Fortsættelse af en tidligere tråd "Hvad gør du ?"

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Flemming Jensen — 4. januar 2005, 23:40

Det er ikke fair at en diskussion overtager en andens indlæg, derfor fortsætter debatten, dvs sidespringet jeg fik lavet om guppyer her:
Mit indlæg :

Nu håber jeg for en gangs skyld at forummet opføre sig ordentlig, så jeg ikke igen får slettet eller non-postet et indlæg. Jeg ville ønske at de herre Thues, Brib, Peter, og Gibson ville holde op med at sammenligne ælber og kartofler, flere guppy tråde og spørgsmål er endt op i den samme gang mudder, fordi man forsøger at sammenligne, eller rådgive udfra 3 indstillinger.
Sådan helt firkantet så er der 4 typer guppyer, og lad os lige for nemheds skyld sætte et navn på dem, så skal jeg forsøge at fortælle hvor håbløs enhver sammenligning er.
1) Vildguppyer : Thues
2) Importerede asiat guppyer : Som regel dem man køber i akvarieforretninger
3) Dansk opdrættede akvarie guppyer : Brib
4) Udstillingsguppyer : Peter/Gibson

Udover frisk vand og godt foder så har Thues vildguppyer ca. lige så meget tilfælles med de andre som araber heste har med vildæsler. Vildguppyer er akvarie egnede, og virkelig gode i havedammen.

Asiat guppyer, fællesbetegnelse for billige importerede guppyer, de er ofte glimrende fisk set sådan rent genetisk, men de er opdrættet udendørs under meget varme forhold, har fået store mængder af medicin forebyggende, og udsat for enormt stres, alt sammen noget der nedsætter levealderen og levedygtigheden hos guppyer. Typen er uegnet som havedams fisk, Unger af asiat guppyer er som 4)....

Dansk opdræt, man kan også kalde dem akvarie guppyer, genetisk set som oftest lidt noget rod, men de er meget akvarie egnede, dvs har haft gode opvækst forhold, samtidig er de ikke avlet med tanke på store finner, det gør dem også mindre udsatte for sygdomme, og dårlig vandkvalitet som ofte angriber disse finner. Typen er ikke specielt egnet som havedams fisk.

Udstillingsguppyer, totalt uegnede i selskabsakvariet og havedammen, disse fisk er avlet efter udseende og svømmeevne, dvs efter en ønsket størrelse krop og finner, en bestemt farve, og evnen til på trods af store finner stadig at kunne svømme ubesværet.

Man kan efter min bedste overbevisning kun meget dårligt råde/vejlede folk uden at have dette med i sine betragtninger, jeg får altid dårlig smag i munden, når Thues snakker om naturlig udvælgelse, og den bedst egnedes overlevelse, for det holder ikke med mindre han snakker om sine vildguppyer. Der er en grund til at vildguppyen er lille, grå i grundfarven, og ikke så farvefuld, det er nemlig den eneste måde den kan overleve på. Er den stor og eller langsom, albino i grundfarven, eller knald rød, så har den ikke en chance........
Bribs udvælgelse går på det akvarie egnede, respekt for det, han bremser dem bevidst lidt i vækst, udvælger avlsfisk som ikke har alt for lange/store finner, hans fisk er ikke alt for rene, set sådan rent genetisk, og bære således ikke rundt på mulige fejl på den konto. Det er akvarie guppyer som gør sig godt i fællesakvariet, på trods af fællesakvariets faldgruber, som fisk der æder guppyer, og mindre end optimal vand.
Udstillingsguppyer, du kan ikke lave eller holde udstillingsguppyer i fællesakvariet, du kan ikke holde eller lave udstillingsguppyer i havedammen, ekstrem renlighed, vandskift, fødenet, logbog, arts/stamme akvarier (og mange akvarier) er altsammen en del af det at lave en guppy der kan gøre sig på en udstilling.

