Jeg er blevet lidt vild med mine små dværgcichlider, og da jeg godt kunne tænke mig at få et par mere af en slags, vil jeg bare lige høre hvilken størrelse tank man som min. behøver, uden at det går ud over trivslen. Hvilken art det bliver er ikke helt bestemt, men en der er nem at få til at yngle, da jeg tror på at der er det ultimative tegn på trivsel. Der behøver ikke at være ret mange andre fisk i akvariet, men ellers kunne jeg godt tænke mig nogle der med sikkerhed ikke spiser evt. yngel. Nogen forslag?, antal/art. (En dag er det mig der besvarer spørgsmål herinde, men indtil da vil i så ikke gerne bære over med mig. Hvis svarene på spørgsmålene er for indlysende så sig det, så læser jeg gerne lidt flere bøger)
Mvh. Lars Andersen
Janne — 9. marts 2005, 23:59
Et akvarie på 63 liter kan lige akkurat bruges til en trio af en af de små Apistogramma-arter, sammen med en lille flok af en eller anden lille tetra, et par Guppyer eller lign. Det kræver, at man indretter akvariet med godt med skjulesteder, da hannen kan være ret aggresiv over for hunnerne; ja, hunnerne kan også finde på at tæve hinanden... 63 liter er det mindste, jeg selv har prøvet at holde dværgciklider i (en trio Apistogramma eunotus), bortset selvfølgelig fra mine Neolamprologus multifasciatus, som kan gå i akvarier helt ned til 30 liter! Hvis du går op til f eks 86 liter, er du mere sikker på, at de ikke slår hinanden ihjel. Også her gælder det, at jo større akvarie, desto gladere fisk, og større muligheder mht at holde andre fisk i akvariet sammen med cikliderne.
Mvh. Janne
helene — 10. marts 2005, 00:19
nu har jeg ikke så megen erfaring mht dværgcichlider, men vil bare sige, at det ene par jeg har lige nu af apistogramma sp. vielfleck ser ud til at have det ok eller godt i et 54 liters akvarie... de er så også bare to og lidt små guppyer, - og iøvrigt virker det som en meget rolig dværgcichlide, - det var aldrig gået med mine sommerfuglecichlider. Men jeg holder jo selvfølgelig øje med dem, og ved ikke endnu hvordan det ser ud hvis de skulle finde på at yngle....
|Neo| — 10. marts 2005, 09:44
Jeg har 2 par i mit 112L akvarie...Det går fint...Selvføjelig er der lidt magtkampe mellem hannerne når den ene tror den kan vandre ind på den andens teritorium. Men ellers går det fint, min ene hun har lige lagt æg i et sneglehus og hygger sig med dem....
elisabethen — 10. marts 2005, 10:23
Jeg har pt. to par A. atahualpa i 128 liter... Ligesom hos Neo er der lidt magtkampe mellem hannerne, men altså noget alvorligt. De puster sig mest bare op overfor hinanden. Derudover har jeg holdt flere forskellige slags apistoer som par i et 63 liters sammen med guppyer og banjomaller/grenmaller. Det kunne lade sig at gøre med selv nogle af de større arter (agassizii og cacatuoides), men det forudsætter selvfølgelig, at man får fat i et etableret par. Nogle af de små arter kan man sikkert godt holde en trio af.. Bare lav masser af sprækker og gemmesteder i form af trærødder, der bare ligger sådan hulter til bulter.
Mvh. Elisabeth Schrøder
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.