AquaIllumination (LED ~ lysdioder)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lomholt — 7. december 2007, 10:45

Som et alternativ til HQI, så laver AquaIllumination også LED produkter til akvarier, ligesom Solaris gør det.

se www.AquaIllumination.com
billeder: http://www.aquaillumination.com/gallery.html

Godt med noget konkurrence - mangler vist bare stadigvæk at komme til grossist/forhandlere i Europa

thyme — 7. december 2007, 11:00

og den koster? 😛

Lomholt — 7. december 2007, 12:30

Ved det ikke, men mon ikke prisniveauet er meget tæt på deres konkurrent Solaris

leifkrarup — 7. december 2007, 17:05

Billigere ..lidt....men har den fordel at den købes i moduler og med løs controller således kan man købe en vis længde og hvis man senere vil opgradere sit akv. kan man nøjes med at købe et modul mere.
Også dette produkt et testet med godt resultat af Dana Riddle.

Esben — 7. december 2007, 17:11

#4 Ja det var da en helt klart fordel at man kan købe det i moduler 🙂

Hvam — 8. december 2007, 21:46

arrh der må da snart komme et kina produkt til billige penge.😉

Lomholt — 8. december 2007, 22:22

Er der ingen i Europa der har forsøgt sig med diodelys til akvarier?

Esben — 9. december 2007, 20:09

#6 Efter Interzoo messen i maj, kan du være helt sikker på at der er kinaefterligninger på vej. 🙂

leifkrarup — 9. december 2007, 20:56

[citat]#6 Efter Interzoo messen i maj, kan du være helt sikker på at der er kinaefterligninger på vej. 🙂 [/citat]

Kan du uddybe dette Esben...for os udenforstående lyder det lidt kryptisk:o

Esben — 9. december 2007, 21:00

Alle nyheder bliver vist på Interzoo messen i Nurnberg til maj. Der ser kineserne dem også, og man ser med rigtig mange produkter, at ca. et halvt år efter så har de en kopi af det.

leifkrarup — 9. december 2007, 21:18

[citat]Alle nyheder bliver vist på Interzoo messen i Nurnberg til maj. Der ser kineserne dem også, og man ser med rigtig mange produkter, at ca. et halvt år efter så har de en kopi af det.[/citat]

Ok!...Hvilke led produkter blev vist på messen?

Esben — 9. december 2007, 21:22

Det er først til maj. Men det er verdens største kæledyrsmesse. Her er alt af nuværenden nyheder og nyheder som bliver sat i produktionen indenfor det næste halve år. Alle producenter med respekt for sig selv er der. 🙂

leifkrarup — 10. december 2007, 08:19

Ok!...bliver spændende!

Konge — 10. december 2007, 09:35

Her er nogle priser på dem:

http://www.aquaillumination.com/order.html

Lomholt — 10. december 2007, 11:24

Gad vide om sådan en model på 72" er de ca. 19.000 kr. værd?

Er der nogen der vil prøve at lave et regnestykke på hvad 2 stk. af de bedste 250 watt HQI'er koste i opstartsomkostninger og i driftsomkostninger (strøm, årlig udskiftning af brændere osv.)?

Konge — 10. december 2007, 21:18

72' er for det første svarende til 182,9 cm så det må være 3x250w.

En Giesemann Moonlight med 3x250w + 2x58w dæmpbar koster 19.995

Så allerede der har den vundet over traditionelt lys, derudover kommer så led diodernes lange levetid, mindre varmeforbrug og mindre strømforbrug.

Det er en overlegen lyskilde, hvis man tager alle faktorer med:)

Lomholt — 10. december 2007, 21:21

Konge, du har da også svar på alt: Det lyder fristende 🙂

men er 3 x 250 watt ikke "større / mere" end LED'en på 72"?
...eller spurgt på en anden måde: Hvor mange 250 watt svarer en 72" til?

thyme — 10. december 2007, 21:23

Dens par skulle svare vil 400 watt HQI så vidt jeg har set, så man kan virkelig ha koraller derunder

For slet ikke at snakke om at den ikke opvarmer vandet så man kan have den umiddelbart over vandoverfladen, så den fylder ikke meget.

Lomholt — 10. december 2007, 21:45

#19 Yep, den med opvarmningen er jeg også helt sikker på, og det skyldes at lysdioder ikke giver direkte stråling ned mod vandet, men derimod skyder en masse af varmen bagud.

leifkrarup — 11. december 2007, 06:54

I glemmer når I sammemligner priser, at I med led lamperne også får en avanceret lysstyringscomputer med i købet....jeg tør ikke tænke på hvad en sådan ville koste til en HQI!!

