Kønsbestemmelse af blå gurami

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

dizbuc — 17. juli 2006, 21:18

Vi overtog i sin tid en Blå Gurami fra en fælles veninde.
Ved søgen på nettet og i bøger, mente vi at kunne kønsbestemme den som en hun. For at give den en mage, købte vi derfor for nogle dage siden en han i en akvarieforretning.
Problemet er nu at den nye han meget af tiden jagter den formodede hun, og napper bidder af halefinnen.
I starten opfattede vi denne denne adfærd som en slags parringsleg, da de ligeledes 'suttede' hinanden på den bageste del af kroppen. Denne del af legen er det efterhånden kun ham der udfører.
Vil nogen ud fra billedmaterialet bestride vores kønsbestemmelse, eller kan der evt. gives en god forklaring på denne adfærd?
- 'hun' har allerede mistet en del halefinne...
På forhånd, mange tak.



mistral — 17. juli 2006, 21:24

Ud fra billedet vil jeg sige, at det er en hun, da hannen har en meget længere og mere spids rygfinne.

Mvh.
mistral

mistral — 17. juli 2006, 21:26

nogen fisk kan bare ikke gå sammen, selvom man gerne vil lege kirsten giftekniv - havde samme problem mht en sejlfinnemolly-han som blev ved med at slå sine damer til plukfisk... der er ikke rigtigt noget at gøre ved det andet end lade være med at sætte den sammen med egne artsfæller igen - eller bytte den til en anden...

Mvh.
mistral

Janne — 17. juli 2006, 21:41

Det er godt nok svært at se noget på det billede, så jeg tillod mig at lysne det lidt i Photoshop... Så blev det lidt lettere at se rygfinnen. Den er svær! Jeg hælder nok mest til, at det er en (ung?) han, men vil ikke udelukke, at det kan være en hun :-S
Hvor stort er akvariet? Hvis det er to hanner, eller en hun der ikke har sat rogn og derfor ikke gider hannen, kan det ende med mord, hvis der ikke er plads og skjulesteder nok.

Mvh.
Janne



Jacob — 17. juli 2006, 21:48

Vil også mene det kan være en ung han, hvor rygfinnen endnu ikke er fuldt udviklet.

mvh

Jacob

Finkeldinken — 17. juli 2006, 22:04

JEg melder mig fluks under tvivlernes faner - den er dæleme svær, den hér!

Når det så er sagt, så kan enkelte gurami-hanner altså være nogle - undskyld sproget - skiderikker ved damerne.
Hvor længe har I haft øh...DEN, og var den udvokset, da I fik den? Et svar på dette ville vel hurtigt kunne afkræfte "ung han-teorien", hvis I har haft den længe?

De bedste hilsner
Lise

dizbuc — 17. juli 2006, 22:09

Vi fik 'den' engang ved juletid (nej, ikke som gave), og vi ved ikke hvor længe den havde levet på det tidspunkt.
Under alle omstændigheder kan det næppe være en ung-fisk.
Den nye han er mindre end 'den' vi havde i forvejen.

Vi har netop flyttet 'den' til et andet akvarie - muligivs blot midlertidigt...

Krammeholdet — 17. juli 2006, 22:20

nu har jeg siddet og surfet lidt rundt og kigget på billeder af andre blå guramier bare for at være mere sikker i min sag, og jo flere billeder jeg ser af hanner og hunner, jo mere synes jeg at jeres ligner en han.
Udfra rygfinen synes jeg det er umuligt at se om det skulle være det ene eller det andet, men når man ser på selve formen af fisken synes jeg at det ligner en han...

Mvh Bo

Finkeldinken — 17. juli 2006, 22:45

#7: Hvis I har haft den så længe og den er større end den nye han, der har en helt udviklet "han"-rygfinne, så burde burde det jo logisk set være en dame.
Men så kom Bo, hehe...den er svær. Men under alle omstændigheder ville jeg skifte en af dem ud.
Evt. "Tvivleren" - så får I en gurami uden kønsidentitetskrise, ihvertfald 🙂

De bedste hilsner
Lise

helene — 18. juli 2006, 13:20

altså, jeg vil mene det er en hun, - og det er helt normalt at han så jagter hende, ikke noget med romantik hos blå guramier, - hannen jagter hunnen hele tiden, - måske pånær lige når hun er klar til at lege, og smide æg, men ellers er det hele tiden.
Jeg har selv haft en blå gurami - købt som hun, - men som viste sig at være en han. Dette viste sig først efter et lille års tid, - men selv i den tid hvor jeg stadig var i tvivl om det nu var hun eller han, - så vil jeg sige at ryfinnen var endda mere spids end din er.
Jeg tror det er en hun mest fordi rygfinnen er så lille som den er, og jeg synes den er lidt for rund alligevel .... men det er svært :-)

Mvh.
helene

helene — 18. juli 2006, 13:24

her er et billede af min 'hun' som blev til en han :-)
http://akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2982
Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.