jeg blot ærgre mig over, at jeg nok ikke får nogen til at slette de billeder, jeg har leveret. Men sådan er livet. Jeg må finde ud af at skrive til Anders. Tak for hjælpen...og opbakningen...
Patrick — 11. april 2008, 20:07
[citat]Yvonne: Jamen hvis du har fulgt mine indlæg, så ved du også, at jeg altid har holdt en god tone - selvom jeg ofte har været oppe imod nogle deciderede tåber. Jeg har aldrig nogensinde skrevet noget grimt om andre....hvor stor lysten så end har været. Du har sikkert selv set, at det er noget ganske andet f.eks. i Malawi-trådene. Men når jeg så....og jeg skal hilse og sige, at det var under MEGET stor selvbeherskelse, for lysten til at kalde forhandleren fra Bornholm noget meget grimt var MEGET stor.....tillader mig af forsøge at være en smule ironisk og humoristisk, så får jeg at vide, at jeg altid farer op....endog af én, der ikke engang kan stave til farer.....så er det slut. Glem det. Og når jeg gør regnskabet over min tid her op, så kan jeg fortælle, at jeg en enkelt gang har fået nogle svar på spørgsmål om filtrering. Ellers er al viden, arbejde, hjælp, rådgivning o.s.v. gået den anden vej. Så nu kan jeg blot ærgre mig over, at jeg nok ikke får nogen til at slette de billeder, jeg har leveret. Men sådan er livet. Jeg må finde ud af at skrive til Anders. Tak for hjælpen...og opbakningen...[/citat]
Billederne hører til cichlids nu
SAC — 11. april 2008, 20:10
Patrick...Jeps, det er jeg klar over. Men godt for siden, at du er hurtig til komme frem og gøre krav på, hvad man ikke kan tage med, så man virkelig føler, at man har taget den rigtige beslutning....
spim — 11. april 2008, 20:12
Søren jeg håber virkelig du vil se bort fra en enkelt persons udtalelser!! Vi kan ikke undvære din viden her på siden!!!!!!!!! 🙂
cebl — 11. april 2008, 20:16
Stop stop stop!!!! Meld dig ikke ud.
øh ja... fortsættelse følger.
cebl — 11. april 2008, 20:25
Jeg bliver nød til at tænke over mine ord. Desværre er det sådan på et forum, og i alle andre kommunikations former uden lyd, at det er meget svært at fornemme hvad der er sarkastisk eller ment som sjov. Med mindre at det er virkelig overdrevet. Som at du hentyder humoristisk at min fiskehandler tager stoffer, og du også vil have noget, eller at mine planter har et rod net på 400 cm2. For eksempel kan jeg ikke aflæse om det er humoristisk eller sarkastisk at du skriver "endog af én, der ikke engang kan stave til farer.....så er det slut." Mange faktorer spiller ind: hvor hurtig man læser, eller ens eget humør når man læser beskeden. Desuden aflæser jeg mange tegn som ". ! og ?" lige efter hinanden som en tydelig reaktion. Som enten er positiv eller negativ. Som eksempel dine beskeder, eller min besked lige før denne citat: "Stop stop stop!!!! Meld dig ikke ud. " Når jeg skriver "dine beskeder" mener jeg det ikke som bebrejdende eller nedgørende, når det kan være en vane eller noget andet, det ved du sikkert selv jo.
Vent... der er mere. *rødmer*
cebl — 11. april 2008, 20:42
Fik ikke lige læst min sidste besked igennem for stave fejl også videre. Og det bringer mig videre til næste emne. Jeg går selv meget op i min stavning. Jeg krummer tæer når jeg ser beskeder små som store med mange stave fejl. Da jeg ikke kender "tonen" (som jeg ved fra denne og andre beskeder jeg har læst fra dig altid er god, venlig og hjælpsom) fra din pointering af min stave fejl, vil jeg ikke nævne den mere. Men er ked af at jeg nu bliver kendt for dårlig stavning. Jeg tænkte så det knagede om der skulle "r" på farer og det skulle der så. *rødmer*
Brugen af smileys synes jeg er god i forummer som disse. Jeg bruger dem faktisk ikke normalt, men de er gode til at vise om man mener tingene for sjov eller sarkastisk. Jeg ved at der er mange der ikke kan lide brugen af smileys overhovedet. Jeg ved ikke om det gælder dig?
Jeg er blevet lidt chokeret over din reaktion. Jeg ville ikke gøre dig sur, skuffet eller vred. Jeg vil hermed bede dig om at blive. Du har hjulpet mig som mange andre.
Jeg vil slutte af med at sige et par ting. I denne verden med forummer og support over alt glemmer man helt at vise sin taknemlighed. Mange tak SAC for dine svar her og andre tråde jeg har læst. Jeg vil også undskylde. Både til dig SAC som jeg tydeligvis har aflæst helt forkert og til andre som er blevet oprevet over min stupide besked #24. Også undskyld til Pelvica. Jeg har "kidnappet" din tråd med billeder, spørgsmål og "dumsmarte" beskeder. Jeg vil håbe du vil starte en lille dialog så vi undgår at betydelig viden forsvinder fra cichlids.dk, nemlig dig SAC.
*rødmer*
Thors — 11. april 2008, 20:56
Så skal der være ro på blå stue !!!!!😀:D:D
#28
Hold da lige op et tudefjæs. *uhh* Ta dog din egen medicin*doh*
citat : # 25 "Men fint, hvis man ikke kan tage lidt gas herinde, så er det ikke noget for mig"
Pelvica — 12. april 2008, 09:12
Øhhh... hvad sker der lige ?????
SAC forsvinder og .... altzå, der må og skal være plads til alle (selv mig, som er en skide bornholmer!, og som staver som vinden blæser!!)
Og SAC ... en lille bitte gul mand betyder rigtig meget .. brug ham, så kan folk SE at du har en fantastisk humor 🙂
Vi kan alle have en dårlig dag (dem har jeg selv såen ca. 10 ud af 7 dage om ugen), men det lader jeg mig ikke slå ud af, det er blot at kæmpe videre og komme fremad!
og celb .. jeg modtager altid en undskyldning med åbne arme, så din er modtaget med et kram 🙂
Hvorom alting er.. jeg har nu fået mit et lille hold São Paulo eller hvad de nu måtte hedde, og de kommer MEGET snart til at gå i et 900L badekar... glæder mig for vildt til at se dem blive voksne 😀
kamel import dk — 16. april 2008, 07:46
Trist slutning på en interessant tråd - håber der kommer flere indlæg fra SAC - SAC er en af dem, der er grunden til vi logger ind her - når SAC skriver noget, så "lytter" vi.
Anne
Esben — 16. april 2008, 07:51
SAC får slet ikke lov til at slette sin profil herinde 😉
Jeg vil også være grov ked af undvære hans indlæg her på siden. Især nu da jeg er startet med jordspisere 😀
spim — 16. april 2008, 18:31
Det er godt Esben! Jeg kan slet ikke undvære SAC. Jeg ser absolut frem til, at han igen stikker hovedet ind i en debat, og fortæller os andre, hvordan det hele rent faktisk er, for manden har jo ret. Hver gang!! Det er i hvert fald min erfaring.
Kom frit frem SAC. 🙂
Anne — 8. juli 2008, 14:09
Skriver SAC slet ikke i indlæggene mere? Trist!
spim — 8. juli 2008, 15:22
Nej, han er vist ikke set aktiv i en debat siden denne. Det er meget trist!!!🙁🙁🙁
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.