ny akvarist har nogle spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sandra nielsen — 19. januar 2008, 03:08

Hejsa, jeg har købt mit første akvarie idag. Mine fisk hedder guppy. Jeg har købt et akvarie som er 63 liter.
hvor mange år kan guppyfisk leve?
hvad er god foder til dem?

rozzzna — 19. januar 2008, 03:48

guppyer lever ca 3-5 år 🙂 de spiser alt.. en god kvalitet flagfoder og lidt frosne og levende myggelarver, så skal de nok klare sig godt 😉

Villads — 19. januar 2008, 04:44

Aarrhh Rosa. Vi plejer at sige 1,5 til 3 år og så er de vist også ældgamle.

Hej Sandra
Guppyer er altædende og her hos mig er regelen at de aldrig får samme slags foder to gange i træk.
Jeg har flere slags foder på hylden som jeg veksler imellem.
Ikke efter noget fast skema,bare så de ikke får det samme to gange i træk.

På min hylde står lige nu.

Spirulina flagefoder,tørrede dafnier,tørrede røde myggelarver,tørrede artemia,noget spirulina granulat,juniorstar(noget granulatfoder fra Avifauna) i tre finheder,et alm.flagefoder og afskallede artemiaæg.
I fryseren er der frosne cyklops som jeg har købt og en blanding af dafnier og hvide myggelarver som jeg selv fanger i et vandhul.

Som sagt,guppyer er altædende,men de elsker variation,så hvis du har tre eller flere slags at skifte imellem vil dine guppyer blive glade og æde som tærskere hver gang de får chancen 😀
Hvis de får det samme hver dag bliver de trætte af kosten og spiser bare lige så de kan klare sig og mister nok lidt i sundhed og livskraft.
God fornøjelse med dine guppyer - et excellent valg af fisk til at begynde med.

jery — 19. januar 2008, 09:13

#3: det var ikke mange slags til de stakkels gupser, Villads. Jeg synes, jeg kan huske, at du engang mente, jeg var lidt overdrevet ved at have mange slags mam-mam, så fiskene kunne få forskelligt hver dag.
Mine Villads-børnebørn ææælsker også Tetra FreshDelica. Hvis jeg husker det, så tager jeg lige en tube med til dig i næste uge.

Villads — 19. januar 2008, 19:24

Det er sjældent jeg tør påstå at du husker forkert Jette,men her må du da huske galt.
Jeg har jo netop lige fra starten af mit guppyopdræt været fortaler for en varieret kostplan til gupsebasserne sådan som jeg har læst om det i min yndlings guppybog.
Det er nok ham charmetrolden Brian du tænker på her.
Tetra FreshDelica det lyder lækkert.Det vil jeg glæde mig til at smage.......øhh prøve.

Til Sandra
Hvis du kan lide at læse vil jeg foreslå dig at gå på biblioteket og låne alle de danske guppybøger du kan få fat på.
Måske du så forstår hvorfor en lille flok i DK er blevet så glade for guppyer at de har fyldt deres lejlighed eller kælder med akvarier udelukkende til guppyopdræt.
Du får også lige et billed af en af mine unge hanner som jeg håber vil udvikle sig til en vinder.


Han er af typen NeonRød dobbelsværd,men han mangler noget længde på sværdene før han kan komme på udstilling.
Da jeg har flere NeonRøde typer kalder jeg ham her for KoralRød DS for lettere at holde styr på det herhjemme.

Bruger #646125 — 20. januar 2008, 13:04

(Undskyld jeg spammer denne besked Sandra)
Villads: Er der et sted hvor man kan se hvilke "designs" på Guppy'er der er "patenteret" ?

