Biologisk guf om krebsdyr
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
elisabethen — 1. november 2005, 18:47
Hej folkens!
Så har jeg kreeret en spændende (synes jeg da) artikel om krebsdyr, da der jo efterhånden er en del reje-fans herinde (vi nævner ingen navne.. hehe..)
Her er den så: http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=288
Hvis du har nogle kommentare til artiklen, kan du skrive dem her.
Hvordan er iøvrigt folks erfaringer med rejer eller krebs sammen med fisk?
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Så har jeg kreeret en spændende (synes jeg da) artikel om krebsdyr, da der jo efterhånden er en del reje-fans herinde (vi nævner ingen navne.. hehe..)
Her er den så: http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=288
Hvis du har nogle kommentare til artiklen, kan du skrive dem her.
Hvordan er iøvrigt folks erfaringer med rejer eller krebs sammen med fisk?
Mvh.
Elisabeth Schrøder
gibson — 1. november 2005, 19:06
Rigtig god artikel :-)
Jeg havde engang en amerikansk krebs, og den jagtede tydeligvis mine cichlider!
http://web28064.web07.talkactive.net/activebuilderfiles/karl-henrik.dk/1088391827.jpg
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
Jeg havde engang en amerikansk krebs, og den jagtede tydeligvis mine cichlider!
http://web28064.web07.talkactive.net/activebuilderfiles/karl-henrik.dk/1088391827.jpg
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
elisabethen — 1. november 2005, 19:09
Den ser også grum ud 🙂
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Bernskov — 1. november 2005, 19:32
..skulle du ikke læse til eksamen på fredag? (trampe jogge)
Spændende artikel.
Vh.
bernskov
Spændende artikel.
Vh.
bernskov
elisabethen — 1. november 2005, 19:39
#4 :p
Der er nogle latterlige slåfejl i.. Bliver rettet om snart 🙂
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Der er nogle latterlige slåfejl i.. Bliver rettet om snart 🙂
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Brian -Lyngby- — 1. november 2005, 19:52
Årh, det er der nok ikke nogen der lægger mærke til...
Hilsen Brian
Hilsen Brian
Bjarke — 1. november 2005, 20:27
Tak for en rigtig god artikel !
Mvh.
Bjarke
Mvh.
Bjarke
Symibot — 1. november 2005, 20:56
en rigtig god artikel... dejligt at der begynder at bliver mere opmærksomhed om de små søde..!
Med venlig hilsen
Martin
Med venlig hilsen
Martin
jan — 1. november 2005, 21:27
Smuk artikel.
Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)
Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)
Symibot — 1. november 2005, 21:49
Nogle ting jeg vil tilføje til..
" Under den nye epikutikula afsondres så den nye, tykke endokutikula
- Før denne er hærdet, strækkes den ud ved at dyret optager større mængder væsker.
Det er ikke så meget dyret selv der optager væsken, som skallen der simpelthen fyldes med vand. Skallen er i sig selv "for stor" fra starten af, og fyldes med vand, og strammer derefter til, om det jeg skriver er en omfortolkning af Elisabethens måde at skrive det på, vil jeg lade stå. Jeg skal ikke argumentere mod hendes Ref.
"Herved sprækker den gamle skal, som det stadig bløde, sårbare dyr kravler ud af"
Stimuleret af et hormon, begynder dyret at forlade skallen, i en serie af hårde ryk og vridninger, og efter et par minutter forlader dyret(rejer og hummere f.eks.) den gamle skal via en flænge i nakken. Krabber forlader den gamle skal gennem bagenden af skallen, der også flækker, og Krabben trækker sig baglæns ud af skallen.
"Dyret går nu i skjul indtil det nye panser af hærdet"
dyret ligger først i et stykke tid, og kan faktisk ingenting. Dyret kommer på fødderne, og finder sig så et sted at skjule sig. Det tager mellem 2 og 3 dage før skallen er hærdet tilstrækkeligt og før dyret begynder at vove sig ud igen.
