Polyhymnia — 18. februar 2008, 21:06
Jeg har to gange i løbet af de sidste 14 dage set noget, der mindede om et skelet flyde rundt i akvariet og slog det hen med, at det måske var en død fiskeunge, som var blevet opløst. I går fandt jeg så dettte lille væsen i mit akvarie... og har i den forbindelse ledt både her og andre steder på nettet for at finde ud af hvad det er for en... Er der nogen herinde der også har haft besøg af sådan en "fætter" i akvariet, eller som evt. ved lidt mere om hvad det er? Det jeg har fundet frem til er, at det muligvis er en døgnflue(larve), grundet at den har en tre-delt hale, hvilket er karakteristisk for netop dette dyr, men ud fra de billeder jeg har set af dem, så er min for det første grøn og ikke brunlig og så virker den også slankere i kroppen... Udover det, så har jeg læst mig frem til, at døgnfluelarver "skifter hud", så det forklarer måske også de spøgelseslignende "skeletter" jeg så i akvariet?? Selvom den ikke er velkommen i mit akvarium, så ville da være spændende at vide lidt mere om hvad det er for en, hvordan den er kommet der og om den ville have haft nogen betydning, hvis ikke jeg havde flyttet den... Jeg har indtil nu kun fodret med flagefoder, så det kan ikke være fra evt. levende foder, at den er kommet i akvariet... Jeg er meget spændt på, om der ikke er nogen herinde, der kan bidrage med lidt informationer/erfaringer, da jeg selv er helt blank!!
På forhånd tak for hjælpen!
Med venlig hilsen
Katja
