Forrådnet fisk medfører død??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

søs — 23. august 2005, 08:01

I mit selvskabs akvarie, hvor jeg har guppyér og neonfisk, er guppyerne langsomt begyndt at dø.. 😮(( I alt 6 stk.
De dør langsom en efter en, uden egentlig synlige tegn på sygdom.

Jeg skifter 30 % af vandet hver uge, hvor bunden samtidig bliver suget..

I morges da jeg skulle fiske endnu en død fisk op, fandt jeg en meget forrådnet fisk under en af mine bredbladet planter.... 😮/
Kan den evt være årsag til de andre fisk også går hen og dør... jeg har nemlig også observeret at vandoverfladen ligesom har en "hinde"...

Venligst
søs 😮)

buje — 23. august 2005, 09:57

døde fisk kan give ammoniak forgiftning og senere nitrit forgiftning
på akvarier under 100 liter kan en enkelt død fisk godt give problemer

Venligst
buje

jon — 23. august 2005, 10:42

Måske skal du lade være med at suge bunden når du skifter vand.
I bundlaget er der en masse gode bakterier, som hjælper til med nedbrydningen af de skadelige stoffer, derfor skal man passe på med at fjerne for meget.

Normalt, når akvariet kører som det skal, er det nok også lige i overkanten at skifte 30% hver uge, men hvis du har for meget nitrit eller amoniak eller lign i dit vand lige nu, er det sikkert en meget god ide... bare lad være med at tage bund-snasket med!

tag en vand-prøve med ned til din lokale akvarieforretning, så kan de tjekke for dig, om der er noget galt med vandet.


Mvh jon

Catplat — 23. august 2005, 14:59

Det er næsten utroligt at dine guppyer dør, men ikke dine neonfisk. Neonfisk plejer at være mere sarte overfor nitrit og nitrat i vandet.

Men hvordan opfører guppyerne sig? Står de mest i overfladen og/eller gisper med gællerne?

Venligst
catplat

hustler west på — 23. august 2005, 16:09

Jeg fandt selv en død ancistrus malle oven på min gamle baggrund og herfra sivede der døds væsker ned i akvariet som bevirkede at der røg for 80 kr fisk på omkring en uge og her snakker vi rød neon, Aviejita, sort tetra, platy, A.Cacatouides og et par panser maller.
Akvariet havde også den berømte hvide hinde - skal sige at jeg mistede alt liv.
Jeg tømte akvariet på de 250 liter, købte nye planter og brugte denne gang en udvendig baggrunde i stedet for, så jeg må være ærlig - tror ikke dine fisk har lang tid tilbage.
Jeg forsøgte og tage de raske fisk op og ned i et 100 liter med god cirkulation og hyppige vandskifte, men dette hjalp ej heller.
Held og lykke med og få reddet resten, men se det fra den lyse side...... Der er ret billige fisk du har og er i gang med og miste, nemme og købe igen, men ja... Ret trist.

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

fo_dk — 23. august 2005, 16:53

Mine døde fisk jeg ikke lige opdager bliver altid spist!!!!
I er vist meget uheldige....eller osse har i ikke kannibaler -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

hustler west på — 23. august 2005, 16:54

Har da 5 fuldvoksne mysterie snegle der gerne guffer alt i sig, de har endda taget en Amano reje der havde det lidt skidt.

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

Mayhem — 23. august 2005, 19:39

Kan da huske da jeg havde akvarie da jeg var en lille knægt (jaja, det er vel ca 6 år siden) og jeg fandt da aldrig de tre kuhliål jeg havde dengang... Og der smuttede vel også en anden fisk i ny og næ. Men akvariet kørte faktisk overraskende godt når jeg kigger tilbage med lidt mere viden end dengang 🙂

Hilsen
Rasmus

helene — 24. august 2005, 16:33

jeg oplever også at fisk forsvinder, uden at det af den grund forpester hele akvariet, - ikke at det (heldigvis) sker ret tit, men for nylig 'forsvandt' en corydora julii pist væk for mig i et lille 54 liters akvarie... jeg har ledt og ledt, - men ikke fundet den, - og har ikke kunnet spore nogen effekt på akvariet... samme er sket på et tidspunkt med en guppyhan i et 45 liters, - så mon ikke der hvor det giver problemer, er hvis det er en eller anden grim sygdom, som fisken er død af, eller hvis akvariet er belastet til maksimum-grænsen (fiskemæssigt, fodermæssigt) Hvis den er død af alderdom eller noget 'ikke smitsomt', så er mit indtryk også at et velkørende filter og nogle almindeligt sultne fisk kan klare det.
En hvidlig hinde på overfladen kan være et tegn på at der fodres for kraftigt, eller at der er for lidt bevægelse i overfladen
Noget andet er, at min erfaring med guppyer - og platyer - er, at man kan ret let være uheldig når man køber dem i forretninger, af en eller anden grund er de ikke særlig stærke (for hurtig opvækst, stress under vejs til forhandler, de kan være halvgamle når du køber dem, osv) - og nogen gange så dør de simpelt bare stille og roligt en efter en, mens de evt. unger de når at få har det ganske fint og trives.

Mvh.
helene

søs — 25. august 2005, 18:56

Tak for svar til jer alle..
Vandets overflade ser igen fin fin ud.. Der nåede dog at dø to mere her de eferfølgende dage.. men igen var der ingen tegn på sygdom..
Nu hvor helene skriver at man kan være uheldig med guppyer, når man køber dem..de der døde, på nær en enkelt (som var en unge af egen opdræt) var faktisk købt samme sted.. 😮(

Pumpe og fodring er der tjek på, så jeg tror ikke at det kan være grunden..

Men jeg må se tiden an, og krydse fingre for at der ikke dør flere - Specielt min "gamle" guppy hun, som har leveret megen hygge med alle hendes unger... og så her jeg 2 andre hunner som også er lige oppe over..

Venligst
søs 😮)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.