Hvor kan jeg købe sunde/stærke gubbyer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

plindboe — 11. maj 2005, 10:20

Som jeg har læst på linket herunder, anbefales danskopdrættede guppyer, da dem i butikkerne normalt er for svage. Hvor kan jeg få fat i sådan nogle stærke og sunde danskopdrættede gubbyer?

http://www.hojleddet.dk/fisk/poecilia_reticulata.html

Peter 🙂

Søren — 11. maj 2005, 10:25

Prøv brib og Gibson :-)
kh Søren

Janne — 11. maj 2005, 10:58

Hvis du kan bruge vildguppyer, kan du også købe dem billigt af mig - se email mm i min profil.
Du kan også sommetider finde dem i akvarieforretningerne, tit vil det stå på akvarierne hvis de er DK-opdræt.

Mvh.
Janne

plindboe — 11. maj 2005, 12:28

Tak for de flinke svar.

Jeg fandt nogle vildguppyer i Bonnie's dyrehandel. De var cirka dobbelt så dyre som de almindelige, men efter at læst om det, ved jeg at de bestemt er det værd. Han gav mig to ekstra gratis, så jeg er glad.

Håber ikke det gør noget at jeg stilte spørgsmål, men købte mine fisk før jeg fik svar. Andre potentielle guppy købere kan sikkert bruge tråden(og linket) her til noget godt, så helt spildt er det vel ikke. 🙂

Peter 🙂

MOK — 11. maj 2005, 12:33

Held og lykke med dem - hvilken "model" fik du ?

Mvh.
Morten

plindboe — 11. maj 2005, 13:24

Tak. 🙂

Av, nu glemte jeg at skrive navnet ned. Jeg render derned senere i dag eller i morgen og får den rigtige videnskablige betegnelse.

Jeg attacher lige et billede så folk måske kan genkende "modellen". Som man kan se, er der noget flot orange farve på finnerne. Der er også sort farve, som man dog ikke kan se ordenligt på billedet, og et par af dem har også noget grønt farve.

Peter 🙂



plindboe — 11. maj 2005, 13:35

Her er endnu et billede.

Peter 🙂



cab — 11. maj 2005, 13:35

Man kan sagtens købe guppyer i forretningerne som du også selv har opdaget, men man skal være forberedt på at der kan være en del dødsfald hvis det er importerede guppyer, uden at det dog skal opfattes som en naturlov. Der findes som Janne skriver også seriøse akvarieforretninger der sælger danskopdrættede guppyer, bl.a. akvarieudstyr.dk, flyvefisken.dk og akvariewest.dk bare for at nævne nogle stykker jeg kender til og der findes sikkert flere - Nybys Discus havde også danskopdrættede guppyer, men de er lukket så vidt vides (jvf. deres webshop).
Til gengæld er de gode guppyer som regel væsentlig dyrere.

Mvh.
Carsten
www.hojleddet.dk

MOK — 11. maj 2005, 13:44

De ligner mine "Caracas", som jeg har købt hos AkvarieWest - prøv evt at checke hans hjemmeside - der er billeder af flere af typerne http://www.akvarieforretningen.dk/Fisk_prisliste_Lev_tandkarp.html

Mvh.
Morten

plindboe — 11. maj 2005, 14:20

cab, tak for infoen. MOK, ja den tredje fra toppen ligner mine ganske godt.

Et spørgsmål: Findes der kun en art guppy, nemlig "poecilia reticulata", som så er inddelt i undergrupper/racer, hvor 'caracas' er en? De forskellige grupper/racer har så forskellige farver, men kan parre sig med hinanden? Eller hænger det anderledes sammen?

Som man kan høre på min forvirring er jeg guppy nybegynder.

Peter 🙂

MOK — 11. maj 2005, 14:33

Det er en art og de kan sagtens parre sig med hinanden .... 😮)

Lige nu er der mange tråde med guppier og det er en spændende fisk, som man gerne vender tilbage til hele tiden og så igen.

De forskellige vildguppier er fra forskellige populationer i naturen (angiver hvor de er fanget) og jeg tror, at når de har levet - enten vildt eller uden tilførsel af nyt blod i akvariet - vil de lige så stille blive mere og mere ensartede men med eget særpræg og som Janne skriver i en anden tråd:
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=3&id=118456
så ændres udseende lige så stille med overvægt på et eller flere punkter .....



Mvh.
Morten

gibson — 11. maj 2005, 14:33

Bonnie på Østerbro/Trianglen havde nogle guppyer der så ret danskopdrættede ud. Faktisk lignede det nogle de må have fået fra en guppyopdrætter fra Dansk Guppy Selskab / Dansk guppy klub.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

cab — 11. maj 2005, 14:37

Der findes kun en art - med et antal forskellige fangststeder eller "populationer", f.eks. Caracas m.fl.
Da det er samme art er der ingen biologiske problemer med at parre dem sammen.

Der er lidt debat om Endlers guppy er en selvstændig art, men den er i hvertfald ikke opført på fishbase.org

Mvh.
Carsten

plindboe — 11. maj 2005, 14:52

gibson, det var også der jeg købte dem, så det er sikkert dem du har set. 🙂

Morten & cab, tak, jeg tænkte nok det hang sådan sammen. 🙂

Peter 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.