Zebrasnegle adfærd?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

demsie — 8. januar 2008, 23:39

Ja som overskriften lyder, hvordan er deres normale adfærd? og hvad kan evt slå dem ihjel eller gøre dem syge?
Jeg har købt 5 af slagsen for 4 dage siden og lige nu er der kun 1 der er "aktiv" de andre ligger bare:( en gang imellem ser det ud som om en af dem forsøger at kravle op på ruden men efter lidt tid kan den ikke holde sig fast og falder ned og ligger på huset indtil jeg vender den om igen... hjælp:o
MVH Rikke

jery — 9. januar 2008, 00:36

Jeg har 8 i alt, fordelt på 2 akvarier, og de opfører sig faktisk ganske "sneglenormalt", de er sindige og langsomme og kan sidde i timevis fastklistret på samme sted. De har intet problem med at kravle på ruder, rødder og teknik, men sidder faktisk aldrig på planterne.
Snegle generelt er meget følsomme for kobber, men det har du vel ikke i dit akvarium?
Har du medicineret, puttet salt i eller andet?
Jeg har ikke noget bud, men mine har jeg vel haft i 1,5 år uden problemer.

demsie — 9. januar 2008, 07:02

Godmorgen
Nej ingen kobber, salt, medicin eller andet i mit akvarium:( her til morgen sidder den der også var frisk igår stadig på ruden og så en af de andre også, 3 af dem ligger hvor de lå igår... mon de er døde?
MVH Rikke

jon hare — 9. januar 2008, 09:54

Hej

Jeg købte også to for et par måneder siden. De første par dage opførte specielt den ene sig også underligt. Til at starte med bevægede den sig stort set ikke og senere væltede den om på "ryggen". Jeg vendte den om igen, men troede egentlig den var død, da den ikke rigtigt bevægede sig de næste par dage. Men lige pludselig bevægede den sig rundt som forventet og siden har der ikke været noget mærkeligt ved deres adfærd. Jeg tror måske bare lige at den skulle vende sig til den nye vandkemi.

edlund — 9. januar 2008, 10:27

Jeg har kun erfaring med mysteriesnegle, men jeg ville ikke være alt for bekymret endnu. Jeg havde en snegl der flød rund i overfladen i tre dage på et tidspunkt uden at den var død.
De falder også tit ned fra ruden, rødder, planer, som de kravler op på, så det er der tilsyneladende ikke noget unormalt i. De plejer endda selv at vende sig om igen. Jeg ville ikke være alt for bekymret endnu, de skal nok bare lige vænne sig til nye omgivelser.

/Kristian

Kolstad — 9. januar 2008, 11:16

Har selv haft 4 af slagsen, de havde lignende adfærd, altså at de bare lå på bunden.. Der gik et par dage og så kom de igang, men der lå altid en på bunden og lignede en død.. Mine døde så efter en uge, pga en meget sulten pragtsmerling, så hvis du har nogen fisk i dit akvarie der spiser snegle, så kan det være årsagen..

demsie — 9. januar 2008, 12:47

Jeg må se tiden lidt an kan jeg forstå🙂
#6 jeg har mollyer og platyer, jeg har ikke set dem være henne ved nogle af sneglene... men de er jo også store
MVH Rikke

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.