Man kan som det er nævnt lave en udstillings guppy til en akvarie guppy ja endog til en vildguppy, smid 20 forskellige udstillings guppyer, med forskellig hale/finne form og forskellige farver i et 250 L akvarium, 5 år efter har man sin helt egen vildguppy, på samme måde kan du lave en udstillings guppy udfra en vildstamme, det tager så nok bare istedet 50 år. Derfor er en guppy ikke bare en guppy, så jo, "der er mange rigtige måder at holde sine fisk på" især da når der slet ikke er tale om den samme fisk.

MVH
Flemming
Som rigtig godt kunne tænke sig at råd og vejledning, blev givet....... ikke påduttet............. og uden at giveren samtidig får hyppet sine egne meninger samtidig.

Thues indlæg :
Hej Flemming
Citat:
Udstillingsguppyer, totalt uegnede i selskabsakvariet og havedammen, disse fisk er avlet efter udseende og svømmeevne, dvs efter en ønsket størrelse krop og finner, en bestemt farve, og evnen til på trods af store finner stadig at kunne svømme ubesværet.
-----
Det er jeg ikke uenig i. Og de kan selvfølgelig kun avles efter en bevidst udvælgelse af bestemte fisk.
Nyt citat:
Udstillingsguppyer, du kan ikke lave eller holde udstillingsguppyer i fællesakvariet, du kan ikke holde eller lave udstillingsguppyer i havedammen, ekstrem renlighed, vandskift, fødenet, logbog, arts/stamme akvarier (og mange akvarier) er altsammen en del af det at lave en guppy der kan gøre sig på en udstilling.
---
Netop - det er en logisk følge af det første.
Hvis du skal udvælge bestemte opdrætsfisk er det selvfølgeligt nødvendeigt med mange akvarier.

M.h.t. vildguppyer er jeg stort set enig - bortset fra at de altså i farver varierer mere, end du skriver - men det har selvsagt også noget at gøre med, at deres levevilkår er forskellige.
---
Asiat-guppyerne, som du kalder dem, er vi måske også enige om. Hvis vi vel at mærke forudsætter, at de veksler meget i "kvalitet" - eller overlevelsesevne i akvarierne - levetid m.m.
-----
Tilbage er det, som du kalder akvariegnede. Der har jeg i hvert fald set eksempler på, at fisk, der kommer nærmest den type, også har levet - og klaret sig fint - udendørs. Også aktuelt. (Dem jeg selv holdt ude som knægt var bestemt heller ikke en vildform)
Om man kan bruge begreberne naturlig udvælgelse eller den bedst egnedes overlevelse i fangeskab er jeg i tvivl om og er blevet det meere og mere - men man kan stille nogle krav, hvoraf nogle er de samme som i naturen - andre er måske i virkeligheden med helt andre formål (som bestemt kan være både legitime og rigtige) - og bruge de krav til at foretage en form for udvælgelse (som Martin gjorde med sine Caracas-guppyer). Det er i princippet ikke meget anderledes end at man selv piller fisk fra - af den ene eller den anden grund (f.eks. ved kulturopdræt af guppyeer). Når jeg er stærkt i tvivl om et begreb som naturlig udvælgelse, skyldes det blandt andet, at tilpasningskravene i naturen er meget forskellige (og vi kender dem sandsynligvis ikke alle sammen - ligesom de kan variere fra lokalitet til lokalitet). Den bedst egnedes overlevelse gælder selvfølgelig i en vis forstand altid - i et akvarium såvel som i naturen.
Dit argument om, at guppyer i dag er mange forskellige slags fisk - blandt andet på grund af udviklinger i forskellige retninger - er ok. Det køber jeg. Men selv om det er "forskellige fisk" stammer de jo i hvert fald fra den samme art (der er også stor forskel på de naturlige populationer).
At alle, der giver råd og vejledning, samtidig kommer frem med egne meninger, kan du ikke undgå. Og det synes jeg i øvrigt er helt ok (også når jeg er uenig...*S*).....
Da jeg lige i dag er uden fast net-adgang (skifter udbyder) bliver det - i hvert fald her til aften - mit sidste indlæg i denne debat, som ellers er spændende nok...

