Cyanobakterier, også kendt som blågrønalger.

Når jeg læser diverse fora om saltvandsakvarier rundt omkring støder jeg tit på begrebet cyano- eller slimalger.
Det der åbenbart tales om er blågrønalger men kært barn har jo mange navne.
Så snart emnet kommer op, som regel på grund af at en eller anden stakkel har fået dem, bliver der hurtigt fyldt med overtro og velmenende råd såsom at ofre sin månedsløn på silikat- forsfat- og nitratfiltre og diverse vandbehandlingsmidler.
Nu vil jeg så gerne høre veteranerne herinde om der virklig er nogen forskel på blågrønalger der lever i saltvand frem for dem der lever i ferskvand?
Er det ikke den samme kur uanset vandtype?

Jeg ved praktisk talt intet om saltcvand, andet end at man kan bade idet..(og så at janne har nogle flotte rejer i det )...
Men.. Ordet cyanobakterier er en gruppe bakterier, Der kan dateres tilbage til da livet opstår på jorden (i saltvand formodentligt), Nogler er specialiseret i saltvand, andre i ferskvand, Jeg vil tro de i bund og grun har mange fællestræk, men at de har de helt samme levegrundlag, og demed kan fjernes på samme måde, finder jeg tvivlsomt.


Med venlig hilsen
Michael Larsen

Det geniale ved blågrønnealger er, at de er via nogle særlige cellestrukturer er i stand til at fiksere atmosfærisk kvælstof, altså N2. Dette giver dem en enorm konkurrencemæssig fordel overfor andre alger, som er afhængige af stoffer som ammonium og nitrat som kilder til kvælstof (som er helt essentielt i proteiner og arvemateriale).
Ofte - i hvert fald ude i naturen, mit gæt er at noget lignende er tilfældet i akvarier - vil de blågrønnealger blomstre op, når der er overskud af andre næringsstoffer, fx fosfat. Fosfaten kan andre alger kun udnytte og vokse ved så længe der også er fx nitrat til stede, men de blågrønnealger kan i princippe vokse uhæmmet...
Når folk har blågrønnealger i deres akvarier, kunne mit bud altså være, at der er et overskud af et eller andre næringsstof/sporstof (som ikke er en kvælstofforbindelse)...

Iøvrigt... Rent klassifikationsmæssigt er blågrønnealger (cyano-) bakterier og ikke klassiske alger. Dette gør det i princippet muligt at bekæmpe dem med antibiotika. Det er selvfølgelig noget man skal være varsom med, da man nødigt skulle gøre andre skadelige bakterier resistente (eller smadre filterkulturen som jo er nyttebakterier), men et gammelt akvarie-husråd siger, at man kan prøve med vandpest, Egeria densa, som indeholder svage antibiotiske stoffer.

Håber, at det hjalp lidt.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Fosfat og cyanobakterier går gerne hånd i hånd, som Elisabeth skriver.

Men herudover döjer ferskvandsfolket mest med blåalger under opstartsfasen. Altså ikke næringsoverskud - men næringsunderskud.
Så snart et akvarier er velkörende med masser af mikro - liv - forsvinder blåalgerne.

Et gammelt husråd er brug af oplöst ler - som hældes i akvariet indtil vandet er godt uklart. Dette lægger sig som et kvælende stöv ovenpå blåalgerne. Indenfor 2-3-4 dage dör blåalgerne og kan suges væk.
Dette råd er dog nok ikke særlig praktisabelt mht saltvand,

Hilsen
Line Sörensen

Hvis i vil bekæmåe blågrønalger med antibiotika skal i benytte Ethylenediamineteraacetic Acid.
Jeg ved desværre ikke noget om antal enheder i de tabletter jeg har fået udleveret (17x8mm), men der er doseringen 1 tablet pr. 200L vand. Normalt nok med en enkelt behandling, men ellers kan der efterbehandles med samme dosering efter 2 uger.
Jeg havde ingen dødsfald blandt fisk og planter da jeg prøvede det i et 128L hvor jeg havde et blågrønalge problem.
Eneste der døde i akvariet var blågrønalgerne.

Michael Rasmussen, Fredensborg.