Den endelige beslutning skal snart tages!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

salmon — 17. august 2005, 21:23

..og det er ang. fiskevalg!

Akvariet er endelig ankommet og indrettet. Det blev ikke et biotopakvarie, der var jeg helt lost, men istedet som følger:

Spaghnum nederst, ovenpå et lag cichlidesand. To red moor rødder og to kokoshuler i hver sin ende. Javabregner som bunddække, der gerne skal agere skjul på længere sigt. En hel masse javamos og en stor sværdplante, der måske også kan bruges til gemmesteder/territorieafgrænsninger.

Temp. er på omkring 22 grader svingende med rumtemperaturen (bliver nok lidt køligere til vinter), da jeg har valgt at køre uden varmelegeme. Filtret er (bliver, det kører ikke endnu) et lille indvendigt Vitakraft filter.

Nårh ja, I kan jo se det meste på billedet - og som I også kan se, bliver det ikke ligetil at fange fisk! Så de fisk der skal i, skal jeg være 110 % sikker på, er det rigtige valg. Derfor har jeg brug for jeres råd, uforbeholdne meninger og egne erfaringer.

Jeg er selv inde på Apistogramma Borellii efter råd herindefra, men tja.. jeg vil altså gerne være absolut sikker i min sag! Det er ærgeligt at fortryde eller finde ud af, at det ikke går, efter fiskene er sluppet løs i virvaret af grene.

Hjælp! Alle forslag (også til helt andre fisk), meninger etc. modtages! 🙂

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

P.s. Jeg spørger nok om det samme en million gange, men denne gang skal det simpelthen bare være det rigtige fiskevalg 😉



salmon — 17. august 2005, 21:26

Hov, glemte lige - det er på 54 ltr.

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

dako — 17. august 2005, 21:26

Synes også A. borellii er et godt valg 🙂.. Hva havde du tænkt på af maller? Corydoras.. fx? Evt kan du jo også have en stime rød neon rendende :....

Med venlig hilsen
Mads Frederiksen

Svend Erik — 17. august 2005, 21:38

JEg ved ikke hvilke fisk du gerne vil have, men de fleste dværgcichlider (sydamerikanske) kan ikke "nøjes" med 20 - 22 grader så dem mener jeg du er nødt til at fravælge, du skal op på min. 25 grader.

Catplat — 17. august 2005, 21:40

Nu hvor du har sandbund og masser af gemmesteder, så kunne en lille flok pansermaller også være en idé ja. Tag i så fald 5 stykker af én art. Dem der har det fint med den lidt lavere temperatur er corydoras paleatus (plettet pansermalle) og corydoras aeneus (kobberpansermalle).

Rød neon skal nok helst have mere svømmeplads end de rødder tillader...

Venligst
catplat

salmon — 17. august 2005, 21:48

Lige netop med Borellii har jeg læst et sted, at de også lever i betydeligt koldere vand, tilsyneladende helt ned til 18 grader.. Det kommer nu nok heller ikke under de 22, kan se at begge akvarier lige nu ligger på 23/24 ved almindelig rumtemperatur. Men det skal da lige undersøges, det er sikkert!

Ang. pansermaller er de noget af det sødeste, men kan det ikke give problemer mht. borellii og territorier/aggressivitet? De vil jo i så fald være ret mange om at dele bunden..

Rød neon har jeg haft, og de var lidt for kedelige i den forstand, at de ikke udviste megen personlighed. Nogle vil nok påstå, at mine platyer da er mindst lige så uinteressante, men de har nu karakter, de små orange fætre 😉 Så det er faktisk endnu et krav til fiskene!


Med venlig hilsen
Sine Vestrup

nikro — 17. august 2005, 22:06

Rød neon vil nok ikke trives ved så lav temperatur. Der har været et par tråde om udendørs basiner på det sidste, prøv at tjekke dem, der blev nævnt en del fisk som trives ved lave temperaturer

Mvh.
Niels

dako — 17. august 2005, 22:12

ja ok 🙂 Rød neon er måske ikk et godt valg.. æhm evt prøv at tjekke omkring artsbeskrivelserne af karpelaks 🙂

Med venlig hilsen
Mads Frederiksen

Catplat — 17. august 2005, 22:21

7# Ja, hvis man vil have neonfisk i et uopvarmet akvarium, så skal man have almindelig neon 'Paracheirodon innesi'. De har det bedst ved 20-22 grader - og yngler.
( http://www.acthon.dk/bettina/natur/fisk/neon/ )

#6 Nå ja, når nu akvariet ikke er større kommer apistogrammaerne måske i kambolage med pansermallerne... Men i et større akvarie ville borelliierne passe fint sammen med især Corydoras paleatus 🙂

Venligst
catplat

MOK — 17. august 2005, 22:51

Hvad med nogle vildgups eller andre mindre ungefødende - og så måske nogle af de charmerende rejer.
Og som nævnt ovenfor en lille flok panserbasser.

Mvh.
Morten

helene — 17. august 2005, 23:02

enig i borelli ville være gode, har dem selv i et 45 liters... men, men, men .... de får jo altså mange mange børn, - og man kan ikke lade være med at blive grebet af det (rødder eller ej :-)) ... når man ser sådan en hel flok små apistoer (se billedet) og så kommer man til at overfodre, måske, og så skal man måske gøre lidt mere rent i et sådant akvarie.
Og man skal absolut huske, at når den der lille gule borelli hun har unger i en hule, så kan det godt være hun bliver hidsig. Så er det selvfølgelig meget godt med en masse muligheder for at gemme sig, - men jeg ville nok ikke putte for mange fisk sammen med et borelli par i et 54 liters alligevel...