De venligste hilsener
Thue

Flemming Jensen — 5. januar 2005, 00:41

Jeg var næsten klar over at "den gang jeg var barn" ville dukke op her, et eller andet sted, men.... Den gang var udbudet af fisk, importen af fisk, heller ikke hvad det er i dag, jo man fik vel guppyer og fisk i øvrigt fra udlandet, men mit gæt er at en almindelig akvarie forretning idag, har fisk fra 5 kontinenter, et utal af lande og kilder i al almindelighed, dvs. sygdomme o.l. transporteres og samles hos akvariehandleren, og med det udbredte brug af centralfilter, som jeg mener f..... har skabt, så får alle det hele, og ikke mindst behandles for det hele.
Asiat guppyen fejler sådan set ikke noget, men måden den er behandlet på inden den når til forbrugeren stinker, det gælder med den, som det gør når jeg selv nyanskaffer en stamme, få nogle unger asap, 1-2 måske 3 kuld og send den så videre til de evige guppy marker, lad den leve sit korte liv i en lille tank, eller spand, den kommer aldrig i nærheden af akvariet eller hvor man nu ønsker at have guppyer, ungerne derimod det er en anden historie, dem kan vi bruge.

Jeg forstår din tvivl vedr. naturlig udvælgelse eller den bedst egnedes overlevelse i fangeskab, i akvariet er det efter min mening noget sludder, som poecilia og ligesindede har skabt for at retfærdiggøre deres eksistens, tag en fisk ud af sin habitat, og du er alerede begyndt udvælgelsen, du fik den/de fisk du evnede at fange, er den representativ for arten ? så flytter man den rigtig langt væk, sætter den i akvariet, hvem overlever ? DE BEDST AKVARIE EGNEDE !!! Jeg syntes det er morsomt at poecilia køre bevarelses projekter, hvor fiskene er betegnet efter fangssted og år, for det de gør er at de bevare arten, men vildformen taber de efter F1 generationen, og så kan de i øvrigt kalde dem hvad de vil.

Jeg mener ikke jeg har problemer med at skelne mellem min interesse og de råd jeg giver, det er simpelt, sæt dig i spørgerens situation, og med de muligheder han/hun har, når folk spørger mig om fisk til fællesakvariet siger jeg altid, køb vildguppy typer, eller dansk opdræt, du kan godt få nogle af mine, men de er uegnede, jeg kan naturligvis godt finde fisk blandt mine som egner sig bedre end andre, og heldigt nok er det også dem, jeg under alle omstændigheder smider væk.
Lad mig som eksempel tage en tråd, hvor spørgsmålet gik på føde kasser, du frarådede det så vidt jeg husker, så meget at spørgeren slap hunnen ud igen, det er efter min mening ikke bare et dårligt råd, det er også slemt farvet af din mening, nogle hunner vil simpelthen slå krølle på sig selv, for at komme til at æde egne unger, og mod en flok guppyer som jager i flok, så hjælper den tætteste beplantning ikke en pind.
Resultatet kan blive at spørgeren aldrig ser en guppy unge i sin tank.............
Alterntivt svar kunne have været, " indtil du kender dine guppyer, kan du bruge fødekasser fælder mv. det sikre dig at nogle guppy unger overlever, senere kan du så lade dine guppyer føde i et veltilplantet akvarium "

Nå det blev langt igen, og så lige en hurtig kommentar, nu kom det til at gå på Thues, det er for eksemplets skyld, han er på ingen måde værre end så mange andre, det er således ikke en kritik, men noget man måske kunne inddrage, når man påtager sig det ansvarsfulde hverv at give råd og vejledning..

