Bundlag - jeres yndlingstype?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Finkeldinken — 24. juli 2006, 23:59

Ren nysgerrighed: Hvordan er jeres "yndlingbundlag", allesammen?
Skriv gerne
Type (granit, strandsand, spaghnum, kalk m.v.)
Farvetone (rød, sort, lysegråt...)
Farvemæthed (lys-melllem-mørkt)
Kornstørrelse
Fabrikant
og andre relevante oplysninger
(Fx hvis bundlaget er valgt grundet særlige hensyn til bestemte fiskearter.)

De bedste hilsner
Lise (Der bare er nysgerrig! 😉

Finkeldinken — 25. juli 2006, 00:05

- og pris, forresten, da!

De bedste hilsner
Lise

Janne — 25. juli 2006, 00:15

I ferskvandsakvarier er mit yndlingsbundlag flodsand. Det har en lys beigegrå farve, kornstørrelse 1-1,5 mm, og har afrundede korn. Køber det i Planteimporten, til ca. 63 kr for 25 kg.
Det er valgt, da jeg synes det ser meget naturligt ud. Desuden er det, p gr af de afrundede korn, velegnet til mine Kuhliål.

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 25. juli 2006, 00:35

Jeg kan erklære mig enig i #3.
Jeg har disse tre typer sand og grus i alle mine akvarier.
http://www.planteimporten.dk/vis.php?type=produkt&produkt_id=380
http://www.planteimporten.dk/vis.php?type=produkt&produkt_id=112
http://www.planteimporten.dk/vis.php?type=produkt&produkt_id=379
Efterhånden som jeg har fået slæbt nye poser sand/grus hjem, og mine akvarier er blevet lagt om/tømt/flyttet osv., er det blevet blandet godt og grundigt sammen, og alle akvarierne har nu en blanding af sand og grus. Alle tre typer har samme farve, og det ser ret godt ud med den struktur som de forskellige kornstørrelser giver.

Mine pansermaller går på en blanding af de to mindste kornstørrelser, og stikker hele snuden ned i det og roder rundt, og har allesammen fine veludviklede skætråde.

Til de helt små akvarier sier jeg mit sand/grus, for at få det med den mindste kornstørrelse. Jeg synes det får små akvarier til at virke større, hvis bundlaget ikke er for grovkornet.

Det er et foholdsvis lyst bundlag, og jeg kunne godt tænke mig at prøve noget mørkt/sort bundlag, hvis jeg kunne finde noget med runde korn og den samme uens kornstørrelse, som det "hjemmeblandede" jeg har nu.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

mnpr — 25. juli 2006, 08:32

Et par centimeter ugødet spaghnum, oven på det noget blåler skåret af med en osthøvl lagt der hvor planterne skal være, resten er sandkassesand blandet med svenskrød 3-4mm og nogle hvide polerede sten af samme størrelse.

VH

mnpr

brib — 25. juli 2006, 10:37

Mit ynglingsbundlag er helt klat ALPHA Det er en blanding af rød-sort-grå.

Det går til alle selskabsfisk, og er god grobund for planter.

producent : Eldorado

Mvh. Stig / Lolland

malle — 25. juli 2006, 11:59

mit ynglingsbundlag er sand, kan lide flere forskellige farver men lige nu har jeg orbit fra akvastabil, 0,5-1 mm (tror jeg) 42,50 kr. for 12,5 kg...

De bedste hilsner
malle

Finkeldinken — 25. juli 2006, 15:02

Det er rigtig spændende at høre om, synes jeg 🙂
Selv har jeg forresten sådan noget blandet noget, efterhånden. Den ene del af blandingen er fra Eldorado, det er lysegråt-beige-agtigt, "rundkantet" grus og ca. 3-5 mm kornstørrelse. Det kostede vist 80kr for 25kg i Roskilde i sin tid! *GISP!!?*
Den anden del minder om den første i farve og struktur, men er vist imellem 0,5 og 2 mm. Det sidst nævnte fik jeg foræret af en flink og dygtig akvarist, ved navn Jan Lyngdorf for 7-8 år siden, kan huske at han fortalte, at det var vildt billigt (ikke "rigtigt" akvariesand) men jeg kan ved gud ikke huske, hvor han havde fået det op under neglene...iih...er der mon nogle af jer garvede, der har en idé til, hvad det kan være? Har tænkt på fuglesand, men det er vel skarpt i det? Det er dette nemlig ikke...
Mine corydoras er vilde med det 🙂
Desværre har blandingen det med at ligge sig i lag med sandet nederst, så jeg skal have det sorteret på et tidspunkt.
Bortset fra dét, så har jeg som Bo længe ledt efter mørkt sandagtigt bundlag af en ordentlig kvalitet, men jeg synes, det kniber...

De bedste hilsner
Lise

Finkeldinken — 25. juli 2006, 15:05

Nå, ja, og så bruger jeg skoldede bøgeblade. Gratis, dekorative og mallerne er glade for dem + de lægger en køn dæmper (synes jeg) på det lyse bundlag.

De bedste hilsner
Lise

helene — 25. juli 2006, 20:15

jeg er lige pt. ret glad for det som #7 nævner, akvastabil orbit. Kan ses her nederst på siden, dog er det noget mørkere, det er ret fint, og giver et noget mørkere akvarie uden at det bliver så kontrastfyldt som jeg synes sort kan blive
http://www.akvaforum.no/text.cfm?id=1887

Mvh.
helene

gibson — 25. juli 2006, 20:21

Bruger altid 0.5 til 0.8 mm flodsand fra CC. Det er så nemt at holde :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Minarelli — 25. juli 2006, 21:25

Jeg bruger Rådasand til mine pansermaller. Det har kornstørrelse 0,4-0,8 mm, og er rød-beigefarvet. Og mine planter gror fortræffeligt i det. Det koster ca 100 kr for 25 kg. Det bedste jeg endnu har prøvet
Har tidligere prøvet Orbit fra Aldorado, men det var ikke nogen succes. De sled skægtrådene i stykker. Duer ikke til Coryer
Mvh.
Minarelli

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.