apistogramma teenagere, hva nu?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
helene — 9. november 2005, 21:09
Nogle af dem er måske halvanden cm nu, andre er mindre ...
Idag ser jeg så to meget unge hanner stå snude mod snude og rigtig puste sig op, med lidt farve og mørke finner, - ganske flot, men dog ikke helt imponerende endnu, - men så er det jeg begynder at tænke, - skal de snart flyttes, er det for lille et akvarie til så mange unger ??
Eller kan det godt gå med så mange - stadig relativt små - unger i et 45 liters. Jeg skifter jo vand hver tredje, fjerde dag, og fodrer stadig et par gange om dagen. Dette kan jeg jo ikke gøre i et større akvarie, hvor der også går andre fisk.
Jeg går også ud fra at det er en del af deres naturlige adfærd at lære at gebærde sig overfor andre af samme køn, men det skal selvfølgelig være sådan at 'tætheden' ikke bliver unaturlig..
Nogen som har erfaringer med apistogramma yngel som har lidt erfaringer at øse ud af???
Mvh.
helene
hustler west på — 10. november 2005, 00:14
http://www.akvariesiden.dk/profil_ny.php?puserid=212
Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs
elisabethen — 10. november 2005, 08:27
Det lyder som om, at de snart skal over i noget større, men på den anden side lyder det heller ikke som om, at det haster vildt meget. Jeg har en teori om, at hannerne udvikler sig pænest - lidt ala som med kampfisk - når de kan få lov til at gå og puste sig lidt op overfor hinanden. Når de bare står og truer ad hinanden, kan det gå endnu, men jeg ville nok lige holde et vågent øje med dem.. Og så begynde at overveje et større akvarium til dem, når de får alvor begynder at jagte med hinanden.
I salgsakvarierne i butikkerne går hannerne jo også ret tæt, og det er sikkert sådan, at ingen kommer galt afsted så længe der er mange "kammerater" at fordele aggressionerne på...
Med andre ord; Jeg ville ikke gå i panik endnu. Men - din yngel vil sikkert vokse bedre i et større akvarium, så hvis du har et tomt 100-150 L, vil det nok kunne betale sig at sætte dem derover i. Ingen bundlag, kraftig filtrering og så ellers hakkede myggelarver. Så tror jeg, at de vil vokse noget hurtigere.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
helene — 10. november 2005, 13:27
Og af en eller anden grund så tænker jeg også at kommer de over i et større, beplantet akvarie, så begynder de nok rigtig at skændes ... det er jo nogengange det som sker, når man køber fra en forretning. Der har de gået sammen med en hel masse andre på ingen plads, men når de kommer hjem i stort akvarie og ikke mange fisk, så er der krig ...
Er sådan nogle små nogen sarte overfor flytninger, ?? Sådan mere end almindelige voksne apisto'er.
Men jeg kan godt se det med et stort, tomt akvarie ville være en god ting ... også fordi, selv om de da er ved at blive større :-), så øver de sig jo stadig på at fange føden, - sjovt at se, når de rammer ved siden af et stykke flagefoder eller noget... men der skal nok ikke være for megen konkurrence om foderet.
Har forsøgt det med røde myg, men havde ikke lige tænkt på at hakke dem, - så de var lidt store .. fodrer meget forskelligt med cyklops, afskallet artemia, bosmider, og flagefoder. Og har også noget specielt kraftfoder, som skulle være godt for ungfisk, det får de også af... men skifter meget mellem forskelligt slags foder.
Men jeg tror generelt at grunden til at de er vokset så langsomt, er at jeg nok har fodret for lidt, - for lidt intensivt, tror jeg godt kunne have fodret mere.
Hvor ofte kan man fodre dem?
Tak for svar, elisabeth, jeg tænkte jo nok at du havde nogle erfaringer.
Mvh.
helene
lab — 11. november 2005, 15:58
Så vejen frem er daglige vandskift, hvis de skal vokse hurtigt, og selvfølgelig tilstrækkeligt med proteinrigt foder.
Mvh.
Lars Brøndum
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.