blå limia

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mv-Ole — 9. marts 2008, 16:19

hej..jeg har idag købt et par af disse guppy/sværdrage lignende fisk...er der nogen der kan fortælle noget mere om dem..så som..hvor nemme er de at holde,hvor nemt yngler de,farve varianter??? pft Ole

Esben — 9. marts 2008, 17:36

Har du det latinske navn på den?

Den eneste jeg umiddelbart kan finde der hedder noget i den stil er Limia tridens:

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Limia_tridens

Men jeg har intet forstand på dem.

mvh
Esben

lillian53 — 9. marts 2008, 18:07

Hvilken limia er det ? Jeg har selv en limia perugia, som er en livlig og smuk fisk

Frode — 9. marts 2008, 18:13

http://www.google.dk/search?hl=da&q=Bl%C3%A5+limia&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

thues — 9. marts 2008, 18:14

tridens er en anden Limia-art.

Blå Limia hedder Limia melanogaster - det er det latinske/vidennskabelig navn. Måske hedder den i dag faktisk Poecilia melanogaster (men det overlader vi til videnskaben).

Den er nok lidt mere varmekrævende end platyer og sværddragere (der jo faktisk kan tåle meget lave temperaturer), men er i øvrigt ikke vanskelig at holde. Hele Limia-slægten er tæt beslægtet med Poecilia-slægten - det vil sige mollyer og guppyer. Så tæt, at man videnskabeligt diskuterer, om de skal slås sammen (igen - for Limia var oprindelig en del af Poecilia-slægten).
Fødemæssigt ligger de også tæt - de skal både have animalsk og lidt grønt. Varieret foder er i det hele taget godt.
Hannen kurtiserer meget, og det er spændende at iagtage.

Hvis man får problemer med svamp - det kan man risikere med disse arter - virker en behandling med salt oftest fint.

I øvrigt er man med et spørgsmål som dette meget velkommen til at bruge Poecilias forum, også selv om man ikke er medlem. Spørgsmål fra ikke-medlemmer skal dog godkendes først, men det vil alle relevante spørgsmål og indlæg blive :-)

http://www.poecilia.org/webforum/

Mv-Ole — 9. marts 2008, 19:22

har desværre ik det latinske navn...undrede mig bare da jeg så den ved fiskehandleren idag og opdagede at den var ungefødende,troede jeg kendte dem alle...så jeg var nødt til lige at købe et par...tak for jeres altid hurtige hjælp herinde...Ole

thues — 9. marts 2008, 19:29

Men nu har du da det latinske navn - det står i #5..😀
Selv om fornavnet altså er lidt omdiskuteret - sådan er videnskaben jo. Alting laves hele tiden om. Men nu ændrer forholdene sig jo også i naturen.

Hvis du kender alle ungefødende arter (også af dem til akvarier) er du dygtigt - for der ER rigtig mange ! 😐

Blå Limia - Limia melanogaster - er en af dem, der både er forholdsvis sjælden (som akvariefisk) og rimelig nem at holde, med en ganske interessant adfærd. Så det er IKKE et dårligt sted at starte !!!

Mv-Ole — 9. marts 2008, 19:40

#7 mente at jeg kendte de alm. ungefødende som sælges i butikkerne:)....lige et spørgsmål mere,hunnen er meget sort bagtil,betyder det det samme som hos guppyer?😎

thues — 9. marts 2008, 20:02

Det er kendetegnende for arten, at hunnen har en meget stor sort "drægtighedsplet" bagi - så stor, at den kan ses, også når den ikke er gravid. Så det er IKKE sikkert, den er gravid. Hvis den ikke er, skal den nu nok blive det. De kan være noget efter deres egne unger, så det kan betale sig at flytte dem til et andet akvarium.

I øvrigt kan jeg ikke dy mig. I Poecilia Scandinavia har vi kun nogle af de arter, der kan holdes i akvarier. Men her er en liste over de arter, der er i selskabet (dog kun med latinske navne). Mere for at vise, at der findes mange flere arter, end dem man "til daglig" støder på i butikkerne (sommetider har nogle forretninger bestemt også mere sjældne arter):
http://www.poecilia.org/artsliste/aabenliste.asp

lillian53 — 9. marts 2008, 21:20




Her er billeder af mine limia perugia

jery — 9. marts 2008, 22:23

#10: er du stensikker på, at det er perugiae og ikke tridens?
Jeg har perugiae, de er i hvert fald artsbestemt som sådan ved nærmere undersøgelse af en ekspert (de er oprindeligt købt som tridens), og de er altså ikke magen til dem på dine billeder(?)

thues — 10. marts 2008, 05:22

Et billede af L. tridenns kann ses her:
http://www.akvarieviden.dk/galleri/showpic.php?id=1645

Umidelbart er jeg ret overbevist om, at Lillians er perugiae - dog kun dømt ud fra billederne. Det er altid nemmere at artsbestemme, hvis man også kender lokationen (altså det sted, de kommer fra), da de enkelte arter ofte har forskellige udbredelsesområder i naturen. Jeg har eksempelvis Limia perugiae fra Etang Bois Neuf, Haiti (der som bekendt dækker den ene halvdel af øen Hispaniola, hvor Den Dominikanske Republik dækker den anden).

lillian53 — 10. marts 2008, 11:07

Jeg har købt dem i en butik jeg har tillid til og efter de billeder jeg har set i min bog Aqualog Livebeares så er det den, men jeg er aldrig sikker;)

lillian53 — 10. marts 2008, 11:08

Å jeg glemte at smilies er spildt på dig;)

jery — 10. marts 2008, 11:12

#14: hi-hi, jeg ser jo bare mystisk tegnsætning og store bogstaver i stedet for ostene.
Jeg købte jo mine i samme slags butik som dig, men til gengæld var jeg så også sikker på, at jeg havde fået tridens - lige indtil de blev navneskiftet til perugiae ved ekspert-selvsyn her på matriklen.

lillian53 — 10. marts 2008, 11:17

Ja men så må Thue se på næste gang han besøger mig.

thues — 10. marts 2008, 11:40

Og lige præcis det at bestemme arter, der er nærtbeslægtede, er noget man virkelig kan falde i vandet på 😀
Måske endda helt bogstaveligt 😀

Godt at udtrykket cf. er opfundet 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.