Mysterie: rødnæser "taber" det ene øje?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nalle — 5. maj 2006, 08:27

Godmorgen!
For ikke så lang tid siden købte jeg 20 rødnæser. Efter et par dage opdagede jeg at en af dem manglede det ene øje, men den så ud til at have det helt fint, svømmede lige som de andre og spiste som de andre, så jeg valgte bare at lade den være. Men så her til morgen opdagede jeg at flere af dem nu mangler det ene øje!? Kan det være mine scalare (ca. 8cm) eller mine A. thomasier, der hapser deres øjne? Man kan se et hulrum, der hvor øjet skal sidde så de er ikke bare blevet blinde på øjet... 🙁

Håber at I kan hjælpe mig!

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

Thomas C — 5. maj 2006, 08:35

Hej.
Det er 100 % sikkert en af de andre fisk. Du må have dem adskilt. Har set noget lignende hos haasum akvariefisk engang, her var det 30 corydoras det have mistet øjnene...ikke noget kønt syn.
Thomas.

nalle — 5. maj 2006, 08:39

Tak, for dit hurtige svar! Så må jeg flytte dem, men det kan desværre først blive om 8 dage, da min M. Ramirezi hun har fået "hvide pletter" 🙁 .. Kunne man måske dele akvariet op? Ellers kunne jeg måske flytte dem over i mit 128L og behandle dem der.... Ih, hvor er det bare irreterende!

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

helene — 5. maj 2006, 19:32

jeg kender ikke lige den der A. thomasier, og ved ikke hvor stor sandsynligheden er for at det kunne være den, - men umiddelbart kan jeg ikke rigtig se for mig, at en scalare får held til at tage øjnene på flere små hurtige rødnæser.
Jeg tænker mere, at når du nu opdagede den første ret hurtigt efter at den var kommet hjem til dig, - så tror jeg muligheden for at det er opstået hos forhandleren er større, og at du muligvis ikke har set de andre før nu. Jeg har oplevet at komme hjem med en hel flok små kileplet rasbora, og først hjemme opdage at halvdelen af dem kun havde et øje. Hverken jeg selv eller forhandleren så det i butikken, - fordi man kigger slet ikke efter det. (og det skal ikke læses som en kritik af forhandlere, det er afklaret)
Men jeg ved, at man nogle steder har smerlinger som 'snegle-fjernere' i akvarier i butikkerne, - og der kan man være uheldig at smerlinger (som jeg ville tro var rigtig gode til det der med at hapse et øje) gør skade på nogle fisk inden man opdager det.
Men som sagt, det er kun et gæt, og muligheden er selvfølgelig også at det er fisk du har selv .. men ...

Mvh.
helene

Kapok — 5. maj 2006, 23:47

jeg har haft rødnæser med scalare... der var ikke noget øjemangel...

De bedste hilsner
Zaphod B

nalle — 6. maj 2006, 09:38

#4 A. thomasi kaldes også den afrikanske sommerfugle cichlide 🙂 http://www.cichlids.dk/arter/vis/788/ Den skulle ikke være specielt agressiv - kun når de har yngel. Faktisk har jeg netop fået et fast par, der lagde æg igår. De var dog væk her til morgen igen - ØV.

Jeg tror du har ret i at det skader de har påtaget sig i forretningen, selvom de ikke gik sammen med "snegle-fjernere" da jeg købte dem. Jeg ser lige tiden lidt an, og er der flere som mister et øje må jeg flytte dem 🙁

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

helene — 6. maj 2006, 16:23

da jeg købte mine etøjede, da lagde jeg da heller ikke mærke til at der gik en botia dernede, :-/ ... og det kan også være sket for længe siden, - jeg vil sige, mine rasboraer har det ganske udmærket med kun et øje, - så det behøves ikke at være et stort problem som sådan ..

Mvh.
helene

nalle — 7. maj 2006, 09:38

#7 Mine et-øjede rødnæser ser også ud til at have det helt fint 🙂 De svømmer ihvertfald livligt rundt og stimer med de andre. Men kønne er de sku ikk :p !

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

helene — 7. maj 2006, 11:44

nej, men pyt.... det er ikke altid udseendet det kommer an på :-) Bare de har røde næser ..

Mvh.
helene

nalle — 8. maj 2006, 10:19

#9 Hehe. Du har helt ret 🙂 !!
De små fyre trives sku lige så godt som de andre. Der er ikke flere (så vidt jeg kan se), der har mistet et øje, så de får lov til at blive ved med at gå i den store balje 🙂

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

jan.århus — 3. juni 2006, 08:19

HEJ.
købte for 4 mdr siden 5 plettede pansermaller, da jeg kom hjem med dem opdagede jeg til min skræk at 3 af dem manglede et øje, troede først at jeg ville miste dem inden for få dage. Nu har jeg som sagt haft dem længe, og det ser overhovedet ikke ud til at genere dem. Hvordan de har mistet øjnene ,,må guderne vide, men det er åbenbart ikke et ukendt fænomen blandt fisk.
vh jan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.