Lort på bunden = for svag pumpe???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

heleneand — 28. november 2007, 22:11

Jeg har et 325 liters Akvastabil med Mbuna ciklider. Til dette har jeg en Tetratec EX1200 og et powerhead (1040 L/t).
Der ligger lort på bunden som samles i "dynger" ved stenene... skal jeg have en kraftigere pumpe eller hvad er der galt???

jansen — 28. november 2007, 22:15

Det er lige som hvis du kikker på bladene i naturen de samles hvor der er læ, så det er lige meget hvor meget "blæs" du sætter på så vil der altid samles skidt ved sten og andre steder hvor der er læ...

morsboel — 29. november 2007, 00:35

At der er så meget skyldes måske også at fiskene får for meget at spise?

axis_mundi — 29. november 2007, 04:36

Lort på bunden = for svag pumpe???.............. Nej lort på bunden = nogen skider i dit akvarium.... 😉😀

Spøg til side, det er ganske rigtigt som Jan siger i #2 det skyldes at der er strøm-læ nogle steder. Der er en mulighed for at det kan afhjælpes ved at flytte på strømmen eller dekorationerne, istedet for at lave mere strøm (og bruge mere strøm) Og så er der også den mulighed som morsboel nævner i #3 , meget foder og måske mange fisk, ellers er det igang med slamsugeren.

Cichla — 29. november 2007, 07:11

Nu ved jeg ikke hvordan dit filter er tilsluttet akvariet, men min erfaring for sikre ren bund, er at både indsugning, udstrømning og powerhead sidder i samme side/hjørne. Jo lavere indsugningen sidder jo bedre, helst ved bunden, og dit bundlag må gerne skråne svagt ned mod indsugningen. Som nævnt af andre samles fiskenes efterladenskaber, når der er dekorationer på bunden, her er kan du evt. fjerne nogle sten.

SAC — 29. november 2007, 11:12

Hos mig bruges pumpe og filter til at rense vandet for nitrat, fosfat o.s.v. Jeg er meget glad for mit overløb - netop fordi fiskenes afføring og andet skidt så IKKE kommer i filteret. Jeg vil anse det for en kæmpe fordel, at skidtet samler sig i små bunker, hvor de så er lette at suge op f.eks. ved vandskift. Jeg har ingen illusioner om, at mit filter skal kunne fritage mig for alt arbejde...

Bronx — 29. november 2007, 11:25

Tja - hos mig har jeg en stor spandpumpe og 2 tunze nano stream på 4500 l/t til mit 720liters. Der er så meget strøm i vandet at fiskenes lort, langsomt men sikkert, ender i den ende af akvariet hvor tunze stream pumperne er. Der danner de en lille hvirvel i vandet som løfter lorten op i tunzen og så spredes de i akvariet igen hvorefter den ender i spandpumpen. Vandet er i øvrigt 100% i orden - både at se på men også mnt vandværdier.

Jeg synes der er RIGELIGT med arbejde at skrifte vand ordne alger osv, osv, og da jeg ikke gider se på lorte på bunden vælger jeg at rense mit filter en gang i mellem - som i øvrigt stadig kun er hvert halve år.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.