hvad gør discus svære at holde ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Peter En — 7. januar 2006, 16:48

Med venlig hilsen
Peter Enstrøm

gibson — 7. januar 2006, 16:49

Hvis man skal have ungfisk til at blive store flotte discus, så kræver det en del vandskift og en høj hygiejne.

http://www.akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=79

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Peter En — 7. januar 2006, 16:50

Ubs glemte at skrive noget.... hvad gør at discus er svære at holde... har hørt så meget om at de skulle være meget svære at holde og meget sarte ??? jeg kunne nemlig godt selv tænke mig nogle... så nogle erfarringer fra nogle der har eller har prøvet at holde diskus ville gøre mig glad på forhånd tak

Med venlig hilsen
Peter Enstrøm

Janne — 7. januar 2006, 16:51

At de ikke tilgiver forsømmelse.... Mange fisk kan du forsømme lidt i perioder, uden de tager skade. Den går ikke med discus, de kræver rent vand - hele tiden. Desuden, hvis du vil fodre en flok ungfisk op (store, voksne fisk er dyre), skal der fodres meget kraftigt. Det sviner, og der skal så skiftes meget vand - hele tiden. Springer man over, hvor gærdet er lavest, får man ikke store flotte discus ud af det, men små, sygelige gnallinger.
Når det så er sagt, er de altså heller ikke værre. I et stort akvarie uden bundlag, hvor man passer vandskifterne til tiden, har man mulighed for at fodre nogle rigtig flotte fisk op.

Mvh.
Janne

Bruger #813260 — 7. januar 2006, 17:00

jeg vil bare sige læs lidt om dem, og spring ud i det, nu skal man jo heller ikke gøre det værre en det er. det gjorde jeg og det går fint hos mig, men hold akvariet rent og skift vand hver uge, som de andre skriver, så er det heller ikke noget problem.

Med venlig hilsen
kim bodenhof

Peter En — 7. januar 2006, 17:17

okay nu skriver Janne at: "I et stort akvarie uden bundlag, hvor man passer vandskifterne til tiden, har man mulighed for at fodre nogle rigtig flotte fisk op" Hvorfor skal de være uden bundlag ?

Med venlig hilsen
Peter Enstrøm

Janne — 7. januar 2006, 18:30

Fordi det er meget nemmere at holde ordentligt rent. Jeg har selv prøvet at holde discus i et beplantet selskabsakvarie (med bundlag), og mine discus blev bare ikke så flotte og store som de jo bør, for at man får glæde af dem. Et par af dem blev til små gnallinger, de store blev ikke helt så store som de burde... Har hørt det samme fra andre. Prøv derimod at se på f eks Martin_H's fisk (bruger her på siden, prøv at bladre discusgalleriet igennem http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/display.php?t=bycat&q=Discus&nr=109&st=0&upto=12&p=1); de går over bar bund, får rigtig meget mad og rigtig mange store vandskifter; DET er superflotte discus, der ser ud som discus skal se ud!

Mvh.
Janne

Sunshine — 7. januar 2006, 19:13

Hej Peter

Discusfisk er overhovedet ikke så svære at holde som alle siger. Jeg vil endnu engang prøve at aflive myten om at de er så svære at holde. Diskus er ikke sværere end mange andre fisk.

De går ved en temperatur på ca. 28 grader, ph på 7 (medmindre man vil yngle med dem) og de kan godt gå i akvarier med planter og bundlag samt andre fisk.

Hvis du vælger at købe diskusfisk så køb en mindre flok på 6 til 8 individer (de er stimefisk) og nogle fisk der beroliger dem f.eks. neonfisk samt nogle planter der kan tåle høje temperaturer. Lad akvariet køre i et godt stykke tid inden du sætter dem i og hold så øje med dine vandværdier engang imellem!

Kast dig ud i det. Lån en bog om diskusfisk og tro ikke at de er sværere end mange andre fisk at holde. Det er den største fornøjelse at have diskusfisk........større end man kan forestille sig!

De bedste hilsner
Sunshine

søvnig — 8. januar 2006, 16:09

jeg synes heller ik at discus er så svære holde.... dengang jeg hvde discus var mest tænkt som den store udfordring til mig selv... på det punkt blev jeg skuffet... men jeg kan godt forstå at folk gerne vil ha dem... går selv og overvejer om jeg skal ha nogen igen

Vh.
søvnig

Miwes — 8. januar 2006, 20:15

Klart enig med Sunshine...de er ikke svære at holde, men det gælder jo rigtig mange fisk, blot de forhold fisken lever under er optimal ud fra følgende:

1. Hvis du køber ungfisk, så skal der powerfodres og så er det et akvarium (uden bundlag) med rimelig størrelse 250 liter og super filtrering og ikke mindst masser af vandskift.

2. Er det fisk der ligger i den "voksne" ende, kan du efter min mening sagtens holde dem i et selskabsakvarium...her tænker jeg på et akvarium med bundlag, planter og evt. andre fiske-arter.

3. Store voksne kan gå som i punkt 2. men ofte sker det at man oplever at de danner par og måske begynder at lægge æg, så vil man måske også næste step, det kunne jo være spændende at opleve deres meget interessante yngelpleje.

Ligemeget hvad du vælger så handler det om at starte med "gode" fisk, så det sværeste bliver at finde nogle rigtig gode fisk. Der er mange opdrættere der leverer super fisk, men bestemt også en del der har noget skravl gående.

jeg har købt mine Discus ved den lokale fiskehandler (Fredericia Dyrecenter) og han har et sammenarbejde med en opdrætter af Discus, som leverer gode fisk og ikke mindst en god vejledning. Jeg har ikke haft problemer med at de spiser, det er nærmest lige før de hopper ud af akvariet når jeg kommer med mad.

Mine Discus går sammen med Jordspisere (Satanoperca leucosticta sp.), elefantfisk og lidt maller.

Hvis jeg skal sætte nogle få ord på en succes med Discus bliver det følgende:

1. stort akvarium (alt over 250 liter)
2. høj temp. (27 - 30 grader)
3. Rigtig gode fisk/kvalitet
4. varieret fodring (frost foder, Artemia - røde myggelarver - tørfoder spec. til Discus og nogle af de special opskrifter der fungerer)
5. styr på vandkvaliteten (har prøvet at måle vandkvaliteten og ved hvad der nogenlunde gælder)
6. stor filtervolumen (spandpumper eller det kunne være et stort filter under akvariet)
7. vandskift mindst hver 14 dag, men det afhænger af hvor stort et filter man råder over...jeg skifter selv 1/3 del hver 14 dag

måske har jeg glemt noget, men ellers er der jo nok at læse på nettet, men husk at der er en kraftig forskel på om det er opfodring af yngel, eller det er store fisk til et selskabsakvarium.

/Miwes

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.