Har lige købt to poser sand fra akvastabil som hedder AT203 Orbit . Nogen som har erfaringer med om man bare kan hælde det i baljen uden videre. Tidligere købte jeg ovntørret kvarts i Råd & Dåd og det hældte jeg bare i uden problemer. Men ved jo ikke om det her indeholder noget som skal skylles væk. Håber nogen kan hjælpe 🙂
PerRules — 23. februar 2008, 14:14
det kan vel aldrig skade hvis du skyller det .... vel bedre at være på den sikre side
Martin32 — 23. februar 2008, 14:22
Ja, men nu er det 2 poser og må sgu indrømme at jeg gider ikke hvis det ikke er nødvendigt 😛 Ja, man er vel doven
h.lisby — 23. februar 2008, 14:30
prøv og smid en håndfuld i en spand vand.
så kan du vel se om det grumser vandetB)B)😎
Martin32 — 23. februar 2008, 14:41
Nu tænkte jeg mere på om det er skadeligt for fiskene ikke at skylle det, men det er måske et dumt spørgsmål.... Gør ikke mig noget at det grumser lidt.. Det forsvinder igen ....
h.lisby — 23. februar 2008, 14:59
jamen hvis det grumser vandet er der nok noget puha i
Martin32 — 23. februar 2008, 15:21
Det er jo det jeg gerne vil vide om der er..... Det behøver der jo ikke at være bare fordi vandet er grumset. Det som jeg tidligere har hældt i har aldrig givet nogle problemer selv om det har grumset lidt.
stausholm — 23. februar 2008, 15:27
måske skulle du have stillet det spørgsmål i butikken. herinde ville de fleste folk nok rense det.
allan
Martin32 — 23. februar 2008, 15:33
Ja, men nu købte jeg det i en butik hvor personalet virker meget inkompetente, altså i en alm. dyrehandel og ikke en specialiseret akvariebutik. Må nok indrømme at jeg ikke har den fornødne tiltro til en ung person som bare arbejder der for at tjene lidt håndører til sin uddannelse. Generelt er min erfaring at ansatte i alm. dyrehandler ikke er specielt kompetente, da de simpelthen mangler uddannelse, men det er jo så en helt anden snak 🙂
Andreas-Skjæmt — 23. februar 2008, 16:17
#9
Det er jeg helt enig med dig i.
Jeg arbejder f.eks i en dyrehandel og er komplet inkompetent!
Forleden skulle jeg fange nogle af de dersens små aflange gule algeædere, som folk er så glade for af en eller anden mystisk grund... Gyrinocheilus aymonieri hedder de ifølge de kloge hoveder. Da det ikke lykkedes mig at få en krabat i nettet i første forsøg (ca. 5 sekunder) opdagede den kloge og alvidende kunde hvor inkompetent jeg er og lod mig forstå at jeg da vist aldrig havde prøvet at fange fisk før.
Jeg glæder mig til den dag hvor kunder vil begynde at belære mig mig pragtbarber... Du ved... de dersens gul/sorte stribede krabater der går i flok og spiser snegle, om hvor nemt det er at holde Malawi cichlider (en eller anden sø nede i Afrika ifl. de kloge hoveder) i et 54l akvarium samt en hel masse andre emner, for det er klart for alle og enhver at alle vi, der arbejder som dyrehandlere, er lallende tåber.
Martin32 — 23. februar 2008, 16:53
Selvfølgelig mener jeg ikke at alle som arbejder i dyrehandler er inkompetente, men rigtig mange er, ligesom mange af dem som sælger radio/tv i merlin og elgiganten er nu om dage. Det er jo ikke personerne som arbejder der jeg bebrejder, men den lave prioritet uddannelse har fået inden for mange butikker. Mange af dem som arbejder i dyrehandler er jo ikke uddannet inden for det område og det er da et problem. Man burde da trygt kunne spørge sin dyrehandel om ting vedrørende dyrenes adfærd, kost osv , men jeg har bare oplevet masser af gange at man bliver fejlinformeret eller slet ikke informeret. Altså: Der burde være et krav til alle butiksansatte at de bør have relevant faglig uddannelse, ellers er der jo ingen grund til at betale den ekstra pris som er forbundet med at handle i en fysisk butik fremfor over nettet :-)
Rasmus6700 — 23. februar 2008, 17:14
Kender ikke lige mærket, men har købt sand 2 forskellige steder og 2 forskellige typer af sand, og der gjorde jeg intet inden jeg fyldte det i akvariet. Begge gange har det grumset vandet, men jeg har så ventet til dagen efter med at komme fisk i så gumset har lagt sig. Hvis jeg var dig ville jeg ikke være urolig, tror ikke de hælder giftstoffer i sandet 😉
h.lisby — 23. februar 2008, 18:49
det sidste jeg købte i bauhaus, maxit kvartsand, blev kylet direkte i.
der var mælke-vand et døgn. og fiskene lever endnu..
Martin32 — 23. februar 2008, 19:36
Nå, nu fik jeg skyllet det for en sikkerheds skyld 🙂
h.lisby — 23. februar 2008, 19:43
# 14
så mangler vi bare nogle billeder, du kan da ikke bare gå og luske om ryggen på os andre:D:D:D
Martin32 — 23. februar 2008, 19:47
Hehe...... hvis jeg sætter billeder på, så vil folk bare komme anklagende efter mig, fordi jeg som dyremishandler holder Malawi i et 128 L ..... Så det tør jeg sgu ikke 😉
spim — 23. februar 2008, 20:35
Jeg kan anbefale at købe ovntørret sand, det behøver man nemlig ikke skylle. 😎 (det fås i trælasthandeler til 45,- for 25kg...)
#10 Hvor er det godt du har dette forum, der kan hjælpe dig med alle de ting, du tydeligt intet aner om... 😛
iiiiaaaaiiii — 23. februar 2008, 20:38
Vask det.. det er kun 85% renset fra fabrikanten..
KasperK/Lolland — 23. februar 2008, 23:15
Og hvorfor i himlens navn køber man ovntørret sand, når det blot skal kyles i et akvarie?😀 Jeg kunne forstå, hvis der var tale om skyllet sand, men tørret!!*skeptisk*
spim — 24. februar 2008, 00:52
Fordi det er renset når man køber det, men åbenbart kun 85% kan jeg forstå...
Harti — 24. februar 2008, 12:19
jeg rensede det ikke
fo_dk — 24. februar 2008, 14:12
#20: ovntørret sand er HELT rent.... har kørt i en tromle ved mange grader. Grunden til denne behandling er at det skal bruges til sandblæsning og derfor ikke må indeholde andet end sandet.
Jeg har brugt rigtigt meget af netop dette sand/grus og alle fisk har gået fint på det, om det så har været cihlider eller maller.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.