Opstartsspørgsmål II

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 23. oktober 2005, 18:19

Ok, planen er fortsat at jeg bestiller et Deltec i løbet af ugen når jeg har fået alle endelige priser :-)

Jeg regner med at gøre følgende, og så håber jeg at nogle kan bekræfte om det er godt eller skidt....

Jeg får akvarium hjem på ca. 225L

Her i fylder jeg det med blødt vand fra et omvendt osmoseanlæg.
Så køber jeg en Grotecs ABC blanding så det får de rigtige værdier.
Så tilsætter jeg 40 - 50 kg levende sten.
Når det har kørt en periode og værdierne er fine, så tilsætter jeg Fiji pink bundlag i et fint lag uden der kommer for meget mellem stenene.
Når det så viser sig at kører fint og alt udvikler sig korrekt, så kan jeg kigge på en fisk og en koral.
Jeg vil skifte 10% vand hver 14 dag med blødt vand tilsat Grotecs.

Ville det være en god måde at starte på?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 23. oktober 2005, 18:25

Det lyder stort set ganske fornuftigt :-). Men er Grotec ABC ikke sporelementer (dvs kun iod, strontium osv) frem for egentligt salt? Jeg bruger selv det her salt: http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=8671. Ved endnu ikke, om det er det bedste, man kan få, men det er i hvert fald beregnet til både fisk og koraller.

Mvh.
Janne

matix — 23. oktober 2005, 19:22

synes også det lyder fint :-)

men jeg kan ikke se hvorfor du skal vente med at få sand/bundlag i...
jeg kender ikke det der fiji-halløj, men jeg puttede coralsand i før jeg tog de levendesten i.
jeg skulle nok have gjort det senere, men der skete ikke noget :-)

Mvh.
mathias

gibson — 23. oktober 2005, 19:26

Er der andre indledende øvelser jeg skal gøre?

#2 jeg blander det ved siden af :-)
#4 jeg sørger for at finde noget der også indeholder salt, eller køber salt ved siden af

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 23. oktober 2005, 19:37

Prøvekøre hele teknikken med ferskvand (skummeren skummer ikke, når det kun er ferskvand, men temperatur osv skal lige indstilles, pumperne tjekkes osv) inden du begynder at komme salt, sten osv i. Hvis det hele fungerer , så er du klar!

Mvh.
Janne

pete — 23. oktober 2005, 19:56

Hej

du skal blande det meste af vandet uden for akvariet, syntes du skal fylde sand i når du har lagt stenene, har svært ved at se en grund til at vente.

Hilsen
pete

gibson — 23. oktober 2005, 20:00

Temperatur 25 grader?
Jeg fylder hele akvariet med alm. vand og tænder for det og ser om der er flow 🙂
Hvordan ser jeg om skummeren virker? (sikkert et mega dumt spørgsmål)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 23. oktober 2005, 20:03

Temperatur 25-26 grader, jeps. Skummeren kan du først tjekke rigtigt, når der kommer saltvand og levende sten i, så begynder den at skumme - giver en masse brunt snask :-O. Sådan var det i hvert fald med min skummer, men det er jo også den luftdrevne discountmodel, hehe.... Ved ikke om det er anderledes med en motorskummer.

Mvh.
Janne

ReeZer — 23. oktober 2005, 20:17

Uhm- Saltvands akvarie... det er bare et drømme akvarie 🙂 kunne godt tænke mig sådan et- men ved ikke rigtigt om´pengene er til det. Gibson- må jeg spørge om hvor mange penge du har brugt bare til at opstarte?

OS4220 — 23. oktober 2005, 20:25

ku også godt tænke mig et lille et, bare mellem 50-100 ltr.. 😉 i stedet for a starte mit 270ltrs. med enten malawi eller tanga

Mvh.
(: Maja

gibson — 23. oktober 2005, 20:27

ReeZer jeg har ikke brugt nogen endnu. Men Janne har fået startet et på 80L til ca. 2000 se tråden her:

http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=156981&cat=2 (tråd 1)
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=170644&cat=2 (tråd 2)

Jeg kan nok ikke prale af at jeg er lige så økonomisk...

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

ReeZer — 23. oktober 2005, 20:49

hehe 🙂 takker... sidder og læser flittigt nu 🙂 nej okay...
tænkte på- alle de saltvands akvarier- der ligger stenen pænt, og ligner tilsammen klipper og ikke stykker af sten. tilpasser man dem selv, ved bare at ligge dem på en måde så det ser fint ud, eller skal man igang med at hakke og hugge?

gibson — 23. oktober 2005, 20:51

Man køber "levende sten" og efter 1-2-3 måneder så springer der alt muligt spændende frem :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

gibson — 23. oktober 2005, 20:52

Ja du stabler dem bare...

