FRYD! Der er kommet Pandorini æg! Hvad pokker gør jeg nu? Hr. og Fru Pandorini har lagt æg i en lille fordybning i en trærod... Jeg vil SÅ FRYGTELIGT gerne have dem til at klække. Hvad gør jeg? Fortæl mig alt! Der er ca 70-100 æg der er klistret fast. Er der ikke noget med at de ikke vil klække i almindeligt vand? Kan jeg 'blødgøre' vandet? Vandskift eller vil det forstyrre? ARGH hvor er jeg bare super lykkelig! Ja ja.. ved det godt, fald ned på jorden moster - enhver idiot kan sikkert få Panduro til at yngle, men DET ER LIGE MEGET. Jeg er HIMMEL HENRYKT! Har arbejdet i snart 3 måneder på at få dem til at 'gå i kassen'.Fortæl fortæl fortæl!
Bjarne — 12. juni 2006, 23:27
Hej Mon ikke de klækker, nu her efter ca 48 timer, - og hr og fru Pnadurini vil ta' sig kærligt af ungerne. Medmindre vandet er alt for hårdt skulle der ikke være nogen problemer idet. Du må så lige ha' lidt knust eler meget fint foder parat til dem. Er der andre fisk i akvariet til de kan blive spist ? Alt i alt er det nok også lettere at fange dem forsigtigt op og fodre dem op i et lille 12 L akv. Held og lykke med det.
De bedste hilsner Bjarne
Pauline — 12. juni 2006, 23:38
Tak tak.... Neeej.. der er nogle vilde guppy fra samme område... bare for at skærpe beskytter instinktet hos mamma. Vandet er ca 7 og i god balance - bundfilter ahhh. Der er en hun mere, men hun er også skruk og har indtaget den anden halvdel af akvariet,- så hende kommer der forhåbentligt også æg med... Så er der 2 små ancistrus, og det er det... Jeg vil prøve at lade dem gå i fred så. Hvis jeg piller ved vandet (har ikke skiftet vand i 10 dage) fucker jeg så det hele op? 10 ltr forsigtigt vandskift eller skal jeg bare holde snitterne væk og lade dem klare det hele selv?
lab — 13. juni 2006, 10:44
Tillykke. Lad være at forandre noget drastisk. Det forstyrrer kun. Jeg ved ikke hvor hårdt dit vand er, men hvis du har postevand i akvariet, vil æggene næppe klække. ph 7 vil i sig selv nedsætte klækkeprocenten, men der er en mulighed for at nogle få æg kan klække. Så afvent situationen og se hvad der sker. Jeg synes også det kunne være interessant at høre om der klækker nogen æg i dit vand. Regn med at æggene klækker efter ca. 3 døgn ved 26 grader. Lige en nørdet kommentar: De hedder altså Apistogramma panduro. Ligegyldigt hvor charmerende pandurini lyder i grossisters eller forhandleres ører har de altså fået et videnskabeligt navn for snart 10 år siden. Mvh. Lars Brøndum
søvnig — 13. juni 2006, 12:10
He he pauline, du kommer godt nok til at fortælle mig alt om hvad du har gjort, for at få dem til at lægge æg, på torsdag. Mine panduro gider bare ikke (åndsvage møgfisk). Nu er jeg begyndt at fodre med levende dafnier hver anden/tredje dag, som jeg så håber hjælper. Ellers må jeg prøve at sænke pH, men hvis det ikke hjælper på det, så er jeg blank.
Vh. søvnig
lab — 13. juni 2006, 13:13
#5: Meget blødt, surt vand (pH 5-6) burde kunne gøre tricket. Ellers en Apistogramma der kan være lidt kræsen mht valg af partner, så det kan være en fordel med en lille flok til at starte med.
Mvh. Lars Brøndum
søvnig — 13. juni 2006, 13:17
#6 jeg startede med 1,2 og nu ser det da også ud til at han har valgt sig en kone, men der sker bare ikke rigtigt noget.
Vh. søvnig
lab — 13. juni 2006, 13:35
Hav lidt tålmodighed. Ellers er det tit forandringer der trigger en æglægning. Amerikaneren Mike Wise har på et tidspunkt sagt noget i stil med: Hvis alt andet svigter, så fanger jeg fiskene op og kører en lille tur i bilen med dem.
Et mere brugt trick er at give dem et køligt vandskifte ;-) Du kan også prøve at skille dem ad og fodre hunnen godt op i en 14 dages tid. Når hannen bliver sat ned til hunnen, bør der næsten ske noget, hvis vandet er ok.
