Selskab med kribensis

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hmm — 22. september 2006, 18:45

Hej

Jeg har 250 l, hvor jeg startede op med scalarer og rød neon. Efterfølgende har jeg fået et kribensispar som jeg er meget glad for. De er meget territoriale når de har yngel, hvilket de har stort set hele tiden. Mine scalarer er endnu ikke særlig store endnu og bliver jagtet af kribberne. Jeg overvejer derfor at forære dem væk og finde nogle andre i stedet. Ved dog bare ikke helt hvad det skal være. Jeg har læst at killier går med kribber i naturen og kan også læse mig til at en del killier er overfladefisk, hvilket passer meget godt til kribberne. Men jeg læser også at de trives bedst med mørk bundlag og dæmpet belysning og det har jeg ikke. Jeg har flodgrus og hvad jeg tror er almindelig lys. Jeg har indrettet akvariet med rørskov og vallisnaria i den ene halvdel og en stor trærod andre planter i den anden.

Har I nogen idéer til fisk?

Tak :-)

Janne — 22. september 2006, 19:02

Min yndlingskilli, Epiplatys dageti, ville formentlig hygge sig fint i det akvarie. De er nogle af de mere hårdføre killier, og holder sig mest i overfladen.

Mvh.
Janne

zardor — 22. september 2006, 19:18

Melanotaenia praecox er en mulighed. De er aktive svømmere, fredelige og kønne. Kribberne skal nok jage med dem, men de er hurtige og burde ikke have et problem. I et 250 liters kan du have en god flok og med et par hidsige kribensis på bunden kunne det oven i købet være at de ville stime flot.

Med venlig hilsen
Christian

hmm — 28. september 2006, 20:59

Hej begge to

Tusind tak for begge svar. Jeg vil forsøge at finde Epiplatys Dageti :-)

Hilsen
Heidi

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.