Gul terapin skildpadde

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 24. juli 2006, 21:28

Jeg passer sådan to i 14 dage

Hvor vigtigt er det de kan kravle helt op over vandet?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 24. juli 2006, 21:42

Det er, i hvert fald på langt sigt, meget vigtigt at de kan få tørret skjoldet helt. Jeg ved ikke, om der kan nå at gå svamp i det på 14 dage; prøv at høre på www.nhf.dk, hvis der ikke er nogen herinde, der ved det.

Mvh.
Janne

thues — 24. juli 2006, 21:44

De skal kunne komme op, helt op - og der skal også helst en varmelampe på. Jeg går ud fra, at det er den, der bliver kaldt for guløret terapin - men ofte er det vist i virkeligheden en helt anden art (de kan kke se forskel i butikkerne). Det ændrer dog ikke på, at de både skal kunne komme op af vandet OG blive varmet igennem (på land vel at mærke)...:-)


Du kommer nok også til at skifte lidt vand, selv om det kun er 14 dage. De sviner....

Jeg kan prøve at checke det med art og artsnavne, hvis du er interesseret...;-)


De bedste hilsner
Thue

gibson — 24. juli 2006, 21:47

Jeg prøver at få taget nogle billeder i morgen 🙂

Jeg havde lavet en flot land-del bestående af rødder, men den har de smadret :-/

Jeg har ikke nogen varmelampe

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Brain — 24. juli 2006, 21:52

Jeg ved ikke hvor vigtigt det er at de kan komme helt op, men jeg har lagt et stort stykke kork ned til mine sumpskildpadder for at være på den sikre side. Jeg tror også at en eller anden varmekilde vil være godt, hvis du ikke har en varmelampe, kan en alm. pære godt bruges i en snæver vending. Den skal bare kunne varme bæsterne op til ca 38 grader 🙂

Mvh.
Laura

thues — 24. juli 2006, 21:52

Ja, de reskepterer overhovedet ikke det der med at lave tingene flot (har også haft terapiner, omend en anden art og en del år siden). Det mest enkle er at sætte et stykke kork i klemme, som de kan kravle op på, og gerne så det går skråt ned i vandet, og så der bagtil er et lufthul under korken - padderne er nemlig ikke så kloge.

Du kan bruge en almindelig lampe (glødepære), bare den varmer - og direkte ned mod korken. En anden mulighed er at bygge landdelen op i sten, som de ikke sådan kan flytte rundt på (og så stadig med den varmende lampe).

De bedste hilsner
Thue

gibson — 24. juli 2006, 21:56

Jeg har lavet et andet akvarium til dem i morgen. Jeg må prøve at se om jeg har noget der kan bruges som land-del.

De er faktisk kære! Jeg er sikker på det er 2 forskellige arter. Ejeren af dem er et barn og har ikke helt styr på det med arter, men han passer dem glimrende.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

thues — 24. juli 2006, 22:09

Det guløret terapin (Troosti scripta scripta) og Cumberlands terapin, der ofte forvedksles ude i forretningerne. Jeg har ikke lige det latinske navn på sidsnævnte ved hånden, men det er anerkendt som det nordiske navn..:-)

Så ja, det kan sagtens passe, at de to er to forsakellige arter. Det er ikke ejerens skyld..:-)

De bedste hilsner
Thue

PLECOSTOMUSEN — 25. juli 2006, 03:01

Det er meget vigtigt at de ikke kan nå den varme kilde som du SKAL bruge.De sanser ikke at de brænder sig på den !.mvh

thues — 25. juli 2006, 06:34

De må ikke kunne røre lampen, det er klart...:-)

Fra lampen skal der gerne være 15-20 cm. ned til landdelen - hvis det er en decideret varmelampe (infrarød griselampe , eller den lysløse, som kun varmer eller lignende) måske lidt mere, da sådan en jo varmer mere end en almindelig glødepære.


Trachemys scripta troostii - Cumberland terapin
Trachemys scripta scripta - Guløret terapin
Trachemys scripta elegans - Rødøret terapin (som før i tiden var den almindeligste, men hvor der i dag er importforbud)

Jeg har været lidt forvirret over inddelingen - men det er, som det står ovenfor. Så det er åbenbart forskellige underarter i virkeligheden - og derfor ret tæt beslægtede dyr. Den gulørede terapin kaldes somme tider også gulbuget terapin - men det er bare en ordret oversættelse af det engelske navn.

Ved hjælp af de tre latinske navne kan man google sig en hel del billeder :-)

De bedste hilsner
Thue

gibson — 25. juli 2006, 13:04

Så er der billeder :-)

Skildpadde A

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt



gibson — 25. juli 2006, 13:05

Skildpadde B

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt



Brain — 25. juli 2006, 14:52

Jeg synes den øverste (A) ligner en Graptemys Kohnii. = Mississippi landkortskildpadde
Den nederste (😎 kunne godt ligne en Trachemys scripta scripta = Guløret terapin

Mvh.
Laura

thues — 25. juli 2006, 15:00

Jeg har sendt en mail til Martin Tversted for at få ham til bedømme, hvad der er hvad - han har jo i tidens løb stort set holdt, hvad der er af sumpskildpadder (og endda opdrættet en del).

Hvis nogle af dem er Guløret terapin, er det B - og det virker ret sandsynligt..

De bedste hilsner
Thue

thues — 25. juli 2006, 16:47

Jeg har fået svar. A = Graptemys pseudogeographica kohnii - Missisippi Landkortskildpadde - og der er ingen tvivl om det svar. Det svarer jo også til Lauras. Den bliver op til 28 cm.