Mvh. Lars Brøndum
Pauline — 13. juni 2006, 17:04
Lab: Pandurinien er ganske rigtigt i familie med panduro - og de kan krydses, men dens navn er Apistogramma Sp. Pandurini. Den er meget specifikt at finde ca 23 km fra øst for Jenaro Henerra i små bække og bifloder med rindende frisk vand. Hannen har størrer hoved og smallere bagtil, og hunnen er uden den sorte bug. Fundet omk år tusind skiftet. Søvnig: Kolde vandskift ugentligt og en fornuftig fodeplan... Men du kan høre/ se på torsdag. Lab: Vil det hjælpe noget at sænke Ph en nu? Nej vel? Vandet er ret blødt og mit postevand har en neutral ph, men der er meget træ mm i baljen... Der mangler æg i dag og hunnen er tyk i hovedet...?
lab — 13. juni 2006, 23:50
Uden at have set dine fisk, vil jeg da gerne lige tilføje et par kommentarer. Den sorte farvetegning hos hunner af A. panduro er stærkt variabel, så det er næppe et godt kendetegn at hunnen ikke har sort bug. Jeg har selv set en betydelig variation i farvetegningen i et enkelt salgsakvarie med opdrættede fisk, der må formodes at stamme fra samme kuld. Her var hunner både med og uden sort bug. Det samme gør sig gældende for den nært beslægtede A. nijsseni. Typelokaliteten (Det fundsted der lægges til grund i den videnskabelige beskrivelse) for A. panduro er angivet til at være 26-27 km øst for Jenaro Herrera. Du skriver 23 km, tja... Apistogramma sp. "Pandurini" var det salgsnavn der blev brugt om panduro inden der forelå en videnskabelig beskrivelse, og som i øvrigt fortsat bliver brugt af alskens kræmmere. Der er ingen tvivl om at der findes forskellige varianter af A. panduro, men at gå så vidt som til at give dem sp.-navne er nok lige i overkanten. Der findes i al fald én varierende form, hvor hannerne har lodrette striber i den blå markering i halefinnen. De adskiller sig dog ikke mere end man normalt vil gå videre end til kalde dem A. cf panduro (en pandurolignende art). Hvilken kilde har du til findested og -år til A. sp. "Pandurini"? Hvis det er en anden art end A. panduro du har, er det meget usædvanligt at der er offentliggjort en så præcis lokalitet inden den videnskabelige beskrivelse foreligger. Du kan lige så godt begynde at sænke pH nu. Det skal alligevel gøres stille og roligt, og så kan det være at du har nået at sænke den nok til næste gang de lægger æg. For det er der næppe tvivl om at de gør. Jeg husker det som at mit forrige ynglepar lagde æg hver 14. dag, da de først var i gang. Ved en pH på ca. 6,5 klækkede ca. 30 procent af æggene, hvilket er ok i betragtning af at de snildt kan lægge 100 æg ad gangen.
Mvh. Lars Brøndum
helene — 14. juni 2006, 00:19
#8 Lol, - den er rigtig god den med at hvis alt andet ikke virker, så put fiskene i bilen og kør en tur ... jeg må sige, det er også det der har virket for mig. Sidste gang det endelig lykkedes, var dagen efter at jeg havde totalt ødelagt fred og harmoni i det lille hjem ved at forsøge at fange en genstridig malle + selvfølgelig skiftet vand i stor stil (fordi der var bare rodet op i alt) - men jo, dagen efter var der lagt æg ....
Mvh. helene
Pauline — 14. juni 2006, 00:21
I min apistogramma bog står de oplysninger jeg har videregivet mht. panduro og pandurini,- men skal selvfølgelig ikke være skråsikker - litteratur kan jo være forkert. Men det står højt og tydeligt. Og manden jeg købte dem af er ret velkendt for sit generelt gode jkendskab til Apistogrammaer. Og kendetegnene er lige netop den manglende sorte farve på bugen - det er typisk for arten står der... Anyways... Jeg håber de ligger æg igen - selvom jeg ikke fatter hvor de er blevet af. De forsvandt på ganske få timer og hunnen går og rumsterer med munden og 'spytter'/ gaber,- men ser ikke sløv ud... hmmm....
lab — 14. juni 2006, 08:54
Hvad hedder din Apistogramma-bog?
Mvh. Lars Brøndum
lab — 20. juni 2006, 11:16
Jeg håber ikke du har taget det som et personligt angreb, men jeg synes det ville være interessant for alle parter at få opklaret, hvad du egentlig har svømmende rundt i akvariet. Hvis det virkelig er en ubeskrevet art, ville det da kun være spændende:-) Er der nogen derude?
Mvh. Lars Brøndum
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.