Klisterhaler?????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Frank — 15. januar 2008, 20:22

Hej

Jeg har haft guppyer i mange år men har aldrig været udsat for dette. De dør en efter en, og det er ligesom deres haler falder sammen. Jeg har hørt om klisterhaler, men ved ikke om det er det de fejler. Hvis det er det, hvad kan jeg så gøre for at rede dem.

Mvh Frank

Jeg har søgt på klisterhaler, men søgefunktionen virker ikke.

Viby72 — 15. januar 2008, 20:31

Hej..
Hvad er der galt med din VEN, GOOGLE.. Tag da lige og smid noget frisk vand i, så er det da vist det..

rozzzna — 15. januar 2008, 20:45

en halv teskefuld salt pr 20 L hjælper også mod klisterhaler.. i de fleste tilfælde 😉

fo_dk — 15. januar 2008, 20:51

sidst jeg havde problemet hos mine haiti'er, slukkede jeg lyset, skiftede 20% vand og fodrede ikke i en uge....alle blev raske og jeg har ikke tilsat noget som helst andet end rent koldt vand.

Før har jeg brugt kombien spaghnum og salt... det virkede osse fint 😉
.

brib — 15. januar 2008, 21:25

Hvis ellers søgefunktionen virkede her på siden kunne man slå ordet klisterhaler op .

Salt og andre husholdningstips virker desværre ikke, hvis det er de efterhånden berømte klisterhaler, der skyldes en parasit .

Villads — 16. januar 2008, 00:24

Google er fin hvis man ved hvad man skal søge efter.I dette tilfælde søgte jeg på "gyrodactylus akvariesiden.dk flemming"og denne tråd kom op:http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=651798
Jeg tvivler på at Frank var kommet i tanke om lige den søgning 😎

Dine fisk ser rigtig sløje ud Frank og det er ikke utænkeligt at de er angrebet af Gyrodactylus eller Dactylusgyrus og det er en større omgang at behandle dem hvis det er.Læs tråden jeg linker til.Der giver Flemming en god forklaring.
De har store hoveder som jeg kalder det når de er magre.Mavelinien ligger næsten under hoved og gællelinien og det tyder på at de ikke har spist ordentligt i nogen tid.

Jeg tog mig den frihed at bearbejde et af dine billeder i Faststone som er et lille gratis program til billedbehandling. http://www.faststone.org/


Som du kan se har jeg skåret alt det overflødige vand væk så vi kan koncentrere os om fiskene.

Frank — 16. januar 2008, 14:45

Ok tak. der er nye døde fisk hver dag. Og det er ikke altid de ser syge ud før de dør. Der er vel ca. 30 voksne guppyer i det akvarie som er ramt. Spørgsmålet er om det er bedst at aflive dem alle, og få akvariet gjort rent og startet på ny.

Mvh Frank

hejsa — 16. januar 2008, 15:24

sælger du klisterhaler

Frank — 16. januar 2008, 16:14

Hvad mener du????

Frank — 17. januar 2008, 11:41

er det ikke noget med at det skal være salt uden jod????

Mvh Frank.

ps ingen døde fisk i dag. jeg har lavet et par store vandskift.

Villads — 17. januar 2008, 12:54

Jod skader ikke fiskene.
Det er en gammel hippieskrøne at jod er farligt,men fakta er at uden jod kan vi ikke fungere optimalt derfor tilsættes der jod i salt her i DK,hvor vi ellers ikke ville få jod nok igennem vores kost..

Hvad dine fisk angår så har jeg gået og tænkt på om de er blevet så magre på grund af sygdom eller om de er blevet syge på grund af underernæring og måske dårlig vandkvalitet.
Det kan jeg ikke afgøre ud fra tråden her,men du kan måske selv se om der er noget om det.

Frank — 17. januar 2008, 17:23

Ok.

Der var 2 som var døde nu her da jeg kom hjem. De andre ser friske nok ud og svømmer og spiser fint. Mine vand værdier ser også fine ud. Men det er som om at der bare lige med et rammer. Da jeg tog afsted ved 12 tiden var der ingen som vidste tegn på noget. Og da jeg så kommer hjem nu ligger der 2 døde. Jeg har kommet noget salt i nu, så må jeg se om det hjælper. Jeg flyttede 5 hanner i et andet akvarie for en uge siden, og der er en tilbage. Så det er ikke pga de ikke får nok mad. de spiser 2 gange om dagen og temp på 23 grader.

Mvh Frank

moose2k22 — 17. januar 2008, 17:31

Jeg har selv døjet med klisterhaler, dog kun i mit yngel. Stort set alt yngel døde for mig. Halerne blev dog endnu mere spidse end dem på dine billeder. Ja, fisken lignede nærmest en lille pil.
Jeg har prøvet med et middel kaldet Tremazol. To behandlinger med en uges mellemrum. 1ml pr 20 liter akvarievand og så 80% vandskifte efter 6 timer. Efter anden behandling ser det ikke ud til at der er flere fisk der er ramt.
Det er ikke et mirakelmiddel, der kurerer fiskene i løbet af en dag, men der er helt klart forbedring. Jeg brugte det i to akvarier og her små 14 dage efter sidste behandling, har jeg ikke set en eneste fisk med symptonerne. Eneste ulempe er at medicinen er forholdsvis dyr. 130 kr for 25 ml.
Men jeg synes helt bestemt at det er et forsøg værd!


Som det svagt kan ses, er specielt den bagerste af de 2 fisk hårdt ramt

Mvh
Dennis

fnal — 17. januar 2008, 17:34

Hej Frank
Jeg har haft samme problem gentagende gange med mine guppyer i et 54l.

Forskellige guppyer (ingen andre fisk i akvariet) blev syge og til sidst døde. Det ramte dem uden advarsel og unge som gamle..halerne begyndte at hænge, de klaskede fuldstændig sammen og fiskene døde tilsidst....på skift..

I starten prøvede jeg at skifte MEGET af vandet, tørre glasset af med en svamp og tage de syge fra, simpelthen aflive dem...men parasitten kom altid igen... Til sidst tømte jeg hele molevitten, vaskede akvariet grundigt af (skyllede temmelig grundigt bagefter), vaskede og skurede alle rødder osv. og startede akvariet op igen...men ikke lige med det samme..det stod ude i skuret en uges tid, mindst...men det virkede.
Jeg har guppyer i igen og har ingen problemer overhovedet (7, 9, 13 😉) og det har kørt i ca. 6 mdr. tror jeg...hvis ikke mere...Med ca. lige så mange antal vandskift som før.

Jeg blev også dengang rådet til brinteoverilte behandlingen, men valgte at aflive de syge fisk....men har hørt det skulle, omend det har sin risiko*skeptisk*, virke effektivt.

Håber du kan bruge det til noget...

Mvh Nanna

Frank — 17. januar 2008, 17:55

Hej.

ja jeg har også tænkt på brinteoverilte behandlingen. Men det er jo ikke så lige til. Jeg tror jeg prøver tremasol behandlingen. der er ca 25 voksne guppyer tilbage og ca 100 unger. jeg ville helst undgå at skulle aflive dem. I skal have 1000 tak for jeres råd.

Mvh Frank

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.