Og med det har jeg vist sagt og uddybet hvad jeg mente.
MVH
Flemming

gibson — 5. januar 2005, 10:28

Jeg står ved det jeg skrev 🙂

Jeg har fx en guppystamme. Den kan ikke bruges til udstilling, og jeg har fået den af brib. Lad os derfor antage at den hører under difination (3). Der er stor forskel på de unger der vokser op i et selsskabsakvarium i forhold til dem der bliver taget fra og vokser op i en specielt opvækstakvarium. Flere af dem der vokser op i selskabsakvariet bliver det brib beskriver som vindpissere. Underudviklede fisk. Af dem der vokser op i opvækstakvariet, der bliver næsten alle flotte. Ud af 50-100 unger, der vil der altid være enkelte med en defekt som skæv ryg eller korte finner eller andet. Men generelt vil jeg gerne konkludere at opvæksten har stor betydning for guppyens udvikling. De smukkeste er dem er dem fra opvækstakvariet, og det vil jeg næsten sige er helt objektivt :-)

gibson — 5. januar 2005, 12:08

Peter, hvad er din erfaring i forhold til ovenstående?

thues — 5. januar 2005, 12:28

Jeg synes, det er utrolig så meget Flemming kan få ud af en lille sidebemærkning om mit fiskehold som knægt. Men, ja, forholdene i dag er på mange leder og kanter anderledes, end da jeg var dreng...:-)
Lad så det ligge. Det er ikke hovedsagen.
M.h.t. guppyerne kunne noget tyde på, at erfaringerne er meget forskellige og stritter i meget forskellige retninger. Det er rigtigt, at jeg generelt ikke er glad for fødekasser - det hænger blandt sammen med erfaringer nogle har gjort sig om stress (bl.a. *Xena), men det er åske (endnu) et eksempel på, at erfaringerne er meget forskellige. Sådan kan Gibsons indlæg også tolkes (og jeg tvivler ikke på, at sådan oplever han dét). Jeg er i øvrigt helt enig med ham i, at opvæksten har stor betydning...:-)
Og så til hovedsagen.
Citat:
Jeg forstår din tvivl vedr. naturlig udvælgelse eller den bedst egnedes overlevelse i fangeskab, i akvariet er det efter min mening noget sludder, som poecilia og ligesindede har skabt for at retfærdiggøre deres eksistens, tag en fisk ud af sin habitat, og du er alerede begyndt udvælgelsen, du fik den/de fisk du evnede at fange, er den representativ for arten ? så flytter man den rigtig langt væk, sætter den i akvariet, hvem overlever ? DE BEDST AKVARIE EGNEDE !!! Jeg syntes det er morsomt at poecilia køre bevarelses projekter, hvor fiskene er betegnet efter fangssted og år, for det de gør er at de bevare arten, men vildformen taber de efter F1 generationen, og så kan de i øvrigt kalde dem hvad de vil.
-----citat slut---
En ting er, at det er en voldsom overfortolkning af mine bemærkninger. Noget andet er, at det ikke udtrykker nogen dyb respekt, for akvarister der - omend på en anden måde end Flemming - gør et stort og seriøst stykke arbejde (og det mener jeg faktisk også Flemming gør - men selvfølgelig på en anden måde og med en anden indfaldsvinkel end Poecili-folkene).
Jeg har derfor en række bemærkninger her:
1. Når fangsteder anføres, har det i vid udstrækning også en rent praktisk årsag - og i den sammenhæng er jeg bedøvende ligeglad med, om man kalder dem vildformer eller F1. Årsagen er, at der er enorme variationer indenfor den enkelte art - variationer der netop hænger sammen med fiskenes levested. Det mest ekstreme eksempel er nok Poecilia sphenops - den varierer voldsomt i størrelse, kropsform og farvesætning - og er tilsyneladende stadig én art. Og her snakker vi vel at mærke kun om naturvariationer. Fra skrigende orange til næsten sorte fisk - og en vid variation i størrelser. Biologer og andre erkender, at netop med den art breder forvirringen sig (det kan om ønsket dokumenteres med citater på engelsk). En af årsagerne er selvfølgelig (havde jeg nær sagt) et enormt udbredelsesområde - fra det sydlige USA over Mexico til de mellemamerikanske stater syd for Mexico. Levevilkårene i naturen i det sydlige Californien og i Honduras er ikke de samme - og forskellene viser derfor også noget om tilpasningsdygtighed. Derfor kan det altså have betydning, om fiskene kommer det ene eller det andet sted fra.
