Amano reje opdræt ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bacce — 18. november 2007, 14:49

Hejsa...

I artiklen om amano rejen står der følgende, under opdræt.

"Når hunnen slipper larverne, lever de den første tid som plankton"

Hvad menes præsist med det ? hvad er "plankton" ?

Håber nogen kan hjælpe....

Viby72 — 18. november 2007, 14:54

Hej....

Plankton er en fællesbetegnelse for de oftest små, encellede organismer - mikroorganismer, der lever frit svævende i havet. Gruppen omfatter meget små organismer, men til gengæld er der helt ufattelige mængder af dem i havet. I en liter havvand findes mere end 10-20 millioner. Gruppen er derfor også det nederste led i havets fødekæde.

At være planktonisk betyder at drive med strømmen, i modsætning til nektonisk, der kan svømme mod strømmen (hvaler, fisk og blæksprutter). Portugisiske orlogsmænd er sensu stricto plankton.

Plankton bliver normalt inddelt i 2 grupper:

Planteplankton, (fytoplankton) (Græsk phyton, "plante") er alger og autotrofe bakterier. De får energi via fotosyntese og lever øverst i vandmasserne, fordi de behøver lys fra Solen for at overleve.
Dyreplankton (zooplankton) (Græsk zoo: "dyr") er protozoer, små krebsdyr (f.eks. krill, vandlopper) samt æg, sæd og larver fra større dyr.
Med opdræt af amano rejer, så findes der mange gode sider på GOOGLE........

Bacce — 18. november 2007, 15:26

Hejsa

kanon.. tak for hjælpen.. har allerede fundet en masse godt læse stof....

og tak for den detaljerede forklaring om plankton... 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.