Villads — 20. januar 2008, 14:04

Der mig bekendt ikke nogen der har patent på et design,men måske du mener guppystandarter.
Der har vi en i europa der hedder IKGH: Internationalen Kuratorium Guppy Hochzucht og på dansk: Den Internationale Forædlings Standard.
Standarten anerkender 12 haleformer og sætter standart for mål på krop og finner.
Desværre kan jeg ikke linke til den danske udgave da klubben har besluttet at man skal være medlem for at se den.
Der findes en forkortet udgave på svensk her:http://hem.passagen.se/mikeno/ist.htm
Der findes også en amerikansk standart som hedder IFGA International fancy Guppy association.
Der er mange lighedspunkter med IKGH ligesom der også er store forskelle.
En af de væsentlige forskelle,som jeg ser det,er pointgivningen for størrelse.
IKGH giver max point for f.eks 25mm kropsstørrelse for dobbelsværd og strafpoint for både for små og for store fisk.
Hos IFGA gælder det at "bigger is better" og jeg tror at de fleste fisk man ser til salg i danske foretninger er avlet mere eller mindre efter IFGA standarten.
IFGA's hjemmeside ser du her:http://www.ifga.org/
Der findes også japanske standarter,men da mit japanske halter fælt aner jeg ikke en dyt om dem.
Singapore guppy klub arbejder vist på at lave deres egen standart,og de har flere typer som vi næppe nogensinde får godkendt i EU - heldigvis. Det er typer som ribbon,svallow og crowntail.En sharkfinn tror jeg også de har.
Singapore klubben finder du her:http://sgguppy.com/

Sandra har ikke logget ind siden hun oprettede tråden,så hun bliver nok lidt overrasket når eller hvis hun logger ind igen og tjekker tråden 😀

Bruger #646125 — 20. januar 2008, 14:56

heh... tusind tak for det Villads, det der vidste jeg nu godt (eller har fået det forklaret før) men det var bare hvis man fremavlede en Guppyhan med hvid krop med sorte pletter og en Sort hale med hvide pletter, om man kunne se nogensteder at andre havde fremavlet en sådan en... 🙂 ellers kunne man jo navngive den... 😀
Var ikke så meget til konkurrencer men bare skabelsesprocessen 🙂

Villads — 21. januar 2008, 07:33

He he - ting man interesserer sig for kan man ikke høre for tit 😎

Nej sådan et register findes ikke.
Jeg navngiver rask væk mine fisk efter deres farver.
Det er især populært i USA og Asien,her i landet er man mere konservativ.
På udstilling kaldes de efter finneform,grundfarve og dækfarve,og så er det ligemeget om det er en splinterny kombination af farver.
Dit eksempel kunne så komme til at hedde AOC grå triangel.
AOC er Any Other Color,grå er grundfarven og triangel er finneform.
Da der vist ikke er en klasse for din kombination vil den komme i AOC klassen og det er ikke dårligere end full red og alle de andre,vi kan bare ikke overskue det hvis alle farve kombinationer skal ha' hver deres klasse.
I klasserne AOC og flerfarvet finder man rigtig mange smukke fisk.
At du kalder den Black and white ghost eller noget andet smart er i den forbindelse ligegyldigt,men du har din frihed til at bruge din fantasi og hvis man vil sælge sine fisk er det jo smart med et fancy navn.

Phillip Shaddock som ejer siden Guppy Designer arbejder faktisk på at lave et bibliotek over samtlige kendte fænotyper.Det er et stort arbejde som jeg tvivler på nogensinde kan afsluttes,da guppyen jo netop hele tiden skaber nye mutationer og nye kombinationer af mutationer,så det er skruen uden ende og grunden til at jeg tillader mig at skrive som jeg gør i min signatur.
Her er adr. på guppydesigener.Du kan ikke logge på endnu,men på forsiden kan du se hvordan du kan komme til det inden længe.http://guppydesigner.com/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1
Hvis du tænder på den læsning regner jeg med at se dig som medlem i klubben inden længe 😀:D:D

Bruger #646125 — 21. januar 2008, 17:51

Det er jeg sikker på jeg snart bliver, og du kan sige til verden at du kom op med navnet Black and White Ghost!! 😀
Men jeg bliver nok aldrig en der modificerer mine guppyer, da jeg ikke kan få mig selv til at isolere dem i par 🙂 men kan være det kommer med tiden... Hvis konen er ved at skride en dag, ville det da være det bedste scoretrick at sige: "hey skat, jeg har opkaldt en Guppytype efter dig"... 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.