2. At det også handler om at bevare en art, kan da være rigtigt. En hel del arter af ungefødende - ikke mindst Goodeide-arter - er stærkt truede i naturen af forurening, udtørring og andet. Her er det trods alt bedre at bevare arten som akvariestamme end at den definitivt går til (hvis man da mener, det har en betydning at bevare den). Det gælder så ikke kun arter - men også variationer af arter. Et eksempel er Characodon lateralis fra Los Berros i Mexico. Præcis den variation af arten Characodin lateralis er desværre udryddet i naturen - men her er der så sat et bevarings-program i gang - i øvrigt i et samarbejde mellem skandinaviske akvarister og lokale folk (blandt andet biologer) i Mexico. Jeg kender så desværre ikke status for, hvordan det går med det program - men netop samarbejdet med folk fra Mexico er et af programpunkterne på Poecilias konference 11.-13. marts (omtalt i en anden tråd her på siden). I øvrigt gælder betragtningerne om i det mindste at bevare en akvariestamme ikke kun for ungefødere (men også for eksempel killier og beta-arter).
3. Flemming har en pointe - nemlig at der selvfølgelig sker en vis udvælgelse i et akvarium og undervejs til akvariet. Spørgsmålet er så, hvor meget det betyder i praksis. Meget tyder, at de »vilde gener« ligger meget tæt på overfladen. Jeg tillader mig at citere en af dem, der herhjemme har arbejdet mest med vildformer, nemlig Martin Tversted (der i øvrigt IKKE er medlem af Poecilia):
»Helt generelt så sker der intet med instinkterne hos de fisk, vi arbejder med. Man kan have en stamme af fisk, der gennem generationer har levet i akvarier og som alle samles under foderhullet, når deres ejer kommer forbi. Man kan let frygte, at de simpelthen ikke har deres naturlige instinkter i behold, og at de i lighed med børn, der tror, at kyllinger kommer fra frysedisken, ikke evner at forholde sig til "rigtig" mad. Men den frygt bliver gjort til skamme når man ser hvad der sker med dem i det øjeblik, de kommer ud i en havedam. Der går lige præcis et kvarter, så er det vilde fisk igen. Dette gælder også røde platyer!«
5. I en vis udstrækning er det alt sammen teori. Hvad sker der egentlig, hvis fangeskabsfisk udsættes i naturen (evt. igen). Vi ved, at flere Gambusia-arter (også en levendefødende) er blevet udsat og har bredt sig voldsomt, ja, nærmest uhæmmet i blandt andet Sydeuropa. Det er selvfølgelig ikke deres naturlige habitat, kan man indvende - og det har også givet problemer. Mulighederne for at genoprette en bestand, der ellers var udryddet i naturen, ved jeg ikke om er afprøvet i praksis med fisk. Men det er sket med andre dyrearter, som i generationer er opdrættet i fangeskab. Både med succes og det modsatte (Gerald Durrel har vanlig humoristisk sans skrevet en hel bog om sit arbejde med det). I givet fald er det jo den egentlige lakmusprøve på, hvor meget instinkterne er bevaret (eller har ændret sig). For hvis instinkterne er væk, overlever udsatte dyr ikke.
6. Det er klart, at mit udgangspunkt - eller om man vil - min interesse - er en anden af Flemmings. Jeg er først og fremmest optaget af og interesseret i adfærd - og forsøger også på den led at »lære« noget af mine fisk. Udvikling af nye former - for eksempel store halefinner - interesserer mig ikke ret meget. Men derfor kan jeg da sagtens have en dyb respekt for folk, der seriøst arbejder ud fra den indgangsvinkel - og har det. Ikke bare i forhold til fisk, men også for eksempel fuglefolk, der arbejder med f.eks. Zebrafinker. Det kræver et dybt engagement og en bred viden om blandt andet genetik. Dyre-og naturinteresserede har i øvrigt altid arbejdet med det - en anden fugl Mågefinken eksisterer kun i fangeskab - og har faktisk gjort det lige siden den for 1000 år siden blev fremavlet i Japan (sandsynligvis ved at krydse forskellige broncefinke-arter). I modsætning til i hvert fald nogle andre er jeg heller ikke imod hybrider. Der hvor kæden hopper af for mig, er, når der fremavles deciderede vanskabninger (og dermed påstår jeg ikke - for at forebygge enhver misforståelse, at nogle her gør det. Tværtimod tror jeg - og det kan være en årsag til, at jeg faktisk har respekt for Flemmings indsats).
7. I direkte forlængelse af punkt 6. Jeg er lidt ked af, hvis debatten bliver for konfrontativ mellem opdrættere af vildformer (eller F1 for den sags skyld) og opdrættere af kulturformer. I Tyskland (hvor vildormer eller F1 bestemt også udstyres med fangststed) er begge typer opdrættere samlet i en organisation - og der er typisk delte auktioner ved arrangementer: En for kulturformer og en for vildformer. Ikke fordi vi i Skandinavien skal samle organisationerne - det er jeg ikke tilhænger af. Men vi kan godt have respekt for hinandens arbejde, selv om udgangspunktet er forskelligt.
-----
Så fik jeg vist også uddybet ngle af mine synspunkter.

