Hvordan redder jeg mine fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

trine — 6. oktober 2006, 13:57

Jeg får svar i øst og vest alt efter hvilken butik, jeg spørger. Derfor dette indlæg, som der forhåbentlig er nogen der kan besvare. Jeg fik 25 fisk og et 112 l. akvarie for en måneds tid siden. Det hele blev købt på en gang af en privat forhandler, som sendte indkørt filter og vand med. Imidlertid var der i de følgende uger store mængder nitrit i vandet, som blev skiftet dagligt. Nitritten forsvandt, men fiskene blev syge af stress og lå på bunden. Fiskebutikken anbefalede mig at installere grus og planter i akvariet. Nu er akvarievandet blevet meget forurenet igen - nitritten er røget helt i vejret. Er der nogen, der har nogle gode råd, da jeg er bange for, om jeg kan redde mine fisk (der heldigvis er sejlivede)?

MVH Trine

zardor — 6. oktober 2006, 14:01

I første omgang et stort vandskifte, så får du fortyndet nitritten og får tid til at kigge på en langsigtet løsning.

Det kunne godt lyde som om at det filter du har fået med ikke har det specielt godt, hvilken type er det?

Nitrit kommer som et mellemprodukt i nitratkredsløbet. Ammonium fra fiskenes afføring bliver omsat til nitrit og derefter til nitrat. Hvis filteret ikke er kommet rigtig igang eller ikke er kraftigt nok til belastningen vil du opleve at nitritten ikke bliver omsat med det samme og forgifter dine fisk. Nitrat er heller ikke sundt i store mængder men er ikke så giftigt som nitrit.

Med venlig hilsen
Christian

Opfer — 6. oktober 2006, 14:02

Vandskift, vandskift, og vandskift.
Og måske lidt aqua live - mod stress i akvariet. Har du evt nogle billeder?

De bedste hilsner
Opfer

Krammeholdet — 6. oktober 2006, 14:02

der er ikke så meget andet at gøre ind at blive ved med at lave store vandskift til der er oprettet balance i akvariet.

trine — 6. oktober 2006, 14:12

Tak for de gode svar. Mit filter er af mærket vita tech og blev solgt med akvariet. Svampen er skiftet en gang. Burde det ikke være godt nok, nu da det er købt til akvariet?
En af butikkerne anbefaler dagligt vandskift, andre siger at det kun må gøres med større mellemrum. Hvad mener I? Skal man bruge Toxivec? Det er der også delte meninger om i butikkerne.
Må man fodre fiskene (bruger piller) når der er nitrat i vandet? (Nogen siger man ikke må)
Hvordan renser man bedst gruset i vandet - eller bør det fjernes helt?
Jeg har ikke lige nogen billeder af akvariet..

MVH trine

DLL — 6. oktober 2006, 14:16

Er ikke ekspert, men det kunne nok os være en ide at fodre lidt mindre af gangen. Foder er en virkelig slem forureningskilde.

Janne — 6. oktober 2006, 14:34

Når der er nitrit i, gælder det om at skifte en masse vand, gerne hver dag; når nitritten er væk, og det hele kører skal man ikke skifte lige så meget vand.

I #1 siger du, at filtret blev sendt med akvariet; hvor længe har filtret været slukket undervejs? Hvis det har været slukket ret længe, er bakterierne der skal omdanne ammonium osv formentlig døde. Derfor skal du muligvis betragte akvariet som helt nystartet; der er ingen bakteriekultur oppe at køre fra dag 1, den skal lige så stilel og roligt "finde balancen".

Hold godt igen med fodringen; der er ingen grund til at belaste systemet endnu mere.

Hvis du har vasket gruset, inden du kom det i akvariet, er der ikke lige umiddelbart nogen grund til at rense det igen? Hvis der ligger mange døde plantedele mv, kan du lige "støvsuge" bunden med slangen, næste gang du skifter vand.

Mvh.
Janne

mohlin — 6. oktober 2006, 14:49

Hvad mener du med "Fiskebutikken anbefalede mig at installere grus og planter i akvariet". Hade du ikke det fra starten? Fyldte du kun op med vand och fisk????


Med venlig hilsen
Eva

d9ha — 6. oktober 2006, 15:09

udskiftning eller rensning af filterets indhold er også en dårlig idé

mvh
Henrik

trine — 6. oktober 2006, 15:49

Nej, faktisk havde jeg ikke grus og planter fra starten af. Det lyder måske langt ude, men jeg havde fået at vide af forhandleren, at man altid kunne tilføre dette senere. Stor fejl! Jeg har skyllet gruset godt før det kom i akvariet, men der må alligevel være en del støv, da vandet bliver uklart når jeg har skiftet vand og gruset har flyttet sig..

jery — 6. oktober 2006, 17:28

Vil undlade at kommentere din hovedkuls entré i akvaristikken - men dog fortælle dig, at du skal undgå at "gruset flytter
sig", når du skifter vand. Hvis du bruger en slange, så læg en tallerken oven på gruset ved slangeindløbet - og ellers hæv den, så du ikke hvirvler gruset op. Hvis du bruger spand el. kande, så hæld langsomt i!

zardor — 6. oktober 2006, 17:37

Du behøver hverken grus eller planter selvom det måske bliver lidt kedeligt at kigge på. Du skriver at svampen er skiftet, når den bliver det fjerner du alle de bakterier der skal rense vandet. Du skal faktisk ikke gøre noget ved filteret med mindre at det begynder at blive tilstoppet så vandet løber langsommere igennem, så tager du svampen op og skyller den forsigtigt i en spand akvarievand f.eks. i forbildelse med et vandskifte. På den måde bevares bakteriekulturen og du sparer lidt penge på en ny svamp.

Med venlig hilsen
Christian

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.