Rustende sten?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tommyml — 26. juni 2006, 17:59

Jeg har hvide og blå 5-8 mm sten i min akvarie. Det har stået ca 2,5 mdr nu og de hvide sten er begyndt at "ruste"... Hvad kan det skyldes og hvad gør jeg?

Bo Christensen — 26. juni 2006, 18:01

Hvis det er sådan et brunligt lag, kunne det være brunalger.
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=82

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 26. juni 2006, 18:33

synes ikke umiddelbart det er de omtalte brunalger. Det ligner jo at stenene er rustne

tommyml — 26. juni 2006, 18:37

PS det er kun i de yderste 5-7 cm

Bo Christensen — 26. juni 2006, 18:58

#4: Den forstår jeg ikke lige.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 26. juni 2006, 19:21

Der er kun "rustende sten" i de yderste 5-7 cm af akvariet og i toppen af mine plastic planter

Bo Christensen — 26. juni 2006, 19:27

Kan du tage et par billeder?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 26. juni 2006, 19:37

Ja her er et par stykker

Mvh.
tommyml



tommyml — 26. juni 2006, 19:38

et mere

Mvh.
tommyml



Kareelia — 26. juni 2006, 19:58

Det kan godt være brunalger.. 🙂
Prøv at tage fat i "planterne" og se om ikke du kan nuldre det af..

Med venlig hilsen
Karina

MOK — 26. juni 2006, 20:17

Brunalger eller slam - du skulle overveje rigtige = levende planter - de forbruger nogle af de næringsstoffer, der er i vandet og kan hjælpe lidt til balancen i akvariet.

Mvh.
Morten

Bo Christensen — 26. juni 2006, 20:25

Det er et rigtig godt forslag Morten kommer med.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 26. juni 2006, 20:39

okay - det er ikke første gang jeg får det af vide - nogle nemme "begynder" planter, som kan foreslåes

Mvh.
tommyml

tommyml — 26. juni 2006, 20:41

det skal lige tilføjes at jeg har luftpumpe i og filter (cirkulations pumpe)

Mvh.
tommyml

MOK — 26. juni 2006, 20:44

Alt afhængig af akvariet størrelse (eller mere højde) og lysmængde:

Valisneria er - hos mig i alt fald - altid et hit - de gror som bare f..... , når først de har fået fat.
Hornblad - gror som pest og tager en masse næringsstoffer fra vandet - egentlig en flyde plante, men jeg har med held fæstnet dem til bunden og så tager man en gang i mellem bundtet op - korter af og planter igen.
Så har jeg på det seneste haft voldsomt held med Limnophila sessiliflora - de er vildt flotte og grønne og gror også som ukrudt i mine 54 ltr. startersæt. (ligner lidt dine plastikplanter ;o)

men der er rigtig mange at tage af - vandpest er også gode - jeg har dog ikke held med dem i opvarmede akvarier

Mvh.
Morten

tommyml — 26. juni 2006, 20:46

jeg har 54 ltr og 30 cm i højde - ingen opvarmning

Mvh.
tommyml

MOK — 26. juni 2006, 20:52

Jamen så er det samme vilkår - pluk du bare fra listen ;o)

Mvh.
Morten

tommyml — 26. juni 2006, 20:54

Okay - tak for hjælpen - jeg skal lige høre en sidste ting: hvordan "planter" man planter i 2 cm grus?

Mvh.
tommyml

MOK — 26. juni 2006, 21:13

ja - det er nok lidt et problem - men du kunne fylde noget mere i bagved - så det skråner fra fra front til bagrude.

Mvh.
Morten

tommyml — 26. juni 2006, 21:19

Og så kun have planter bagerst??

Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 26. juni 2006, 21:20

Ja.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 26. juni 2006, 21:20

Okay det prøver jeg - tak for hjælpen

Mvh.
tommyml

Danielwj — 26. juni 2006, 22:18

Er lidt nysgeri.. den ting til højre på det første billede, hvad pokker er det? Og er det levende. Kæresten og mig blev enige om det var en skilpade af sten, men samtidig synes vi det ligner den ja bevæger sig lidt.. .. hvad er det?

Med venlig hilsen
Daniel W Johansen

fnal — 27. juni 2006, 00:44

Du kunne jo også købe nogle nanaér og sætte dem fast til en trærod eller en sten...så behøver du ikke spekulere over det med 2 cm gruset. Desuden er javabregnen en nem plante også, den kan man næsten ikke slå ihjel. Den er også glad for træ og stene...

mvh Nanna

tommyml — 27. juni 2006, 15:43

#23 - det er en helt død granit skildpade... Jeg købte den fordi jeg synes den er sød og sjov at se på.

