Behøver Guramiyngel pumpe eller er en luftsten god nok?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bettina — 16. november 2005, 17:32

Hej.

Jeg har været så heldig, at min niece også er begyndt at interessere sig for akvarier. Hun har været så heldig at få dværgguramiyngel, dog ikke så mange, så det ser desværre ud til at de er væk igen.

Men da hun selvfølgelig vil prøve igen, er jeg blevet i tvivl om sådan nogle småfyre har brug for en pumpe, eller om en luftsten er nok.

Hvad siger I ??

På forhånd tak.

De bedste hilsner
Bettina

Janne — 16. november 2005, 17:55

En luftsten er fin i et lille yngel-akvarie, hvis der ikke er ret mange unger, og hun skifter vand tit nok. Guramiunger kan ikke lide alt for meget vandbevægelse, så det kan være et problem at finde en tilstrækkelig lille/"blid" pumpe.

Mvh.
Janne

Bettina — 16. november 2005, 18:27

Hej Janne.

Tusind tak for hjælpen, problemet var nemlig pumpen, den virkede for hård, men jeg var usikker på om man "måtte" fjerne den.

De bedste hilsner
Bettina

Janne — 16. november 2005, 19:11

Det må man godt, når bare man så husker at der skal skiftes lidt mere vand, lidt oftere.

Mvh.
Janne

Russa — 16. november 2005, 19:22

Det kan godt være jeg tager fejl her, men yngel af labyrintfisk, har ikke et veludviklet labyrintsystem ved klækning, så der skal da være nogen form for pumpe... i det mindste en der kan cirkulere vandet.
Det vil jeg da mene, af det jeg i sin tid har læst mig frem til...

Mvh Rosa

Janne — 16. november 2005, 19:28

Nope, de behøver det ikke... Vandet vil indeholde nok ilt, fra planter og overflade-udveksling, til at fiskene sagtens kan trives. Det sker jo også i naturen i damme, søer og andre stillestående vande. Fisk, osm i naturen lever i stillestående vand, vil ofte være mindre iltkrævende end f eks mange sugemaller, som lever i stærkt strømmende vand. Guramier og andre labyrintfisk lever oftest i stillestående vand, i mange tilfælde endda i ret iltfattigt vand - dér er det nødvendigt med labyrinten for at klare sig.
Selvfølgelig giver det problemer med iltmangel, hvis der er alt for mange fisk i, og så er det nødvendigt med pumpe eller luftsten, men med en fornuftig besætnig sker der ikke noget ved ikke at have pumpe på. En enkelt luftsten giver en helt fin vandbevægelse.

Mvh.
Janne

Russa — 16. november 2005, 19:33

åh, ok, læste lige #2 igen, forstod at du slet kke anbefalede noget, ja, selvfølgelig er en luftsten nok... sorry

H Rosa

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.