Guppy med blodspængninger.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

balrog — 18. august 2005, 19:20

Jeg sad lige og studerede en af mine gravide guppy'er og så at den ene havde nogle streger der lignede blodsprængninger, er der nogen der har oplevet dette ?

Hvordan ved man hvornår man skal sætte hunnen i yngleakvariet ?

Mvh.
Rune

balrog — 18. august 2005, 19:22

Her er lige et billede af min anden gravide guppy

Mvh.
Rune

balrog — 18. august 2005, 22:17

Nå.... Så døde guppy'en med blodsprængningerne. Det endte med at den lå på bunden brugte lidt krafter på at holde bugen ned af men desværre kunne den ikke mere.

Jeg er stadig interesseret i at høre hvis nogen ved hvad der forårsaget blodsprængningerne.

Mvh.
Rune

Catplat — 18. august 2005, 22:30

Det kan være nitritforgiftning.... Er akvariet ret nystartet? Hvor stort er det og hvor mange fisk har du i?

"Man skal" ikke putte sin guppy i ynglekar. Jeg har aldrig gjort det og har masser af guppyer, fordi de gemmer sig i de fintløvede planter (som vandpest osv.). Ok, ikke så mange som hvis de kom i et seperat kar - men nok 😉 Men det er op til én selv selvfølgelig. Jeg er dog ikke sikker på præcis hvornår, hvis det er.

Venligst
catplat

balrog — 18. august 2005, 22:41

Iflg. min nitrit tester (foretaget 2 gange idag) kan indholdet af nitrit ikke være lavere. det er et 128L med 7 (nu 6)guppy'er og tre sugemaller.
Dette var/er den eneste med disse blodsprængninger.

Mvh.
Rune

Catplat — 18. august 2005, 22:46

Ok... godt. Så er nitritforgiftning jo nok udelukket 🙂 Så er spørgsmålet bare om den døde af alderdom eller noget sygdom... Det kan jo også være, at dens immunforsvar var lidt dårligere end de andres.

Venligst
catplat

Jesper/Varde — 18. august 2005, 22:52

fisk kan vel få mange forskellige sydomme ligesom mennesker. (nok ikke de samme)
Det er jo lidt svært at undersøge en fisk for at finde ud af hvad den døde af, så vi kan umuligt finde alle dødsårsager desværre...
1 af mine guppyer har også blodsprængninger og har levet fint i snart 6 uger så det behøver ikke at være lige det den døde af....

Mvh.
Jesper/varde

Alpha82 — 18. august 2005, 22:58

Min ene hun har efter sin fødsel i starten af måneden også haft lodsprængninger. Den trives dog stadig rigtig fint, spiser og svømmer normalt.

Men det kunne da godt tyde på at måske dens immunforsvar er dårligere... Har ikke nogle andre syge fisk, eller tendes til det.

Mennesker lever heller ikke evigt !!!

Alpha82 — 18. august 2005, 22:58

lodsprængninger, hehe glemte lige et b

Brain — 19. august 2005, 08:15

Jeg har også haft en guppyhun der fik blodsprængninger (det lignede det ihvertfald) Det begyndte ved starten af rygfinnen og sluttede midt på halen, som sådan et bælte hele vejen rundt.

Først havde hun haft svært ved at svømme opad i akvariet i nogle dage, men hun svømmede livligt rundt ved bunden og spiste med stor appetit. Så blev hun helt rød under huden og døde 2 dage efter.

Hun havde født et kuld omkring 14 dage før, så jeg tror ikke at det har forbindelse med hendes graviditet.

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.