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 23. oktober 2005, 20:56

Til at begynde med ligner det sten, der er stablet, men efterhånden som der vokser koraller mm på dem, ligner det mere et sammenhængende hele. Man kan også sagtens hugge dem over med hammer og mejsel, men det er en fordel at have en del "luft" imellem stenene, så vandet kan cirkulere mellem dem.

Mvh.
Janne

OS4220 — 23. oktober 2005, 20:59

tror egentlig jeg dropper mit tanga akv, og sælger det o så finder noget saltvandshalløj, det kræver bare mget gør det ikke ?

Mvh.
(: Maja

ReeZer — 23. oktober 2005, 21:00

ja okay- tak for det 🙂 sådan er det jo bare ikke rigtigt med ferskvandsten..Altså at der pludselig vokser koraller ud 🙂

gibson — 23. oktober 2005, 21:01

Jeg har prøvet at overskue det, og jeg er lidt forvirret omkring nogle ting. Men jo mere jeg har fået at vide, jo mere enkelt er det egentlig blevet. Der er bare en masse viden fra ferskvand man ikke kan bruge til noget. man skal starte ldit forfra. Læs de to tråde jeg linkede til, så er du godt med :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 23. oktober 2005, 21:05

#18: Det kræver en stor pengepung, og det kræver at du læser rigtig meget, inden du går i gang.
Hele kemien i sådan et er mere kompliceret, da fiskene og korallerne man holder er tilpasset til meget, meget rent, næringsfattigt vand. I ferskvand kan mange fisk bedre tåle en vis ophobning af affaldsstoffer, svingninger i vandværdier mv, fordi de i naturen lever i mindre vandsamlinger end saltvandsdyrene gør. På koralrevene er temperatur, saltholdighed, indhold af alle mulige stoffer osv meget konstant. Altså tåler dyrene herfra ikke ret store udsving.

Mvh.
Janne

OS4220 — 23. oktober 2005, 21:18

okai.. vil da læse lidt mere om det !
har gået o tænkt meget på det her på det sidste fordi jeg skal ha nye fisk.. og nu sys jeg alle snakker om saltvand hehe ! det må i da kende.. 😛 vil bare ha et lille et som jeg kan overskue.. tænkte på mht til pumper så læste jeg et indlæg et sted, han havde købt et akv med indbygget pumpe/filter i, ved bare ikke om akv var til fersk eller salt.. og kan man bruge det til begge dele eller er jeg helt forvirret (ja dt tror jeg 😉 😛

Mvh.
(: Maja

OS4220 — 23. oktober 2005, 21:21

en anden ting er at, jeg i den der tråd så noget om nano reef, ved godt det er en side men de skrev om at lave nano reef, er der forksle på nano reef og saltvand ?

Mvh.
(: Maja

Janne — 23. oktober 2005, 21:31

Nano reefs er bare små koralrevsakvarier, hvor saltvandsakvarier er en meget bredere betegnelse; de fleste forestiller sig et koralrevsakvarie, når man siger saltvand, men der er jo mange flere muligheder.
Man kan godt få små akvarier til saltvand med indbygget alt-muligt; der er delte meninger om, hvor gode de er. Lyset er som oftest utilstrækkeligt.

Mvh.
Janne

ReeZer — 23. oktober 2005, 21:33

nej det mener jeg ikke der er OS- Nano Reef er bare (slagt mig nu ikke) - "et produkt" der omhandler meget små akvarier

OS4220 — 23. oktober 2005, 21:33

tænkte på a købe et med allerede indbygget pumpe hvis jeg nu endelig sku ha et.. og lyset kan man jo self få skiftet til et bedre.. 🙂

Mvh.
(: Maja

ReeZer — 23. oktober 2005, 21:34

hehe to slow 😐 🙂

ReeZer — 23. oktober 2005, 21:35

igen er der vel også den faktor at jo mindre akvarierne er- jo hurtigere kan der ske forandringer i vandet

OS4220 — 23. oktober 2005, 21:35

men ku alle pumper bruges ? eller er det noget med, ikke alle kan tåle saltvand..

Mvh.
(: Maja

OS4220 — 23. oktober 2005, 21:36

hva med et på 100-150ltr ?

Mvh.
(: Maja

ReeZer — 23. oktober 2005, 21:40

Well- det er jo et af de middel størrelser vil jeg mene.... har et ferskvand på 180l - vil ikke sige det er lille og vil heller ikke sige det er stor 🙂

Hilsen Henrik

Janne — 23. oktober 2005, 21:41

Ikke alle pumper kan tåle saltvand. Man skal helst vælge nogen med keramisk aksel. 100-150 liter kan man godt bruge. Det er meget nemmere at have et stort et, fra 250 l, men det andet kan lade sig gøre. Det er utroligt vigtigt, at man ikke sætter for mange fisk i! Så går det helt galt. #28 er inde på noget af det helt rigtige; der skal ikke meget overfodring til, før det hele dør i et f eks 45 l. I et stort akvarie har man lidt større råderum.
Der er en glimrende artikel her: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=918, og prøv også at Google på f eks "saltvand start" eller lignende. Der findes rigtig meget læsestof på nettet, hehe... Og endelig, det vigtigste udstyr til saltvand er en god bog!

