Problemer med at fange fisk op...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bourskov — 2. januar 2008, 22:34

Hej allesammen

Kort historie lang, så synes jeg selv jeg var lidt smart da jeg for noget tid siden skulle starte mit sprit nye 325L akvarie op, og lavede en baggrund af nogle store stykker kork som blev limet på bagglasset... Det ser rigtig fint ud, og fiskene svømmer lystigt rundt også bag ved stykkerne...

MEN!!!! Det er jo mega dumt og åndsvagt lavet nu da jeg gerne vil fange nogle af fiskene op, fordi der er lidt for mange af en slags i tanken... De dumme fisk ligsom forsvinder bare om bagved så snart mit net nærmer sig;(;(;(

Jeg kan jo selvfølgelig godt hive korken ud, men så kommer det jo heller ikke lige sådan i igen, så jeg vil høre om der er en eller anden der har nogle erfaringer/gode idéer til hvordan man kan fange fiskene, når de nu har et gemmested jeg ikke kan komme til?! Kan man "lokke" dem i nettet eller er jeg dømt til enten at beholde hele bestanden eller på det nærmeste tømme akvariet?!

Bedste hilser
Bo Urskov

Abildgård — 3. januar 2008, 13:45

Mit eneste forslag er at anskaffe de net der skal til, og så prøve at afskærme adgangen til at komme bag korken (selvfølgelig mens fiskene svømmer frit fremme). Hvis det lykkes at afskærme adgangen til gemmestederne lettes fangsten betydeligt. Håber det hjælper!

Leif — 3. januar 2008, 14:06

Min erfaring med fiskefangst er, at de konsekvent er hurtigere, end jeg er. Derfor bruger jeg mit fortrin fremfor fiskene: List og tålmodighed. Det virker bedre end store armbevægelser og giver færre bølger i tanken 😛
Men det tager tid! Af med låget og lys på tanken. Ned med nettene (mindst to, gerne flere), og så ellers observere, hvor fiskene svømmer hen. Ofte har de foretrukne "ruter" når de flygter, og ofte er der et eller to steder i akvariet, hvor de vil være nemme at fange. Så er det bare med forsigtigt at lempe dem i den rigtige retning, og så slå til, inden de opdager listen.

bourskov — 7. januar 2008, 12:57

Hej igen...

Tak for svarene... Det lykkedes ikke rigtigt for mig på de måder...

Til gengæld havde jeg held med en anden løsning, som min kæreste foreslog...

En 2 liters sodavandsflaske, hvor man skærer flaskehalsen af der hvor flasken begynder, og så sætter man den i omvendt...

På den måde har man lavet en simpel ruse, og med lidt foder inde i den, så svømmer de gladeligt ind, og er fanget... Simpelt med effektivt...

Mvh
Bo Urskov

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.