molly str. og farve.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Helsinghoff — 2. december 2007, 23:10

Kan man få mollyer i str. med black molly i andre farver? jeg har nogle i gule men kan man få dem i hvid eller orange lige som platty??
de må ikke være ballon

lillian53 — 3. december 2007, 00:14

Man kan få som dalamentiner og så er der jo sejlfinnemollyer og ja så er der jo vildtformen *blink*

Helsinghoff — 3. december 2007, 10:27

tak men de må ikke være så store som sejlfinnemollyen. syntes tit dalamentiner er ret store 😉

Bruger #381101 — 4. december 2007, 00:39

[citat]tak men de må ikke være så store som sejlfinnemollyen. syntes tit dalamentiner er ret store 😉[/citat]
Dalmatiner mollyerne er bare unge sejlfinne mollyer. Det er muligt at få Poecilia sphenops i vildformen. Jeg opdrætter dem blandt andet. 😛

Helsinghoff — 5. december 2007, 17:39

Hvilke farve har poecilia sphenops i vildform og er de samme str som black mollyerne?

Bruger #381101 — 6. december 2007, 00:57

Vildformen er grå med et lidt blåligt skær på kroppen. Finnerne på hannerne er der farver som kan variere fra gul,orange,rød og hvid. Det gælder specielt for rygfinnen. Hunnerne kan også ha' en lille smule farve i finnerne.

Med hensyn til størrelsen, så kommer det meget an på hvilken lokalitet de kommer fra. Mine største hunner er næsten 10 cm. lange.

Helsinghoff — 6. december 2007, 22:41

de lyder også for store, skal max være 5-6 cm jeg er ved at lave mit 98l til rent molly akvarium og har nogle sorte og gule i i forvejen på de 4-6 cm

lillian53 — 9. december 2007, 18:13

Så er det måske slet ikke mollyer du skal have, da det er naturligt for dem at blive den størrelse:o Der findes andre mindre fisk, som f.ks. guppyer

Bruger #381101 — 10. december 2007, 22:53

[citat]de lyder også for store, skal max være 5-6 cm jeg er ved at lave mit 98l til rent molly akvarium og har nogle sorte og gule i i forvejen på de 4-6 cm[/citat]
Så skal du nok vælge nogle platyer istedet for.

Helsinghoff — 16. december 2007, 23:32

jeg har fundet dem i silver og i guld. og så en grøn/sort/turkis men den ligner en platy men der stod molly ved. men de var fyldt med pletter så dem skulle jeg ikke have med hjem 🙁

thues — 17. december 2007, 11:27

Som Carsten skriver er der også på naturformerne meget stor forskel på Poecilia sphenops - både i farvesætning (hos hannerne) og i størrelse. Samtidig minder den meget om Poecilia mexicana, hvor der også er store forskelle fra lokalitet til lokalitet. I fangeskab er de to arter med garanti og helt forståeligt blevet forvekslet mere end en gang 🙂 - og blandt andet derfor er det, når det handler om naturformer, også godt at kende fiskenes lokalitet (hvor de kommer fra). I hvert fald hvis det også handler om at bevare art (og lokalitet) i hobbyen. Disse to arter har for eksempel ikke helt samme udbredelsesområde, så en lokation kan være med til at sikre en artsbestemmelse (ifølge biologen Fred Poeser, Amsterdam, er der også bl.a. dentistiske forskelle på de to arter - det vil sige tænderne...😉).

Der findes også små Poecilia-arter såsom Poecilia caucana, Poecilia hispaniola og flere andre. Faktisk omfatter Poecilia-slægten (Guppyer og mollyer) utrolig mange arter 🙂

Bruger #381101 — 17. december 2007, 15:08

#11 Du må da også huske Poecilia chica som bliver lidt mindre end Poecilia caucana. Jeg er så heldig at ha' en lille flok Poecilia caucana vildtfangede fra Colombia. Dejlig lille molly som kun bliver 4 cm.

jacob — 17. december 2007, 15:10

Sidder lige på jobbet og funderer over noget..der er en mollyart hvor der vist næsten kun findes hunner, men kan ikke lige komme på navnet, nogen der lige ved det ?

Mvh

Jacob

Bruger #381101 — 17. december 2007, 15:21

#13 Det er Poecilia formosa.

jacob — 17. december 2007, 15:34

Jep 🙂 mange tak

Mvh

Jacob

thues — 17. december 2007, 16:10

#12> Ja, men caucanaen optræder somme tider i akvarieforretninger. Men som sagt er der flere små arter i Poecilia-slægten- samt diskussioner om nogle af de nærtstående slægter som Micropoecilia (de ER små) og Limia (større, men en gang har de været en del af Poecilia-slægten og måske igen er det eller på vej til at blive det ? Det ved Carsten måske - det er i hvert fald også videnskabeligt omdiskuteret).

I øvrigt har jeg fornylig fundet ud af, at der er variationer af Poeciliopsis-arter. der "gør" ligesom Poecilia formosa. Altså, at der kun er hunner, som parrer sig med nærtbeslægtede hanner af andre arter osv. Det skulle vist være relativ ny viden. Næsten mere interessant er, at de også skulle findes i nogle af de områder af Mexico, jeg skal ned til her til foråret - og da der er en mexicansk biolog med ud til lokationerne, er der måske en chance (læs: chance) for at finde dem - hvis man skal have noget ud af det, skal der så også hanner med af andre Poeciliopsis-arter. Infans finder man flere steder (og det er hannerne endda rigtig kønne. Om jeg overhovedet får fisk med hjem, ved jeg ikke heller ikke helt endnu, men ikke om andet kan man få taget nogle billeder - og det kommer nok i øvrigt mestendels til at handle om Goodeider (men altså også nogle Poeciliider)...


Det er selvfølgelig lidt et sidespring fra Poecilia-slægten, selv om de to slægter (altså Poecilia og Poeciliopsis) ikke er så langt fra hinanden.

thues — 17. december 2007, 16:17

Hvis det her måske er lidt for "langhåret", kan vi jo tage den debat på Poecilias forum (jeg ved godt, Carsten ikke er medlem, men alle saglige og relevante indlæg også fra ikke-medlemmer vil selvfølgelig altid blive godkendt)...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.