Dværgsugemaller-Øv, min første sygdom-Hvad søren kan det være?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

plindboe — 5. september 2005, 12:33

Jeg har kun 3 Otocinclus affinis tilbage som jeg er glad for, men nu opdagede jeg at de alle 3 er blevet helt røde ved munden. Den ene er mere rød end den anden, og den værste er helt blodrød. De svømmer stadigt rundt som om de er raske, men det er da bestemt bekymrende.

Problemet er ikke ammoniak/nitrit/nitrat. Jeg har for nyligt flyttet dem fra en 240 L tank til en 50 L tank, men jeg har skiftet en del vand dagligt, så vandværdierne burde være i orden. Vandet er hårdt og pH høj, men det var det ligeså i deres gamle tank. Jeg købte en ny plante for en uge siden, og fik nogle gratis snegle fra dyrehandlen, som kom i 50 L baljen, så jeg ved ikke om der kan have kommet noget sygdom med der. De to pansermaller og de tre amano rejer i den samme tank har det helt fint, og er ikke spor rødlige.

Jeg opdagede det før jeg tog hjemmefra, og er ikke hjemme igen før på onsdag, så desværre må jeg vente lidt før jeg kan gøre noget. Men jeg vil meget gerne have hjælp og råd til hvad jeg eventuelt kunne gøre, da jeg ikke vil miste mine sidste små otoer.

Peter :-)

Symibot — 5. september 2005, 16:11

evt. kan du følge denne samtale....
http://www.plantedtank.net/forums/showthread.php?t=20738

Med venlig hilsen
Martin

plindboe — 6. september 2005, 23:52

Mange tak for linket. Har smidt et svar der, og håber på et tråden får nogle flere bud. Interessant er det dog at jeg ikke er den eneste på jorden der har dette problem med mine otoer, hvilket nok tyder på at det ikke er en bestemt sygdom de tilfældigvis har fået, men nok mere et problem otoerne har med flytning til et nyt akvarium.

Peter :-)

plindboe — 14. september 2005, 16:08

Update:

Det ser så langsomt ud til at gå bedre. Har skiftet 10% af vandet dagligt, og de er blevet mindre røde med tiden. Det må have været noget nitrit noget, selv om der må have været meget lav koncentration, da jeg også skiftede en del vand før det skete.

Peter :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.