Discus hjælp søges hurtigt!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mathias K — 1. maj 2006, 14:01

Jeg er lige vendt hjem fra PetWorld i Viby J med 20 neonfisk og 2 Discus.

Jeg synes at servitricen var lidt voldsom og jagede mine udvalgte discus i hvad føltes som en evighed. 10 minutter efter fiskene kom i posen, var jeg hjemme. Alle foranstaltningerne er taget, og jeg vil så gerne have det til at blive en succes, da det er første gang, jeg har discus.

Her er problemet så: Jeg har forstået, at det tager langt tid for discus fisk at atklimatisere sig et nyt akvarium, så jeg sidder og venter på at vandet får den samme temperatur og hælder en gang imellem lidt vand fra mit eget akvarium ned i posen, men fiskene presser posen ned i vandet hele tiden?!? de svømmer nedad og der er masser af stress og de virker meget sky. Skal jeg tage dem ud i akvariet med det samme, eller vente til de er "klar"?

discusdanmark — 1. maj 2006, 14:13

Uha, ikke en god start.

Hvis forskellen i temperatur er under 3-4 grader så få dem i akvariet med det samme!
Sluk lyset og giv dem fred.

De bedste hilsner
discusdanmark

Krammeholdet — 1. maj 2006, 14:14

Nu kan jeg se at det næsten er 15 min siden du har skrevet, så tror sagtens du kan lukke dem ud. Mine erfaringer er at det mest skadelige for dem i sådan en situation er stress...

Mvh Bo

Mathias K — 1. maj 2006, 14:15

Så selv når, de er kommet i akvariet, så skal lyset slukkes??

zardor — 1. maj 2006, 14:15

Hvis akvariet er mørkt vil det i hvert fald stresse dem mindre.

Med venlig hilsen
Christian

Mathias K — 1. maj 2006, 14:28

Godt nok. Akvarielyset er slukket, og jeg holder mig væk fra akvariet det næste stykke tid... Det er også lige godt pokkers, at hun var så længe tid om det. Den ene brugte hun nok lidt over 2 minutter om at fange! Det er der så ikke noget at gøre ved nu. Jeg tror også at de faste beboere kan virke afstressende på dem. Det håber eg i hvert fald.

Tusind tak for hjælpen.
Jeg skal nok skrive senere, med hvordan det kommer til at gå...

peter vester — 1. maj 2006, 14:31

jeg kan anbefalde dig denne side: http://www.discus-dummies.dk/
gode råd til nye discus ejere

en god ide er nogle flere discus (når der er kommet lidt ro over dem du har)
Discus er et flok dyr

Mathias K — 1. maj 2006, 15:46

Good news! Jeg kan se de svømmende "tallerkener" svømme lidt rundt i akvariet fra min pc, så jeg tror de er lidt mere rolige, og at de er klar på at udforske deres nye hjem lidt efter lidt...

Det var i hvert fald godt med noget hjælp, for ellers havde de nok bare udviklet permanent stress eller måske noget værre.

Tak skal i have 😀

Guines — 1. maj 2006, 16:07

Så må vi da lige have et billede af det nye par 🙂 ?

Vh.
Guines

Mathias K — 1. maj 2006, 18:36

Jeg tror jeg venter til i morgen. Lyset er stadigvæk slukket, og jeg vil jo ikke ødelægge deres tillid.
Så snart jeg synes de er klar, får i et billede af dem 😉

Mathias K — 1. maj 2006, 20:45

Jeg kan ikke selv tro det. Fiskene faldt hurtigere til ro, end jeg havde regnet med. Her er et billede af mine to skønheder. Hvis der er nogen der kan identificere deres varianter, ville det også være skønt 😀...




Mathias K — 1. maj 2006, 20:48

Og et til 🙂



discusdanmark — 1. maj 2006, 20:59

Mathias, det ligner begge to varianter af Brun - faktisk ligner det MEGET vildtfangede. En af grundende til at jeg gætter på det, er de flossede halefinner (de skal nok vokse ud igen) og de relativt store øjne. Jeg ved ikke hvilken vejledning du har fået - jeg anbefaler normalt ikke vildtfangede til start discus.

Men fortvivl ikke hvis det er vildtfangede; de er i hovedreglen mere robuste end kulturdiscus, men stiller også lidt større krav til vandkvaliteten.

Det vigtige nu er, at holde konstante vandværdier, ikke rode rundt i akvariet og få dem til at spise hurtigst muligt. Og jeg vil anbefale dig at få lidt flere, men hvis det er fra et andet sted så SKAL du bruge et karantæne akvarie; at sætte discus fra flere steder sammen uden er at spille unødig roulette (gælder iøvrigt alle fisk).

De bedste hilsner
discusdanmark

discusdanmark — 1. maj 2006, 20:59

Så lige billede 2; jeg er 90% sikker på det er vildtfangede brune.

De bedste hilsner
discusdanmark

Mathias K — 1. maj 2006, 21:13

Tak for hjælpen, Discusdanmark. Jeg ved ikke om du synes de ligner hinanden, men der er rimelig stor forskel når man ser dem i akvariet. (Min kamera-telefon tager ikke verdens bedste billeder). Den første er faktisk meget rød, og har egentlig ikke så tydelige bjælker på siden. Dens finner er desuden mere røde end 2'erens. Jeg ved ikke om det hjælper, men det lyder godt, at de skulle være vildtfangede, når de nu er så robuste. Har også læst et par artikler om de vildtfangede, hvor det lyder som en god ting 🙂...

Tak igen

discusdanmark — 1. maj 2006, 21:39

Hej Mathias, Brune vildtfangede findes i MANGE varianter - alt afhængigt af fangssted. De kan være brune, gyldne, røde, gule og mange andre farver - netop det er interessant ved den brune type som varierer meget mere end f.eks Blå og Grøn. De har altid bjælker (stress bar's) - det der er vigtigt er, at fisken har udfoldede finner, er "lys" i farven, spiser og har sort afføring. Du kan ikke - trods det at der er skrevet det modsatte i en del literatur - altid regne med at kraftige striber = stress; det kan være tilfældet men der kan være mange andre årsager til det.

Hold øje med dine fisk, sørg for rent vand med ensartede parametre og hold din nitrit på 0, og din nitrat under 30.

Held og lykke med projektet.


vh Tom

De bedste hilsner
discusdanmark

Axelgaard — 26. december 2006, 15:17

#7 En Discus er ikke et flok dyr! Det er en fisk! Go' jul..

Mvh.
Axelgaard

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.