Hvad skal jeg fodre guppy unger med?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DanTheMan — 1. april 2005, 13:06

Ja så tømte min guppy hun endelig skidesækken 😉 Nu vrimler det med guppyunger i mit yngleakvarie ned forskellige slags yngel. Men tænkte på, hvad skal jeg fodre mine guppy unger med ? De svømmer rundt oppe i vandkanten og sådan.

Med venlig hilsen
DanTheMan

Janne — 1. april 2005, 13:15

Ja, og suppler med helt fint smuldret flagefoder, gerne noget med en pæn andel grønt i. De er faktisk utroligt altædende...

Mvh.
Janne

sjovpige — 1. april 2005, 17:49

Det er bedre at fodre med nyklækkede artemia, men hvis man ikke har lyst til det, så er afskallede artemia ok. De er også glade for røde myggelarver, de skal dog lige hakkes lidt. Flagefoder skal lige knuses.

DanTheMan — 1. april 2005, 18:40

de blev født idag, men går der ikke nogle dage eller sådan noget inden de begynder at spise? vokser de egentlig ikke hurtig sådan nogle guppy unger ?`Det er første gang jeg har guppy unger, har kun malawi cichlider, men købte dem for at pynte lidt i mit yngleakvarie. Og så fik hunnen pludselig unger :S 😛

Med venlig hilsen
DanTheMan

gibson — 1. april 2005, 18:41

Hvis du skifter vand 1-2 gang om ugen så får du hurtigt noget størrelse på dem.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 1. april 2005, 19:16

Guppyunger spiser med det samme, de er allerede færdigudviklide, når de kommer ud!

Mvh.
Janne

Tantemaier — 1. april 2005, 19:36

Jeg har bare købt babyfiske foder hos min fiskemand, det var mine vilde med. Jeg fodrede et par gange om dagen.

Med venlig hilsen
Maibritt M. Nielsen

gibson — 1. april 2005, 19:37

De er næsten altædende men noget som afskallet artemia vokser de rigtig godt på :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

olsen — 26. april 2005, 17:32

Hvor lang tid går der igrunden inden den bliver kønsmoden?

AndreasDK — 26. april 2005, 18:43

3-4 måneder

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

helene — 26. april 2005, 22:28

men jeg ville prøve at skille dem ad så hurtigt som muligt alligevel :-), - når man har trænet lidt, kan man godt gøre det efter en halvanden, to måneder...

Mvh.
helene

Flemming Jensen — 26. april 2005, 23:32

Hejsa
Mht guppy unger, så er artemia, klæggede, knækkede et rigtig godt foder, men der er mange gode foder emner, microorm, dafnier er et par af dem. I bund og grund er der to ting der gælder når man ønsker at guppyunger skal vokse hurtigt det er foder, godt og afvekslende, med højt protein indhold, knust stør foder, ørredfoder, knuste cichlide sticks, eller reje sticks, har man en kaffe kværn kan man lave meget godt guppy foder, tilsæt altid lidt grønt, det kan være spirulina, cichlide grøn tabletter, et andet og billigt alternativ kunne være kanin piller pulveriserede.
Fodring 3-5 gange dagligt, ikke ret meget af gangen, der skal være spist op på 3-5 minutter.
Det andet vigtige emne er vandskift, 2 vandskift 25-40 % pr uge, lidt efter hvor mange unger der er i forhold til akvariets størrelse, små akvarier 12-30 L kan der godt skiftes 40 %, mens der ikke bør skiftes mere end 25 % i et 60 L.
Sørg altid for at der ikke ligger uædt foder på bunden af akvariet, der må godt ligge lidt fiske lort, men foder er roden til alt ondt, derfor er bundlag i guppy opdræts akvariet ikke en fordel, ancistrus og især ancistrus yngel er en gave til folk der forsøger sig med guppy opdræt, de sørger for at der ikke ligger foder på bunden, de holder mængden af alger nede, og de sørger for at intet sætter sig fast på glasset.

Sidst men ikke mindst, grundlaget for gode guppyer, er ungernes første leve måned, skal du spare på foderet så er det hos de voksne hanner, voksne hunner og unger skal have masser af godt foder.

MVH
Flemming S Jensen

P.S Har du et guppy spørgsmål, er man velkommen til at stille spørgsmålet på www.danskguppyklub.dk forum, vi er en lille flok som interessere os specielt for guppyer, jeg påstår ikke at der ikke kan findes gode/rigtige svar på denne og andre lign. sider, men der er også eksempler på det modsatte.

Flemming Jensen — 26. april 2005, 23:39

Ok, det er endnu ikke muligt at registrere sig på www.danskguppyklub.dk men sender man mig en mail på flemming@danskguppyklub.dk vil jeg oprette jer som brugere.

MVH
Flemming

GuppyTail — 11. maj 2011, 21:10

Jeg har 2 tre uger gamle guppyunger i mit 8 liters opfodringsakvarium lige nu. De er vokset fra 1 cm(da jeg fandt dem i mit 30 liters akvarie med mor og far) til 1,3 cm hvis ikke mere. på snart tre uger.
Det jeg har gjort er: skiftet vand i det bette akvarie hver dag. Fodret dem med artemiaæg den første uge. Og de sidste to uger har jeg fodret dem med artemiaæg blandet med knust(melet) flagefoder(TetraMin) og knust(melet) mallefoder (PlecoMin). Så har de haft noget forskelligt at vælge imellem. De har næsten spist op ved hvert måltid (2-3 gange dagligt) den sidste uges tid 😀

Mvh. Anna

Schreiber21 — 11. maj 2011, 21:47

Hehe det var da en grov gammel tråd at tage frem 🙂 Tror måske at trådstarters fisk er døde og borte for længst 🙂

GuppyTail — 12. maj 2011, 10:03

#15 Det opdagede jeg efter jeg havde været inde og svare ups ! 😀 Sad og kiggede nogle debatter igennem for at finde svar på spørgsmål uden at skulle til at lave en ny 😉

jery — 12. maj 2011, 10:26

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Teknik og udstyr' til 'Akvariesiden.dk - Levendefødende tandkarper' af jery

Schreiber21 — 12. maj 2011, 13:42

#16 - hehe det er ok 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.