Lomholt — 11. december 2007, 08:44

Men hvad er så bedst: De 3 x 250 watt = 750 watt HQI - eller - 400 WATT LED? Det er vel ikke helt så enkelt at sammenligne,

Konge — 11. december 2007, 09:41

[citat]I glemmer når I sammemligner priser, at I med led lamperne også får en avanceret lysstyringscomputer med i købet....jeg tør ikke tænke på hvad en sådan ville koste til en HQI!![/citat]

I den lampe jeg sammenlignede med er der en af de mest avancerede lysstyringsenheder til T8 rørene man kan kan finde, men ja Leds lysstyring er helt sikkert federe:)

[citat]Men hvad er så bedst: De 3 x 250 watt = 750 watt HQI - eller - 400 WATT LED? Det er vel ikke helt så enkelt at sammenligne,[/citat]

I artiklen for det meget anerkendte site "advanced aquarist" slutter forfatteren af med at sige, at det kun er et spørgsmål om tid før Led teknologien overtager de aldrende HQI'ers plads henover folks akvarier.

leifkrarup — 11. december 2007, 18:04

[citat]Men hvad er så bedst: De 3 x 250 watt = 750 watt HQI - eller - 400 WATT LED? Det er vel ikke helt så enkelt at sammenligne,[/citat]

Man kan ikke sammenligne watt tallet direkte. 3 X 250 w giver 3 punkter i akvariet med stærk lysintensitet og resten af akvariet er mindre belyst på grund af lyskeglens spredning. Jeg forstår det sådan at en 400 w ledlampe i næsten hele akvariets længde giver en næsten jævn 400 w belysning i hele akvariet. Det passer selvf. ikke helt da leds´ne sidder i grupper!

leifkrarup — 11. december 2007, 18:04

Undskyld...dobbeltpost.

leifkrarup — 11. december 2007, 18:04

Shit!...det går rigtig godt*rødmer*

Lomholt — 11. december 2007, 23:53

[citat][citat]Men hvad er så bedst: De 3 x 250 watt = 750 watt HQI - eller - 400 WATT LED? Det er vel ikke helt så enkelt at sammenligne,[/citat]

Man kan ikke sammenligne watt tallet direkte. 3 X 250 w giver 3 punkter i akvariet med stærk lysintensitet og resten af akvariet er mindre belyst på grund af lyskeglens spredning. Jeg forstår det sådan at en 400 w ledlampe i næsten hele akvariets længde giver en næsten jævn 400 w belysning i hele akvariet. Det passer selvf. ikke helt da leds´ne sidder i grupper!

[/citat]

Det var nu heller ikke antal watt jeg ville have at man skulle sammenligne, men derimod lysstyrken, som jo vist nok måles i PAR. FOr watt er jo i sig selv ikke et udtryk for hvor kraftigt lyset er ned i baljen, men vel mere et udtryk for den mængde energi der bruges, og som vi ved, så bliver en hel del til varme.
Så spurgt på en lidt anden måde: Hvilket lys er så skarpest ~ sådan cirka... er det 400 Watt LED eller 500 watt HQI?

Lomholt — 23. marts 2008, 18:41

Ingen opdateringer på LED fronten? Kunne da være spændende om nogen havde prøvet at bruge LED til deres akvarie og sparet en masse penge? 😉

Konge — 23. marts 2008, 20:21

Jeg har forhørt mig lidt hos dem og det er ikke noget problem at levere dem i 220v versioner.

Jeg skal helt klart have LED over mit nye projekt:D

Lomholt — 23. marts 2008, 20:25

Vil også rigtig gerne have LED over mit projekt! 😛 Kan se en masse fordele ved LED frem for HQI og lysstofrør... Men, men MEN ... hvem er leverandøren? Der er vel ingen danske forhandlere der sælger LED endnu, vel? Kunne være fedt hvis bare en af dem tog nogle stykker hjem til os danskere.

Esben — 23. marts 2008, 21:55

#30 Det er nok for dyrt kun at tage et par stykker hjem 😉

Lomholt — 23. marts 2008, 23:23

tjaaa... vil tro at det er bedre at få solgt alle man tager hjem end at brænde inde med nogen hvis det viser sig ikke at virke 😉 Jeg er klar på LED's!

Esben — 23. marts 2008, 23:32

Det virker, det er der ingen tvivl om. Man er gået over til LED til mange ting den dag i dag.

Konge — 23. marts 2008, 23:52

Når engang jeg bliver klar med mit nye projekt, bestiller jeg en LED fra Amerika OG så har det bare at virke, ellers sender jeg en brosten UPS;)

Esben — 24. marts 2008, 06:36

😀

chris2500dk — 24. marts 2008, 07:20

Forhåbentlig får de flere forhandlere. Jeg har i anden forbindelse været i kontakt med Reefgeek og de sælger ikke varer til Europa. Hvis jeg ville have noget var jeg nødt til at finde en i USA eller Canada til at købe varen og så selv sørge for at få den sendt herover.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.