HJÆLP! -unger i plasticpose..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

salmon — 2. november 2004, 20:37

Jeg har fundet to platyunger i mit filter (resten er blevet ædt) og de svømmer nu rundt i en plasticpose, jeg har puttet ned i akvariet. Men er det overhovedet realistisk at prøve på at holde liv i dem, når man kun har ét akvarie? De bliver ædt med det samme, hvis jeg putter dem ned til de andre.. hvad gør I?? Hjææælp, jeg kan ikke nænne at de dør :-)

Venlig hilsen
Sine, Odense

Catplat — 2. november 2004, 20:54

Så skal du næsten have et babyakvarie ved siden af. Hvis du ikke har et lille akvarie, så kan du foreløbig bruge en plastik-balje eller så noget. Put noget af akvarievandet fra akvariet deri og lidt planter (vandpest f.eks.) og så under en skrivebordslampe.
Men du må på længere sigt have et lille akvarie til dem med filter også. Og når de så er blevet større, kan du jo putte dem tilbage i det store akvarie igen :0)

Ubbe/Hellerup — 2. november 2004, 21:34

Hvis jeg var dig ville jeg anskaffe mig en lille vase og en luft pumpe eller et lille flyde net af en art. Hvoraf den sidste løsning klart er den bedste, så svømmer de nemlig også rundt i akvarie vandet og det er vandet der bliver renset.

Nu er det også sådan at platyer og andre ungefødende tandkarper i det hele taget er meget mere hårdføre end andre fisk. Jeg kender en der har fodret guppyer op i et glas. Altså indtil de var store nok til at komme over i akvariet.

Men jeg vil helt klart købe sådan et lille flyde net. du kan få det i de fleste akvarie/dyre forretninger og det burde ikke koste meget mere end en 30-40 kroner.

Mvh Ubbe

vibeke — 3. november 2004, 07:27

Jeg har et flydenet (akvarie), som ikke fylder meget i hovedakvariet. Det har jeg brugt meget til fiskeyngel og hvis jeg skal fange en / flere fisk. Flydenettet er ikke særligt kostbart - ca. 30 kr. Så de penge er givet godt ud. Fiskene har samme vand som resten af akvariet og det er let at drysse foder ned til de små unger - uden at de større fisk snupper det.

thues — 3. november 2004, 09:41

Tjah...en bedroller til 30 kroner er også en udmærket løsning...lidt javamos (fra det gamle akvarium) og modnet akvarievand samt et lille luftfilter - helst et af svampefiltrene (koster vist også omkring 30 kroner, så udgiften ryger op på ca. 60) - så kører det. Vrid evt. en "gammel" filtersvamp op i vandet for at sikre bakteriekulturen.
I øvrigt til Ubbe: Generelt at betegne ungefødende tandkarper som hårdføre, holder IKKE. Det gælder de mest populære kulturformer - og også vildformer af f.eks. kaudier, Heterandria formosa, guppyer, NOGLE molly-arter, platyer, sværddragere, NOGLE Goodeide-arter - men er IKKE en generel regel. Nogle af de sværeste fisk overhovedet findes i den gruppe (Poecilia caucana og andre af de små Poecilia-arter eksempelvis - ikke mindst er varmekrævende brakvandsarter ofte svære at holde i live, men det samme gælder også nogle sydamerikanske ferskvands-arter).

thues — 3. november 2004, 09:43

Det behøver ikke at være javamos - Hornblad, Vandpest eller lignende planter, der kan bruges som flydeplanter, er også fint....Alternativt kan man også tage noget grus fra det gamle akvarie og lægge i bedrolleren...:-)

salmon — 3. november 2004, 20:03

Tak for jeres svar!

Løsningen blev en en flydende fødekasse, bare uden skillevæggen i. Puttede nogle af mine flydeplanter derned også, og nu svømmer de to små stille og roligt rundt. Spise vil de dog ikke, selvom jeg købte babymad til dem.. nå, de bliver vel sultne på et tidspunkt, de er heller ikke ret store endnu!

Et spørgsmål ang. de der luftfiltre: De havde nemlig et til omkring de 30 kroner, men hvordan pumper det?? Det så ud til bare at være en lille plastickasse, den kan da ikke gøre noget af sig selv? Skal man have andet udstyr til sådan et (andet end noget filtermateriale)?

thues — 3. november 2004, 20:07

Luftfiltre drives ved hjælp af en luftpumpe. De fåes i en masse udformninger og størrelser...mest fordi »lidt større« akvarister ofte driver mange luftfiltre i mange akvarier ved hjælp af en stor pumpe...Til at drive et lille filter er en lille, billig pumpe nok...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.