Så blev det endelig min tur til at have Malawi... Men men...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Trine_Bertil — 23. marts 2008, 19:57

... For nogle dage siden var jeg ved en privat forhandler som glædeligt solgte mig fisk.

Jeg lagde vægt på de skulle kunne trives sammen, da jeg selvfølgelig vil give dem de bedste vilkår.
Men der hvor problemet opstår, er at han kunne kun lidt af deres latinske navn, så jeg har siddet og gættet mig til arterne ved hjælp af denne side, google og min bog om malawi.

Jeg har læst om dem, men er i tvivl om de overhovedet trives - den ene art er nemlig ikke en Mbuna men en sandsild (Tramitichromis intermedius), som helst skal gå sammen med andre rolige fisk. Jeg har et par af denne art.

De andre arter jeg har er : Melanochromis johanni (et par), labeotropheus trewavasae (et par), labidochromis caeruleus (fem styks yngel/unger) - og yderligere fem styks yngel af noget som jeg ikke kan hitte ud af hvad er (se billede). Kan I evt. hjælpe mig med at fortælle hvilken en det kan være?

Mht. intermedius'en så ser den ærlig talt ikke ud til at trives, da der er ret godt fart på min trewavasae han... Ydermere har jeg fundet ud af at denne art plus Johannii'en helst skal have flere hunner. I det hele taget føler jeg mig ikke særlig godt informeret 🙁 Og jeg ønsker selvfølgelig at lave om på det.

Hvad vil I anbefale jeg skal gøre... ?

Akvariet er på 300L og jeg vil gerne have lidt flere fisk i. Kan I anbefale nogen istedet for intermedius'en?

Iøvrigt er det indrettet med lidt grovere sand, end fint sand 😀 Med rigtig gode huler og super god gennemstrømning af vandet.

Jeg håber I kan hjælpe mig med alle mine spørgsmål.

Vh Trine

sølvpil — 23. marts 2008, 20:26

#1 Uden og være sikker, kunne det godt ligne en slags Cynotilapia afra.

Trine_Bertil — 23. marts 2008, 20:30

Sølvpil... Har du evt. et billede af en udvokset? 😉

rostratus — 23. marts 2008, 20:40

Jeg tror nærmer vi er over i noget Pseudotropheus ligner lidt efter Pseudotropheus longior

Trine_Bertil — 23. marts 2008, 21:00

Ja jeg syns det er svært...

Jeg kan fortælle så meget at den som udfarvet, næsten er helt sort i striberne samt i hovedet de steder hvor den ikke får den meget klare blå farve. Så bliver den meget klar gul i halen, men beholder de to sorte streger.
Den går mest på bunden og roder i sandet...

sølvpil — 24. marts 2008, 10:48

# 3 Nej, desværre kan ikke hjælpe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.