Kutikula dannes via hærdening af kitin og optagelse af Kalcium karbonater. Kløerne, eller klo-denen, hærdes først, og derefter resten af kroppen.
"Grænsen mellem hoved og bryst er vanskelig at erkende, da kropspladerne er mere eller mindre smeltet sammen og ubevægelig"
Dog kan man vel sige, sådan nogenlunde, at hals-furen adskillen kroppen fra hoved delen? Hos krabber er der godt nok en masse af disse furer, men de repræsenterer flere forskellige organer...
"De ofte stilkede kompleksøjne (dvs. at de er sammensat af adskillige små)"
Hvilket gør at mange arter har 360° syn.
"Nær bunden af det ene antenne par sidder et lille ligevægtsorgan, en statocyst, som består af nogle fine hår, hvorpå der hviler en klump sandkorn. Med disse er krebsen i stand til at opfatte hvordan den vender i forhold til tyngdekraften."
Egentligt en meget sjov ide. det med sandkornet. statocysten er fyldt med vand, og indeholder en eller flere statolitter, som enten er dannet af krebsdyret selv, eller i de fleste tilfælde består af en eller flere sandkorn. Når krebsedyret skifter skal, mister de også denne statolit, og må danne en nye, eller tage sig et nyt sandkorn.
Meningen med sandkornet er egentligt bare at som krebsedyret læner sig i den ene eller anden retning, så presser sandkornet imod følehårene, og angiver derved krebsedyrets orientation. statolittens masse i sig selv angiver også enhver rotation.
Med venlig hilsen
Martin
Med venlig hilsen
Martin
" Under den nye epikutikula afsondres så den nye, tykke endokutikula
- Før denne er hærdet, strækkes den ud ved at dyret optager større mængder væsker.
Det er ikke så meget dyret selv der optager væsken, som skallen der simpelthen fyldes med vand. Skallen er i sig selv "for stor" fra starten af, og fyldes med vand, og strammer derefter til, om det jeg skriver er en omfortolkning af Elisabethens måde at skrive det på, vil jeg lade stå. Jeg skal ikke argumentere mod hendes Ref.
"Herved sprækker den gamle skal, som det stadig bløde, sårbare dyr kravler ud af"
Stimuleret af et hormon, begynder dyret at forlade skallen, i en serie af hårde ryk og vridninger, og efter et par minutter forlader dyret(rejer og hummere f.eks.) den gamle skal via en flænge i nakken. Krabber forlader den gamle skal gennem bagenden af skallen, der også flækker, og Krabben trækker sig baglæns ud af skallen.
"Dyret går nu i skjul indtil det nye panser af hærdet"
dyret ligger først i et stykke tid, og kan faktisk ingenting. Dyret kommer på fødderne, og finder sig så et sted at skjule sig. Det tager mellem 2 og 3 dage før skallen er hærdet tilstrækkeligt og før dyret begynder at vove sig ud igen.
Kutikula dannes via hærdening af kitin og optagelse af Kalcium karbonater. Kløerne, eller klo-denen, hærdes først, og derefter resten af kroppen.
"Grænsen mellem hoved og bryst er vanskelig at erkende, da kropspladerne er mere eller mindre smeltet sammen og ubevægelig"
Dog kan man vel sige, sådan nogenlunde, at hals-furen adskillen kroppen fra hoved delen? Hos krabber er der godt nok en masse af disse furer, men de repræsenterer flere forskellige organer...
"De ofte stilkede kompleksøjne (dvs. at de er sammensat af adskillige små)"
Hvilket gør at mange arter har 360° syn.
"Nær bunden af det ene antenne par sidder et lille ligevægtsorgan, en statocyst, som består af nogle fine hår, hvorpå der hviler en klump sandkorn. Med disse er krebsen i stand til at opfatte hvordan den vender i forhold til tyngdekraften."
