Opstart af saltvandakvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Vic — 2. januar 2008, 20:04

Jeg har haft ferskvandsakvarier i næsten to år nu og kunne utrolig godt tænke mig at prøve saltvandsverdenen. Men pungen er ikke lige alt for fuld og det skulle efter sigende være temmeligt dyrt. *blink*

Men spørgsmålet er så; jeg her et 20 liters akvarie, kan det godt bruges til saltvand?
Hvis ja, hvad skulle jeg bruge og hvad ville det cirka komme til at koste? Hvad ville jeg kunne have i når det er så småt?

Har læst en del om det, men synes ikke rigtig, at jeg har fået svar på mine spørgsmål, så håber der er nogle herinde der vil hjælpe mig.😉 Selvom det nok er irriterende at skulle besvare alle de nybegynder-spørgsmål hele tiden.😛

Tak tak.

Venlig hilsen Vicki

martinl — 2. januar 2008, 20:25

20 liter er meget småt og det er ikke det bedste sted at starte når du ikke har nogen erfaring. Balancen i saltvand er meget mere ømtålelig end i ferskvand og derfor er det en stor fordel med mere vand.

Hvis du endelig vil starte det op med salt vil jeg mene at du kan få det op og køre for en 1500-2000.

Jerslev — 2. januar 2008, 20:31

jeg synes, 20 liter er for småt - du vil få meget svært ved at holde vandbalancen i orden - du vil heller ikke kunne holde fisk i et sådant akvarie.

Køb et 54 /84 liters startsæt , hvis pengene er små,så er du meget bedre kørende, selvom det stadig er småt, men deri kan du holde to små fisk samt rejer og andet. 3 -4 i det 84 liters. Koraller efter hvor meget lys du har, men blødkoraller kan du sikkert godt holde.

Få nogle erfaringer og skift så ud, når du mener, du er parat til det - hvis det kikser, har du ikke spildt for mange penge

pris: levende sten. regn med 80 kr/kg hvis du køber nyt - der skal bruges 15/20 kg brugte sten koster det halve salt, testsæt, powerheads.
Og vigtigt: Du skal have indbygget et internt overløb og have en skummer - miniflotor luftskummer er udmærket til den størrelse samt lys. T5 som minimum Power Compact er udmærket. men søg her på siden eller på saltvandsforum - der er masser af gode opstartsartikler

det var den korte version - der mangler så osmoseanlæg plus flere andre ting.
regn med 3-5000 kr inklusiv indhold

jerslev

Vic — 2. januar 2008, 20:37

Tusind tak for jeres svar. 🙂

Tænkte nok at det ikke kunne lade sig gøre. Men det er der ikke noget at gøre ved, må jo bare spare lidt sammen og så lave mit 54 liters om en dag.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.