Små hvide dyr på glasset

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jesperkp — 2. december 2007, 17:23

Jeg er lige kommet hjem fra et weekendophold og som det første ser jeg selvfølgelig på mit akvarium. Jeg ser straks en masse små hvide dyr der sidder på glasset. De er ca 1 mm med en lidt aflang form, og de racer rundt i høj fart. Jeg har 4 snegle, tre eremitter og en hvidbåndet pudsereje som det eneste (jeg har tilført) i baljen. Er der nogen forslag til hvad det er for nogle?

slazzen — 2. december 2007, 18:15

Ja, det er sandsynligvis nematoder eller planarier, afhængigt af størrelse og form. Begge dele er normalt ret uskadelige, men kan være skæmmende. Nogle fiskearter guffer den slags i sig med største velbehag.

I et nyanlagt akvarie, kan disse godt formere sig en del, men når der kommer balance i tingene (og fisk), så vil de nok aftage i antal.

Det kan være noget man har fået med sig "udefra" f.eks. ved levende foder eller planter.

Mvh.

Søren

Hvam — 3. december 2007, 10:27

Planarier sider normalt stille og er normalt ikke hvide!
Kan du ikke smide et billede på

jesperkp — 3. december 2007, 17:35

Jeg har prøvet at tage et billede, men dyrene er så små, at det ikke rigtigt er brugbart. Det er ikke planarier. De plejer at være mere "snegleagtige" at se på, og jeg ved heller ikke om de kommer i saltvandsbaljer. Dyrene ser mere aflange ud med en lille tynd hale. De sidder der hvor der er alger på glasset, så jeg håber da lidt de vokser sig større, så jeg kan se hvad det bliver til.

mcnats — 3. december 2007, 19:28

Det kan sagtens være en planarie. Der findes tusinder af meget forskellige arter, hvoraf nogle er fritsvømmende og andre lever på landjorden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.