#24 - overhovedet ikke forstået... er Javabregnen og Nanaér det samme?? og kan man se nogle billeder nogen steder (altså af måden det bliver gjort på?

Mvh.
tommyml

Brain — 27. juni 2006, 16:03

Nana er et dæknavn for planten Anubias barteri var. nana.
Den bindes fast på en trærod eller på en sten. Den er meget flot og nem at holde.

Mvh.
Laura

tommyml — 27. juni 2006, 18:42

Okay dvs 2 stykker af hver til 54 ltr? eller bare en af hver?

Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 18:43

2 stk. af hver vil være passende.
Det er ikke de mest hurtigtvoksende planter.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 27. juni 2006, 19:19

okay - det vil jeg få fat i. De er vel alm. planter som alle forhandlere har? og så bare plante dem på sådan nogle her? http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=15758


Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 19:32

Ja planterne forhandles af stort set alle akvariebutikker.
Den rod du linker til kan godt bruges.
Der findes også andre slags f.eks.:
http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=9141&sub=0&page=1
http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=5744&sub=0&page=1

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 27. juni 2006, 19:41

Okay det kigger jeg på... Jeg skal lige spørge om den sidste ting - jeg skal vel stadig have luft pumpe i ? (er nød til at spørge, er jo nybegynder) Og hvor mange rødder skal jeg have? Jeg har lavasten i ca 1/4 del nu... Jeg mener; der skal jo stadig være vand til de små fisk!

Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 19:46

Du spørger bare løs 🙂
Jeg ville tilslutte en luftpumpe til sådan et filter her: http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=727
Det skaber både cirkulation i vandet og giver en smule biologisk filtrering.
Hvis du har mange fisk, som skider meget, skal du op og have et lidt mere effektivt filter i akvariet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 27. juni 2006, 19:47

Okay - jeg har cirkulationpumpe/filter i nu... er det ikke nok? ellers bliver akvariet da helt fuld af alt muligt...

Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 19:50

Hvis det er sådan et filter, hvor vandet bliver cirkuleret igennem en filtersvamp eller noget filtervat, er det rigeligt.
Du behøves ikke derudover at have en luftpumpe/luftsten i akvariet.
Selvfølgelig igen forudsat at du ikke har rigtig mange fisk.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 27. juni 2006, 19:52

http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=9511 - jeg har noget som ligner denne.. og luft pumpe/sten i...
Hvor mange rødder (hvor meget må det fylde) skal jeg have...

Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 19:55

Jeg ville købe en lille Red moor rod og en lille alm. rod. Måske tage en eller 2 af lavastenene op.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 27. juni 2006, 20:03

Okay... og så er der stadig nok som maller og mine ål kan gemme sig i? - et spørgsmål til det som denne tråd startede med: Forsvinder brunalgerne så, når jeg får planter i?


Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 20:15

Jeg er ikke sikker på, at det er brunalger. Nok nærmere "slam" som tidligere nævnt.
Jeg kan godt se, at det måske ikke ser så "pænt" ud i et akvarie med plastikplanter og porceelænsgrus og figurer.
Personligt kunne jeg dog ikke forestille mig et akvarie uden "slam", da jeg er helt overbevist om, at det indeholder en helt masse gavnlige ting, som er uundværlige i forsøget på at opretholde en eller anden form for biologisk balance og "sundt" vand. I flere akvarier tilsætter jeg endda jord, visne blade, tørv og ler for at lave endnu mere "slam".
Hvis det er brunalger, forsvinder de som regel, efterhånden som der kommer "balance" i akvariet.

Dine ål og maller vil være superglade for nogle trærødder. Nogle sugemaller skal have træ og gnave i, for at deres fordøjelse funggerer.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 27. juni 2006, 20:17

Okay.. det lyder til at du har meget styr på det med fisk. Jeg vil dog lige tage på ferie før jeg begynder at ombygge. Men så skal det ellers også være fint. Jeg takker for den gode og præcise vejledning. Tak, mange tak. Håber du vil hjælpe en anden gang.

Mvh.
tommyml

Bo Christensen — 27. juni 2006, 20:20

Tak for tilliden, men der er helt sikkert mange som ved meget mere 🙂
Det var så lidt.
Held og lykke med projektet og god ferie.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.