Egentligt en meget sjov ide. det med sandkornet. statocysten er fyldt med vand, og indeholder en eller flere statolitter, som enten er dannet af krebsdyret selv, eller i de fleste tilfælde består af en eller flere sandkorn. Når krebsedyret skifter skal, mister de også denne statolit, og må danne en nye, eller tage sig et nyt sandkorn.
Meningen med sandkornet er egentligt bare at som krebsedyret læner sig i den ene eller anden retning, så presser sandkornet imod følehårene, og angiver derved krebsedyrets orientation. statolittens masse i sig selv angiver også enhver rotation.
Med venlig hilsen
Martin
Med venlig hilsen
Martin
michy — 1. november 2005, 22:48
Ahhhhhh.....Flere Elisabeth... flere, Rigtig spændende artikle, selv om der var et par for mig fremmeord *S*
Indtil for ca 1 uge siden har jeg holdt rejer og fisk sådan rimmeligt adskilt, men for ca. 1 uge siden kom jeg "en klump rejer" ned i et 180L med Kobberpansermaller, SAE, og pragtsmerling.
Jeg havde forventet at i det mindste pragsmerlingerne vil se det som en lækkerbisken, men indtil videre ser de ikke særligt truet ud, og de har udviklet en fantastisk flot farve, som jeg ikke engang kan få frem i "reje akvariet".
Jeg skulle måske lige nævne at det er RCS (Cherry) rejer jeg snakker om.
Med venlig hilsen
Michael Larsen
Indtil for ca 1 uge siden har jeg holdt rejer og fisk sådan rimmeligt adskilt, men for ca. 1 uge siden kom jeg "en klump rejer" ned i et 180L med Kobberpansermaller, SAE, og pragtsmerling.
Jeg havde forventet at i det mindste pragsmerlingerne vil se det som en lækkerbisken, men indtil videre ser de ikke særligt truet ud, og de har udviklet en fantastisk flot farve, som jeg ikke engang kan få frem i "reje akvariet".
Jeg skulle måske lige nævne at det er RCS (Cherry) rejer jeg snakker om.
Med venlig hilsen
Michael Larsen
elisabethen — 1. november 2005, 22:59
Der kommer nok en lignende artikel om fisk også... Når det lige kommer over mig igen 😀
#10: Spændende pointer 🙂
Mvh.
Elisabeth Schrøder
#10: Spændende pointer 🙂
Mvh.
Elisabeth Schrøder
jan — 1. november 2005, 23:32
Citat*
"Dyret går nu i skjul indtil det nye panser af hærdet\"
dyret ligger først i et stykke tid, og kan faktisk ingenting.
Citat slut*
Jeg ved ikke hvor lang tid der tales om, men min første Malawikrabbe kravlede ud af skjoldet og begravede det, dagen efter spiste den skjoldet, ben o.s.v den var aktiv hele tiden.
Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)
"Dyret går nu i skjul indtil det nye panser af hærdet\"
dyret ligger først i et stykke tid, og kan faktisk ingenting.
Citat slut*
Jeg ved ikke hvor lang tid der tales om, men min første Malawikrabbe kravlede ud af skjoldet og begravede det, dagen efter spiste den skjoldet, ben o.s.v den var aktiv hele tiden.
Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)
Symibot — 2. november 2005, 11:25
Der kan tit være forskel på Krabber og rejer/hummere, så om krabber hurtigere er klar til kamp igen, kan jeg ikke sige pt. Måske Malawikrabben har tilpasset sig til at hurtigere være klar.
Med venlig hilsen
Martin
Med venlig hilsen
Martin
|Neo| — 2. november 2005, 13:17
Hmm kunne godt tænke mig nogle Red Cherry Shrimp...Desværre er jeg ikke stødt på dem endnu erovre på Djævleøen...Nogle der har en ide om hvor de forhandles?
Med venlig hilsen
Martin Rasmussen
Med venlig hilsen
Martin Rasmussen
elisabethen — 2. november 2005, 13:26
Planteimporten 🙂 Og Bo, hehe...
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Mvh.