Mvh.
Janne

OS4220 — 23. oktober 2005, 21:47

okai.. en sidste ting, man kan da godt ha en indvendig pumpe ikke, til fx et 100-150ltrs ? jeg har lidt skræk for udenvendige pumper (stadig) hehe.. ka ik li vores udenvendige pumpe, jeg får stress lige så snart der er lidt vand uden for.. lol..

Mvh.
(: Maja

Janne — 23. oktober 2005, 22:08

Jo, man bruger gerne powerheads. Læs artiklen ;-), der er meget godt beskrevet hvad man bruger af udstyr. Eller læs min monsterlange tråd, hehe.... (Se #13)

Mvh.
Janne

OS4220 — 23. oktober 2005, 22:46

har lige læst dine tråde.. puh ha der var lidt meget men fandt da ud a lidt 🙂

Mvh.
(: Maja

OS4220 — 23. oktober 2005, 23:06

mht til akvarier, nu e rjeg opsat på at lave et saltvandsakvarium i stedet (self går jeg ik bare ud o køber ind men ska studere lidt først) MEN nu læste jeg noget med akvariets aluramme ik ku tåle saltet eller lign.. hva skal akvariet være lavet af så det kan tåle det ?

Mvh.
(: Maja

ReeZer — 23. oktober 2005, 23:08

Føj da- så kan jeg da i hvert fald høre at jeg skal ud og investere i et nyt akvarie hvis jeg skal have saltvand da -- øv

Janne — 23. oktober 2005, 23:12

Mit akvarie har aluramme; man kan simpelthen smøre silicone på inder/undersiden af rammen, der hvor man kommer til at plaske med saltvand.
Hvis man vil være på den helt sikre side, kan man bruge et helglasakvarie uden ramme.

Mvh.
Janne

OS4220 — 23. oktober 2005, 23:17

okai.. 🙂 regner med jeg vil ha et 200ltrs akv så det også lige har en chance.. .. 🙂

Mvh.
(: Maja

ReeZer — 23. oktober 2005, 23:18

Okay- det er også en dejlig billig løsning da ...... Janne- det var i øvrigt en rigtig god artikel inde på saltvandsforum du postede link. Har med det samme sendt den på kø i printeren 🙂

gibson — 24. oktober 2005, 07:23

Jeg har bestilt nogle bøger så jeg kan læse det hele fra start til slut. Der skulle være skrevet mange gode bøger, bare ikke nogen på dansk.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

BatLuder — 24. oktober 2005, 08:41

Gibson: Grotecs ABC skal du så vidt jeg ved ikke tilsætte før disse stoffer i vandet begynder at blive opbrugt. Saltet indeholder alle de sporstoffer der er nødvendige. Det er først når du har koraller der optager disse stoffer at du skal til at kigge på hvor meget ABC (eller andet sporstof-produkt) du skal tilsætte. Så vent nogle måneder med det.
Jeg vil også foreslå dig at putte sandet i umiddelfart efter stenene, men blande vandet dagen før stenene kommer i.

OS4220: En rigtig god lille bog som forklarer det meste er "Your First Marine Aquarium" af John H Tullock, den giver gode idéer til hordan man kommer igang med et simpelt "lille" (50-200 L) saltvandsakvarie. Og hvis du vil vide endnu mere så bogen "Natural Reef Aquariums" af samme forfatter. Første bog kan købes på Amazon.com, den anden kan også findes på biblioteket (skal nok bestilles hjem). Held og lykke.

gibson — 24. oktober 2005, 10:39

Ja jeg havde misforstået Grotecs :-)
Jeg laver 225L blødt vand og dosere det med fx det her salt:

http://www.akvarieforretningen.dk/shop/AM_ReefSalt.html
Dagen efter laver jeg en måling, og hvis det er ok, så henter jeg stenene og sandet og putter dem i.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

BatLuder — 24. oktober 2005, 12:51

Ja, det lyder fint.
Der dagen efter, behøver du kun at måle saltindholdet. Men det kan også have ændret sig lidt, da temperatur har en indflydelse på målingen. Så mål om saltindholdet er iorden, tilsæt evt. vand eller salt for at rette den til. Og så i med stenene, eller retter så hent stenene, for de skal jo helst i så hurtigt som muligt efter transport.

gibson — 24. oktober 2005, 12:53

Super, tak for svar *GLÆDER MIG*

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.