Mvh.
helene



salmon — 17. august 2005, 23:08

Guppyer har jeg haft et kort og ikke videre positivt bekendtskab med - de indførte sygdom i hele baljen og faldt i øvrigt ind under min "kedelig-kategori". Eftersom mit andet akvarie i forvejen er forbeholdt platyer, vil jeg gerne prøve noget HELT andet end ungefødende 🙂

Rejer, der skal jeg have købt nogle cherry-shrimps til platyakvariet, og derudover har jeg fem amanorejer, der venter på at blive fordelt.

Sort neon, hvordan er det nu med dem? De er noget mere interessante end alm. neon, synes jeg, men jeg kan ikke umiddelbart finde dem under artsbeskrivelser - de bliver vist noget større?

Det kunne jo være smart med en lille stime et-eller-andet sammen med borellii'erne, såfremt de altså holder territorievagt vandret og lader resten af akvariet i nogenlunde fred..?

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

helene — 17. august 2005, 23:18

borelli tror jeg får næsten lige så mange unger som guppyer, - har som sagt lige nu mit første kuld borelli unger, og er overrasket over så hurtigt det gik med at få unger, og så mange der var. Iøvrigt holder de små unger meget til helt oppe i overfladen lige under al andemaden (øv)... men det virker som et meget naturligt instinkt for de små at stå og lure lige under overfladen på et insekt eller noget andet. Men adfærdsmæssigt er de jo anderledes og måske mere spændende end guppyer.
aj, I får lige et billede mere af en af de små


Mvh.
helene



salmon — 17. august 2005, 23:19

Hov, der var jeg lige lidt for langsom 🙂


Med venlig hilsen
Sine Vestrup

salmon — 17. august 2005, 23:20

De er godt nok kære!!

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

helene — 17. august 2005, 23:26

ih, altså ja... jeg er også vild med dem, kan du nok høre.
Man bliver lidt uberegnelig når man har sådan en flok små nogen i sit akvarie, - så jeg har nu været glad for at jeg meget hurtigt har kunnet fjerne dels de par guppyer som gik derinde, ellers var de endt som plukfisk, og forleden måtte jeg også fiske hannen op, - desværre døde han, jeg ved ikke af hvad, men tror han fik bank, selv om det havde set ud til at gå godt. Heldigvis har både hun og unger det fint.

Mvh.
helene

Patrick — 18. august 2005, 09:42

Hej!
1. Jeg vil vælge at sætte et varmelegeme i dit akvarie, om sommeren går det nok med temp, men elers ikk.
2. Ved at sætte varmelegeme i akvariet giver ud også dig selv muligheder for mange andre fisk.

hvis dte var mig, villle jeg vælge en apst. art, fx Borelli. derudover ville jeg have 1-2 ancistrus, og 5 stk pansermalle af en eller anden art. Jeg vil ikke mene at det skulle blive en problem med borellierne. Men da alle 3 arter er fisk i den midterste eller nederste del af akvariet ville jeg også vælge 1.2 vildform guppy.
grundne til at jeg villle vælge guppyerne er at deres unger er god mad til dine Borelli, derudover er det fisk fisk der ynder at være i de øvre lag, og vildform er lidt mere charmerende end kulturform.
Det er selvfølgelig min mening om det hele.
Men held og lykke med det.

Med venlig hilsen
Patrick Hougaard

ps. Flot akvarie du har fået indrettet forresten.

salmon — 18. august 2005, 10:55

Det er heller ikke noget problem at sætte et varmelegeme i, ville bare ikke gøre det med mindre det var nødvendigt. F.eks. er der ingen grund til, at mine platyer går ved 26 grader når de kan klare sig ved 22. Men selvfølgelig, hvis fiskene skal have højere temperaturer, så får de det. Jeg har heller ikke prøvet en vinter uden endnu 🙂

Til algespisning har jeg mine amanorejer, ancistrus siger mig ikke så meget. Pansermaller er dog en helt anden sag, de er med på overvejelseslisten!

Uhh det er svært.. af andre interessante fisk er jeg stødt på rød fantomtetra, dværgtandkarpen og dværgrasboraen. Sidstnævnte er måske nok lidt lille selv til et lille akvarie, men jeg er simpelthen forelsket i den. Selvfølgelig bliver det så ikke sammen med apisto'erne 😉 Hvad er jeres mening om disse tre arter?

Med venlig hilsen
Sine Vestrup

Catplat — 18. august 2005, 22:01

Ork... Jeg har heller ikke varmelegeme og det går strygende! Dog står akvariet forholdsvis tæt på en radiator. Om vinteren er det derfor næsten varmere end når der ikke er varme tændt. Gennemsnitstemperaturen ligger nok på 23-24 grader (men ofte er den 25-26 grader).

Der er jo også hvid skybjerg du kunne vælge. Eller rød Rio (den har jeg selv). Rød Rio (Hyphessobrycon flammeus) er en venlig, rød-rosa-farvet stimefisk som heller ikke behøver speciel varme. Jeg vedhæfter lige et billede af dem fra mit akvarie 🙂

Men dem du nævner i #18 tror jeg også fint egner sig. Især dværgtandkarpen og dværgrasboraen fordi de er så små.

Venligst
catplat



helene — 19. august 2005, 09:44

dværgrasboraen er rigtig sød, og ikke heller så sart, tror jeg. Ihvertfald har mine fire da trivedes ganske godt i et lille uopvarmet, ufiltreret akvarie længe, - men den er lille og den egner sig ikke til at sætte sammen med fisk som er særlig meget større, -
Jeg synes den egner sig fint til et mindre akvarie, hvor der er små fisk, evt. artsakvarie sammen med rejer, og mange planter.

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.