De venligste hilsener
Thue

gibson — 5. januar 2005, 13:02

Jeg er helt enig med dig Thue :-)

Steffen Kbh — 5. januar 2005, 14:09

Meget konstuktiv og interrasany dikution.

Vi kommentere jo alle ud fra vores egne erfaringer og viden, og efterhånden finder man ud af hvem der er meget inde i det eller det.
Når jeg komentere, gør jeg det så kort som muligt, hvilket nogle gange resultere i et lidt dårligt sprogvalg. Jeg tror nu godt de fleste brugere, kan skille en dårlig vending eller et for subjektivt svar fra.

Flemming og Thue, der var faktisk en del spændende information i jeres indlæg. Hvad med at summe op på de forskellige (kan i blive enige om 4?) guppy og deres "egenskaber/krav" og placere det under artikler.

Vh Steffen

thues — 5. januar 2005, 14:09

Jo bedre vandkvalitet, jo bedre fiskekvalitet:-)

100 procent enig. Også for alt mulig andet end guppyer. Nogle af de goodeide-arter, jeg omtaler i mit indlæg (for eksempel Characodon-arterne) går simpelthen til, hvis kvælstofmængden i akvariet bliver for høj - og det er i øvrigt også en årsag til, at de i naturen er meget følsomme overfor forurening! (nævnte lateralis er dog så ikke den mest følsomme art).

Vandskift!

...:-)
De venligste hilsener
Thue

Flemming Jensen — 5. januar 2005, 23:26

Jeg er sådan set enig med Thues, når jeg er ude med riven efter foreningen poecilia, så er det på baggrund af mine erfaringer med den, da jeg gik igang med at finde informationer om guppyer, henvendte jeg mig naturlig nok der, og fik nogle ret uforskammede svar på rimelige simple spørgsmål.
Min pointe er at alle fisk som ikke er VF, sådan helt firkantet er kulturfisk, set i det perspektiv, er vi alle lige.......

Jeg mente dengang at poecilia burde være en slags paraply organisation for alle med interesse for levendefødende, i dag har jeg en smule medfølelse for dem, de kæmper hårdt eller gjorde det da jeg fulgte med i deres gøren og laden.

Jeg tænker på det således, vi der interessere os for kultur guppyer, har som regel pladsen og erfaringerne med den type fisk, de (Poecilia) burde måske i yderste konsekvens, være mere interesseret i os end vi i dem.

Grupperingerne 1-4 som jeg oprindelig lavede, er ikke statiske, og der er overlap mellem dem, på kryds og tværs, og meget kan siges om arv og miljø, jeg finder begge dele vigtigt.

Vandskift kan vi godt blive enig om, især hvis vi tager det i forhold til belastning af akvariet dvs. antal fisk pr L vand og fodring.
Jeg vil nok tilføje foder til listen !

