Piet Van Deurs: "Hvad er det?" --- Tynde, røde orme i bundlaget

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ida/Fyn — 16. august 2005, 07:15

Jeg har observeret at der lever nogle tynde, 5-10 cm lange, røde orme i bundlaget af mit ene akvarie. De er ulækre (se billederne). Fisk og planter har det i øvrigt godt så de er vist ligeglade med ormene. Er der nogen, som har et bud på hvad det kan være? Jeg fodrer af og til med frosne, røde myggelarver. Kan de komme derfra?

Mvh Ida.



Ida/Fyn — 16. august 2005, 07:16

Et billede mere



preben — 16. august 2005, 07:30

Lever de kun i bundlaget eller kravler de også på sideglassene (ses bedst når det er mørkt).
Når de sidder fast på noget er det så hovedsageligt den ene ende der sidder fast.

Kan du sige ja til ovennævnte, er det sansynligvis igler du har fået importeret med myggelarverne.
Æg af igler kan overleve i frossen tilstand.

Har selv prøvet at få skidtet indenfor dørene, og fik her denne forklaring.

Preben

kim m — 16. august 2005, 07:53

Jeg tror ikke at det er en igle. Den er for tynd i forhold til længden. At den er rød og lever i bundlaget og udfra udseendet, så vil jeg sige at det er en tubifix/børsteorm af en slags. Ganske uskadelig, men noget kunne tyde på at din vandkvalitet ikke er for god. En stor del tubifix arter lever i forholdsvis forurenet vand.

Mvh.
Kim Mathiasen

Ida/Fyn — 16. august 2005, 07:57

Jeg har ikke set dem på sideglassene men jeg har altså heller ikke kigget når det er mørkt. Det må jeg prøve. Men jeg kan da sige at det ikke så ud til at de havde en mund/sugekop i den ene ende da vi studerede dem. De lignede allermest regnorme men kan sådan nogle leve i akvariet (og hvorfor skulle de dog det)?

Jeg må sige at jeg har haft store problemer med igler (døde) i de røde myggelarver og det selv om prisen og kvaliteten på myggelarverne skulle være i orden. Faktisk er jeg holdt op med at fodre med dem pga det.

Kan jeg gøre noget for at komme dem til livs, hvis det altså ER igler, eller kan de bo i akvariet (ADR!)?

Mvh Ida.

Ida/Fyn — 16. august 2005, 07:59

#4 Min vandkvalitet er tiptop. Jeg måler af og til nitrat, nitrit og phosphat med dråbetest men der er ikke noget at komme efter. Der er til gengæld mange planter og selvfølgelig også "mange" delvist nedbrudte plantedele. Jeg kunne forestille mig at det var det, de orme levede af nede i bundlaget...?

Mvh Ida.

KasperK/Lolland — 16. august 2005, 08:38

Du kan lade være med at fodre i en uges tid. Når fiskene bliver sultne skal de nok støvsuge akv. for alt spiseligt.

mvh Kasper

Ida/Fyn — 16. august 2005, 08:46

#7, jeg tror slet ikke ormene kommer op af bundlaget for når jeg bare nærmer mig med nettet (for at fange dem som jeg gjorde i går), så forsvinder de længere ned. Desuden er de alt for lange for mine neonfisk og de andre mindre fisk jeg har i det akvarie.

Mvh Ida.

kim m — 16. august 2005, 08:52

Hmm. Jeg er 100% sikker på at det er en børsteorm af en slags. Også selvom dit vand er ok. En børsteorm ligner egentlig bare en regnorm som lever i vand. De er ikke farlige.

Mvh.
Kim Mathiasen

Ida/Fyn — 16. august 2005, 08:55

Okay, børsteorm... Lyder ulækkert men de forsvinder vel en dag... Eller også overtager de akvariet ;-)

Mvh Ida.

Ida/Fyn — 16. august 2005, 09:01

Kim, jeg har googlet lidt og er helt sikker på at du har ret, det ER børsteorm, ligner på en prik.

Tak for hjælpen!

Mvh Ida.

kim m — 16. august 2005, 09:29

Selv tak :-) ...jeg ved ikke hvad man lige gør ved dem...man kan godt nok få noget mod snagle og igler, som nok også tager ormene, men så ligger de jo bare og rådner i bundlaget.

Mvh.
Kim Mathiasen

Ole Rasmussen — 16. august 2005, 11:53

Altså de lufter vel samtidig bundlaget..?

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Ida/Fyn — 16. august 2005, 12:22

Ja, det gør de vel... Det er nok derfor mine crypto'er gror så godt ;-)

Mvh Ida.

Ole Rasmussen — 16. august 2005, 14:41

Det kan meget muligt være.. 😉

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Peter Jensen DGK — 16. august 2005, 15:01

Ormene er udmærkede agn til lystfiskeri :-)

Venligst
Peter Jensen DGK

kim m — 16. august 2005, 15:09

Sikkert :-) ....en stor brasen ville nok synes at det var nam nam...

Mvh.
Kim Mathiasen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.