Kribensis hun har opgivet livet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Devon — 20. juli 2005, 15:13

Hejsa kyndige folk 🙂

Jeg har i fredags flyttet mine fisk fra mit store akvarie (180 liters) til mit lille akvarie (54 liters) i forbindelse med, at jeg snart flytter.
Jeg har naturligvis solgt de fleste af mine fisk, så der nu kun går 2 kribensis + 5 maller i mit 54 liters. Og lidt yngel.

Problemet er, at de to voksne kribensis lader til at have opgivet livet af flytningen. Hunnen står konstant i et hjørne under en plante, og kommer ALDRIG ud.. Heller ikke for at spise. Hun flytter sig allerhøjest, når en malle vil til i hjørnet. Tidligere ville hun bare jage dem væk.

Kan en fisk bare sådan opgive livet pga en flytning? Eller skal jeg regne med hun kommer til sig selv igen?

Mvh
Nick

Janne — 20. juli 2005, 15:16

Er hannen efter hunnen? Det kan skyldes, at han jager hende, fordi han vil lege, men hun ikke er klar (ikke har sat rogn).
Det kan selvfølgelig også skyldes nitrit eller anden forurening af det lille akvarie. Har du testet for nitrit?

Mvh.
Janne

Devon — 20. juli 2005, 15:20

Han er ikke efter hende, nej.. Han virker også lettere trykket.. Står konstant uden for hulen (som er flyttet med fra det store) og klar til at 'hoppe' ind, hvis jeg kommer for tæt på.

Jeg har ikke testet for forurening eller noget. Det lille akvarie var tomt, så der er fyldt op med ca. 60-70% vand fra det store akvarie.
Alle mallerne + yngel har det glimrende og hygger sig som normalt. Der er heller ingen sygdom at se (f.eks. hvide pletter eller andet)

Devon — 20. juli 2005, 15:21

Kunne forøvrigt være jeg lige skulle have med: De to kribensis havde æg lige før de blev flyttet. De var dog blevet spist af andre fisk, inden jeg gik igang med flytningen...

Janne — 20. juli 2005, 15:26

Test gerne for nitrit (tag evt en vandprøve med ned til din akvariehandler, og spørg om de vil teste). Når du flytter fisk til at helt nystartet akvarie, mangler der de bakterier, der skal nedbryde foderrester, fiskelort osv. Så kan vandet lettere blive forurenet med nitrit og andet djævelskab... Det er ikke nok at tage vand fra det gamle akvarie, det indeholder ikke de bakterier, der skal nedbryde affald. Disse gavnlige bakterier sidder i filter og bundlag.
Det kan selvfølgelig også bare skyldes, at de ikke har vænnet sig til de nye omgivelser endnu, men efter 4-5 dage burde de nu have begyndt at se sig om og falde til.

Mvh.
Janne

Aalborg-fisken — 20. juli 2005, 15:44

Hei

Jeg havde et lignende problem for nogle uger siden, da jeg lige havde købt en ny hun kribensis (jeg havde en han i forvejen) og i de første par dage var jeg også overbevidst om at der var noget galt, at hun måske var syg el. lign. Hun kommer heller aldrig ud, kun hvis hannen jagtede hende meget vildt. Hun delte hulen under nogle lavasten med en malle (her kunne han ikke komme ind). De første par dage så jeg hende kun meget sjældent og hun spiste hellere ikke. Men så efter en 4 dage (som Janne også nævner) begyndte hun at komme ud. Og nu er hun hele tiden ude og lever livet som dronningen i akvariet. Så gi' hende lidt tid, jeg er overbevidst om at hun kommer ud.

(hvis du har brugt sten og vand fra dit gamle akvarie, skulle der ikke være noget problem med noget forurening og baktierer. Jeg flyttede i sidste uge et LILLE kuld kribensis over i mit 13 L. og der brugte jeg sten og vand fra det gamle, for at det ikke skulle være så sterilt at de døde, og de lever fint)

Venligst
Cathrine

buje — 20. juli 2005, 15:45

Kan der være fremmedlegmer i akvariet som evt kan afgive giftstoffer ? bly-strips, sære krukker, havfund?
/buje

Devon — 20. juli 2005, 15:52

Akvariet har været i brug før, og der er ingen fremmedlegemer i akvariet, som ikke var i det store.

Jeg havde endda den lille pumpe siddende i det store akvarie i de sidste par uger, for at gøre processen nemmest mulig, og med mindst mulig risiko..

Og bundlaget er også taget fra det store akvarie.

Jeg prøver lige at få lavet en nitrit måling af vandet i morgen, og ellers så håber jeg hun snart kommer sig.. 🙂 Tak til alle

Mvh
Nick

Brain — 20. juli 2005, 17:37

Det lyder som om du har gjort det helt rigtigt. Der burde ikke være nitritproblemer når du har taget bundlag og filter med fra den store.

Måske er det bare stress over at blive flyttet. Giv hende lidt tid, og lok hende med lidt ekstra godt foder.

Håber hun bliver mere aktiv 🙂

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.