Listen :
Vandskift
Foder


MVH
Flemming

P.S Jeg mener ikke at I AS sletter indlæg, men når man skriver længere indlæg, bliver man til tider ramt af auto log off, eller noget i den stil, man bør i hvertilfald huske at gemme sin stil inden man poster !

thues — 6. januar 2005, 05:47

Ja. OK. Det er godt, du skriver firkantet set...*S*
Dine oplevelser i forhold til Poecilia kan jeg selvfølgelig ikke svare på - jeg er medlem af foreningen, men repræsenterer udelukkende mig selv.
M.h.t. Poecilia Scandinavia som forening, har den været ude i en dyb krise, men det er mit indtryk, at det i dag fungerer langt bedre. En ny hjemmeside (med mangler stadigvæk, men det har Akvariesiden såmænd også...*S*), et nyt og meget bedre blad (et enormt fremskridt), konferencen 11.-13. marts og sidst - men ikke mindst - en fornemmelse af engagement hos både medlemmer og bestyrelse - giver grundlag for en vis optimisme...i øvrig alt sammen kombineret med medlemsfremgang specielt i Danmark og Norge (som medlem kan man følge med i opdaterede medlemslister, så det er nemt at konstatere).
Hvis nogen vil vide mere om konferencen, der er åben for alle, kan de klikke ind på www.poecili.org
De næste par dage kan der måske være problemer, fordi en helt ny hjemmeside fra i dag torsdag er ved at blive uploadet (måske endnu et tegn på at der stadig er lidt liv i den gamle dame...)
M.h.t. vandskift og foder tror jeg, vi har svært ved at blive uenige.
Hermed tror jeg debatten fra min side stopper - for denne gang. Jeg har blandt andet et weekend-arrangement (har intet med Poecilia at gøre..*S*), jeg skal forberede - så jeg har lidt småtravl (uden at have det mindste imod det)...

De venligste hilsener
Thue

thues — 6. januar 2005, 05:49

Øv...slåfejl i hjemmeside-adressen. Prøver igen: www.poecilia.org

De venligste hilsener

Thue

Line — 6. januar 2005, 11:23

Hej Flemming

Det er vel en form for timeout på siden.

Et problem jeg selv slås med indimellem, fordi jeg overskrider en vis tid.... men jeg oplever det på alle mulige andre fora også (går jo ikke altid kanonstærkt, når det er på "udenby'sk 🙂

Måske den skal sættes op - Jeg giver det lige videre......

Hilsen
Line

gibson — 6. januar 2005, 11:52

Der skulle først være timeout efter 1 time...

Men jeg vil altid anbefale at man kopiere indlæg før man poster. Der kan jo altid ske fejl (selv om vi gør alt for at forhindre det), og jeg ved hvor brandærgeligt det er at miste et indlæg. Nogle skriver deres indlæg i et tekstbehandlingsprogram før de poster. Jeg skriver mine indlæg (hvis de er lange), så kopiere jeg teksten, og så har jeg den hvis det glipper.

thues — 6. januar 2005, 12:04

Netop...klip og klister (copy og paste på computersprog)...
Det samme problem gælder mange steder - og så kan der jo altid ske fejl undervejs. Og selv om man gør sådan, kan der også ske fejl - for eksempel at man kommer til at poste det samme indlæg mere end en gang...
100 procent fejlfrit er der næppe noget, der nogensinde bliver (selv om det godt nok ville være herligt)...:-)
De venligste hilsener
Thue
Erare humanum est...det er menneskeligt at fejle...;-)

thues — 6. januar 2005, 12:52

Hmmmmm.....*G*
Hvorfor var det nu lige, jeg tænkte på Peter, da jeg skrev det...*LOL*

De venligste hilsener
Thue

Line — 6. januar 2005, 13:13

LOL

"Erare humanum est...det er menneskeligt at fejle...;-)"

Jep ..... slutningen lyder " Total kaos kræver en computer "

Hilsen
Line

thues — 6. januar 2005, 13:25

Tja...Line..nogle gange er det vist som om total kaos kommer fra computeren...men det kan være, det hænger sammen alligevel...*LOL*

Og Brib...ja nu plejer du jo alligevel at hælde pastaen ud over hovedet..*LOL*

Og så mangler der er "r" i errare...meget passende i netop den sætning...*LOL*

Tja, så er der næppe meget mere at få ud af den pølse....øhhh...pasta....

De venligste hilsener

Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.