Frontosa HÆLP !

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper/Varde — 3. marts 2005, 07:24

Hej alle sammen er der nogen der ved noget om frontosa's adfær. Spiser de mindre fisk? Smadre de hele ens akvarium det er nogle af de ting jeg godt vil vide.. På forhånd tak MVH Jesper

gibson — 6. marts 2005, 12:04

Generelt spiser store fisk små fisk de kan gabe over.
Frontosa'en er ikke en "hærger". Giv den et fint bundlag, nogle store sten og 25-26 grader.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Klitgaard — 13. marts 2005, 16:47

Hej

Frontosaen er en stor, men fredelig ciklide (for det meste). Den vil dog æde mindre fisk, hvis den får muligheden for det. Har selv opdrættet frontosa og har ca. 7 års erfaring med dem.

vh
Klitgaard

magnum — 14. marts 2005, 20:57

Hej Jesper
Det glæder mig at der er flere der vil kaste sin kærlighed på den absolut mest charmerende cichlide der findes. Jeg har haft frontosa i mange år, og kan kun finde positive ting at sige om dem.
Min han på 25 cm har kun en enkelt fisk på samvittigheden, og det var ikke engang fordi han var sulten men fordi han var blevet provokeret i dagevis. Mine har delt hjem med bla. tropheus helt ned til 3 cm. uden problemer
En han trives bedst med et par hunner, men sørg for hvis det er muligt at købe dem samme, da disse hunner ligesom alle andre kvindfolk kan være modbydelige mod hinanden. Det kan være nærmest umuligt at tilføre en ny hun til flokken.
Sørg for at hunnerne har en hule hvor de kan være i fred for hannen i de perioder hvor han har mere lyst end dem..
( ja sådan er det også med frontosaer :-)
Der er ingen grund til at ofre for mange penge på planter. På et tidspunkt forsøgte jeg med kunstige, men de blev også flået op.
Og sørg endelig for at opbygning med store sten står solidt forankret, da de graver en del, og en middelstor frontosa han´s mund kan rumme ca 1 kubikmeter.
Håber ikke jeg har skræmt dig for meget, for det er virkeligt en facinerende fisk. Når først du oplever en af dine hunner gå i hulen med æg i munden, og 5 uger efter slipper 30-35 unger ud på over 1. cm vil du have glemt alt om graveri og oprevne planter.

GØR DET !!!!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.