B er mere usikker. Formentlig Pseudemys nelsoni (red-bellied turtle) - den har ikke noget dansk navn, men Avifauna har haft dem på et tidspunkt og kaldte dem tre-køls-skildpadder (men det er sikkert noget, de selv har fundet på - det gør heller ikke så meget, hvis det videnskabelige navn er anført). Den bliver meget stor, 40 cm, som fuldvoksen.

Så vidt altså en, der ved meget mere om turtles end jeg :-)

Ingen af dem er altså guløret terapin - ja ingen af dem er en terapin...hvis ellers ovenstående holder...


De bedste hilsner
Thue

thues — 25. juli 2006, 16:50

Igen er det med de videnskabelige navne muligt at "google" sig til en hel del billedmateriale....

De bedste hilsner
Thue

gibson — 25. juli 2006, 16:52

Tak for svarene, jeg gransker lige billeder på nettet ud fra de navne jeg har fået.

Jeg har sat et stykke flamingo i klemme som de kan kravle op på. De gider dog kun at forlade vandet hvis jeg smider foder der op, og så er de tilbage i vandet så snart de har ædt det. ...og sikke en appetit 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

thues — 25. juli 2006, 16:58

De plejer selv at kunne styre det med at gå på land og varme sig - men det er vigtigt, de får muligheden - der er dog også her forskel på arter. Terapiner og Europæisk Sumpskildpadde (Emys) og de fleste andre skal have den mulighed - og det tror jeg også gælder her, men her er jeg ude på mere usikker grund.

De bedste hilsner
Thue

gibson — 25. juli 2006, 17:03

Jeg må sige at jeg hælder til Lauras svar omkring B. Den ligner rigtig godt! Fx dem er:

a) http://www.austinsturtlepage.com/world_of_turtles/Yellow-bellied_Sliders_-_Trachemys_scripta_scripta/image1.html
b) http://itgmv1.fzk.de/www/itg/uetz/herp/photos/Trachemys_scripta_scripta1.jpg
c) http://www.wasserschildkroete.de/gelbwangen%20schildkroete%20wasserschildkroete%201.htm

Den jeg har er ikke Rød-mavet, men hvis den findes i Gul variant i stedet, så vil nogle af de her Pseudemys nelsoni også ligne meget. Men mange af de billeder der kommer frem ved en søgning har en del rødt på sig. Den jeg har, har intet rødt på sig.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

thues — 25. juli 2006, 17:18

Det er jo i hvert fald B, der er mest usikker :-)

Nu er det vel relativt små skildpadder, du har - og noget udvikles også med alderen. Måske er det ikke så underligt, at dyrehandlerne somme sælger andre som gulørede terapiner, fordi de ikke kan se forskel - der er flere, der ligner hinanden meget: Guløret, Cumberland og så Pseudemys nelsoni - og måske endda flere...:-)


De bedste hilsner
Thue

gibson — 25. juli 2006, 17:21

ok 🙂

De kan desuden ikke fange de tre guppyer jeg smed derned..... utroligt at de har overlevet i tusinder år (millioner) 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Brain — 25. juli 2006, 20:37

#15 Det er helt sikkert ikke en trekøls skildpadde, som forøvrigt hedder Chinemys reevesii.
Den kaldes trekøls, fordi skjoldet har tre forhøjede striber ligesom kølen på et skib. Det er jeg ret sikker på at B ikke har. Jeg har selv en trekøls skildpadde, og den ser ikke sådan ud på maven.

Jeg synes de billeder jeg kan finde af gulørede terapiner ligner B ret godt.

Mvh.
Laura

thues — 25. juli 2006, 20:46

Det er jo ikke Chinemys revesii - men Pseudemys nelsoni - der jo ikke rigtig har noget dansk navn (hvis vi blander dyrehandleres navngivning uden om). Jeg skal ikke sige, hvad det er..:-)

Buddet var jo i øvrigt et "formentligt" - og med mit kendskab til den pågældende betyder det netop formentligt - altså ikke noget helt sikkert .




De bedste hilsner
Thue

Brain — 25. juli 2006, 20:51

Nej okay, ville også bare lige fastslå at det ikke er en trekøls...
Jeg kan godt se at pletterne på maven på Pseudemys nelsoni også ligne B.

Thue har du forøvrigt fået dine minimoskus?

Mvh.
Laura

thues — 25. juli 2006, 20:57

#24 > Der er ikke noget som helst, der er sikkert overhovedet. :-)

Jeg er også lidt forsigtig med også at kaste mig ud i padder - det kræver en hel del overvejelse, da det også skulle passe ind i det øvrige set-up - og dernæst kommer, om det så overhovedet er muligt at få fat i det, der eventuelt måtte passe. :-)

Men skildpadder er sjove og meget specielle dyr.


De bedste hilsner
Thue

thues — 25. juli 2006, 20:59

#24 > Lige nu får jeg nok først og fremmest rådgivning fra folk, der er mere erfarne i kombinationen fisk og skildpadder - længere er jeg reelt nok ikke p.t. :-)

De bedste hilsner
Thue

Brain — 25. juli 2006, 21:15

Det er nu ved at være en lille måned siden jeg fik mine skildpadder, og jeg vidste absolut intet om dem før de var i mit akvarie. Det hele gik lidt stærkt...

Nu har jeg læst og læst og læst, og synes efterhånden jeg har fundet ud af en hel masse om dem. Så du må bare sige til Thue, hvis der er noget du tror jeg kan hjælpe med. Ellers har du jo også Martin du kan spørge.

Men det er da en god ide at sætte sig ind i tingene før man anskaffer sig et nyt dyr.

Gibson: Bare vent du bliver så vild med dem at du selv vil have nogle en dag 🙂

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.