Hvorfor skulle det være en ulempe for en fisk at være i et akvarium?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KimJ — 21. september 2006, 10:10
Jeg er enig i at vi i de fleste tilfælde, holder fiskene primært for vores egen skyld, men jeg kan ikke rigtig følge argumentationen om, at fordi man ikke kan gøre det ideelt, kan man lige så godt gøre det helt ad H...... til.
Jeg er heller ikke ubetinget enig i, at en fisk nødvendigvis har det dårligere i et velfungerende akvarium, end i naturen. Fisk har temmelig sikkert nogle andre kriterier for hvad der er et godt liv, end mennesker (det er ikke lykkedes at få et interview, så det må blive baseret på teorier). Grundlæggende gælder det vel for fiskene på det individuelle plan, om at kunne få afløb for de instikter de fra naturens side er "programmeret" med, hvis de skal undgå stress, og det har vi jo sagtens mulighed for at opfylde for de fleste af de almindelige arter vi har i akvarierne, hvis vi ellers sætter os ind i deres krav til miljøet, herunder et vist minimum af plads. Denne plads behøver ikke at være i nærheden af den sø/flod de kommer fra, da fiskene, især territoriale fisk, aldrig kunne drømme om at flytte sig mere end højest nødvendigt, og sansynligvis lever det meste af deres liv på et begrænset område. Man kan faktisk sige, at i hænderne på en omsorgsfuld akvarist, har de udsigt til et betydeligt mere behageligt liv,end de ville kunne få i naturen,hvor sult, f.eks. er et altid nærværende problem, ligesom chancen for at blive ædt, også er noget større! Sygdom og parasitter af forskellig slags, optræder også med stor hyppighed, og der bliver ikke behandlet for det.
Ulempen er naturligvis det begrænsede leverum, som har forskellig effekt på de forskellige arter, og vandkvaliteten. I langt de fleste akvarier, er der en større bakteriekoncentration, end normalt i deres naturlige miljø, og det kan give problemer ind imellem. Alt i alt, kan man vel godt sige, at ulemperne ikke er større end fordelene. Desværre havner mange fisk jo bare ikke i veldrevne akvarier, og det må så være den største fare for de fisk der lader sig infange.
Det overordnede formål for en hvilken som helst art, fisk/fugl/pattedyr/etc., er at sikre overlevelse og udbredelse af pågældende art for enhver pris, hvilket forklarer, at de fleste cichlider ufortrødent fortsætter med at formere sig, næsten uanset hvad man byder dem af kummerlige forhold. I den forbindelse må man sige, at det at blive en populær akvariefisk, er en enorm fordel, da det sikrer mange forskellige levesteder, og dermed giver mulighed for et langt større antal individer. Et godt eksempel er Labidochromis caeruleus "Gold", som formentlig findes i ca. 10000 akvarieeksemplarer, for hvert eksemplar i Malawi søen.
Det jeg vil hen til, er at der for det første er al mulig grund til at sikre sig at de fisk man har, har optimale forhold, og at undgå fiskearter som man alligevel ikke kan give rimelige levevilkår,og i stedet koncentrere sig om arter der passer ind i det akvarium man kan tilbyde dem. det giver også i længden de bedste oplevelser til en selv.
Det andet, er at der ikke er nogen grund til at gå rundt med bøjet hovede fordi man har "berøvet" en fisk dens muligheder for et ordentligt liv, ved at være medvirkende til at den er blevet indfanget, hvis man ellers lever op til de ovenstående betingelser.
Mvh.
KJ
mikinga — 21. september 2006, 10:38
Jeg ser min guldfisk
med sorg i sinde
og tænker, ak
den er lukket inde
den kigger på mig
fra bag sin rude
og tænker, ak
han er lukket ude
De bedste hilsner
mikinga
jensp — 21. september 2006, 11:11
Den med at fisk, er alligevel spærret inde, også kan det være ligemeget hvor stort eller lille akvariet er, er jeg meget uenig i!
MHT. mine egne fisk, Malawicichlider, så er der i allerhøjeste grad forskel på et 128L og et 325L eller et 250L og et 720L
Og der er væsenlig forskel på hvordan fiskene trives! Og ikke mindst vores oplevelse af akvariet!
1: Fiskene har det bedre i et større akvarie
2: Oplevelsen ved at holde dem er bedre, større...m.m
Efter min mening!
Jævnligt popper debatten op om Mbuna i små akvarier. Når jeg altid fraråder mindre end 250L Så er det fordi mange ender med at få en dårlig oplevelse med det med et mindre akvarie. Så kan det godt være at nogle har haft succes med golden spec. i små baljer.
Med andre fisk er det ikke nødvendigtvis sådan at jo større akvarier jo bedre, men det er det med Malawicichlihlider!!!
Kvaliteten bliver på alle måder bedre i et så stort så muligt akvarie!....Til Malawi!
Jeg forstår ikke folk, når det absolut vil presse Malawi ned i små baljer, hvor fiskene som regl bliver kedelige at se på, når der findes så mange andre flotte fisk der egner sig meget bedre! Og trives i de mindre akvarier!
Mvh.
jensp
Line — 21. september 2006, 13:07
Een ting er korrekt störrelse akvarie til passende fisk -
og en anden ting er fangenskabet under akvariehold.
Sidstnævnte har jeg et par kommentarer til.
Röd neon bliver faktisk meget ældre under akvariehold end de vildtlevende.
Delfiner under fangenskab bliver også meget ældre.
Og sikkert et par andre også 😀
Under rette fornuftige vilkår burde alderen vel være sigende ?
Hilsen
Line Sörensen
Svend Erik — 21. september 2006, 16:04
Og så er Line inde på en af de forhold der måske taler til akvariefiskens fordel, det sikrer generelt et længere liv hvis fisken holdes i et akvarium, selvfølgelig under ordentlige forhold.
Jeg er overbevist om at en fisk vi holder i akvariet der kan blive 8 - 10 år har måske under et ½ års gennemsnitslevealder i naturen. Vi skal jo regne de unger med i statestikken der ikke når at blive 2 dage gammel. Der er mange flere fisk der overlever ungestadiet i akvariet.
Hilsen Svend Erik
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.