Elisabeth Schrøder
jan — 2. november 2005, 15:08
#14
Jeg ved det ikke
Tiden mellem mine/min skifter Skjold er ikke regelmæssig, jeg søger en masse info. om krabben generelt og det er meget svært at finde noget.
Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)
Jeg ved det ikke
Tiden mellem mine/min skifter Skjold er ikke regelmæssig, jeg søger en masse info. om krabben generelt og det er meget svært at finde noget.
Med venlig hilsen
Jan Andresen (Malawijan)
michy — 11. november 2005, 12:58
Jeg har lige et spørgsmål ang. skalen.
Jeg havde en overgang nogle flodkreps, det naturligvis ofte skiftede skal, hvis jeg tog dem om, og tørrede dem blev de flot røde.
I artiklen nævnes at ved kogning overlever kun den røde farve, men i mit tilfælde, var de ikke udsat for anden temperatur end alm. stue temperatur ??, blot alm. luft tørring ved 21 C.
Hvordan hønger dette sammen ?, en tanke er oxidering, men det er rent gætværk ??
Med venlig hilsen
Michael Larsen
Jeg havde en overgang nogle flodkreps, det naturligvis ofte skiftede skal, hvis jeg tog dem om, og tørrede dem blev de flot røde.
I artiklen nævnes at ved kogning overlever kun den røde farve, men i mit tilfælde, var de ikke udsat for anden temperatur end alm. stue temperatur ??, blot alm. luft tørring ved 21 C.
Hvordan hønger dette sammen ?, en tanke er oxidering, men det er rent gætværk ??
Med venlig hilsen
Michael Larsen
elisabethen — 11. november 2005, 13:33
Der må jeg være dig svar skyldig. Jeg kender ikke til de nærmere kemiske opbygninger af skallens pigmenter, men oxidering lyder umiddelbart som et godt bud. Man kan vel forestille sig, at det er den eventuelle oxidering, som bare sker meget hurtigere når krebsen koges... Højere temp = hurtigere, kemiske processer.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Mvh.
Elisabeth Schrøder
michy — 11. november 2005, 14:13
Hmm ja ok, Det kunne jo være forklaringen, men tak for forsøget *S*
Med venlig hilsen
Michael Larsen
Med venlig hilsen
Michael Larsen
sosfilip — 14. marts 2006, 08:51
Jeg har 2 blå flodkrebs. Den ene har tabt/mistet begge sine klo i forbindelse med at den skifter skal.
Er det normalt?
Kommer der nye?
Med venlig hilsen
sosfilip
Er det normalt?
Kommer der nye?
Med venlig hilsen
sosfilip
sosfilip — 14. marts 2006, 08:52
Jeg har 2 blå flodkrebs. Den ene har tabt/mistet begge sine klo i forbindelse med at den skifter skal.
Er det normalt?
Kommer der nye?
Med venlig hilsen
sosfilip
Er det normalt?
Kommer der nye?
Med venlig hilsen
sosfilip
Bo Christensen — 14. marts 2006, 10:43
Efter hvad jeg kan læse mig til, kan det være et tegn på, at de mangler noget i deres kost el.lignende, når de smider kløerne.
De skulle vokse ud igen.
Med venlig hilsen
Bo Christensen
De skulle vokse ud igen.
Med venlig hilsen
Bo Christensen
sosfilip — 14. marts 2006, 10:59
Jeg købte dem hos dyrehandleren i lørdags, så det er lidt svært at udtale sig om deres kost lige nu, men jeg er da glad for at de vokser ud igen.
Den ser også helt frisk ud.
Med venlig hilsen
sosfilip
Den ser også helt frisk ud.
Med venlig hilsen
sosfilip
sosfilip — 14. marts 2006, 11:00
Glemte lige: Hvor kan du læse dig til det? På nettet? Har du et link?
Med venlig hilsen
sosfilip
Med venlig hilsen
sosfilip
Bo Christensen — 14. marts 2006, 12:49
I forummet på petshrimp.com
Med venlig hilsen
Bo Christensen
Med venlig hilsen
Bo Christensen
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.