Problem med små alger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

christiantt — 9. november 2006, 23:36

Nu er der kommet små alger i akvariet. Jeg har lige skruet ned for lyset så det kun er tændt fra 12-22, så regner ikke med at det er hvad der er i vejen. Akvariet får ikke direkte sollys på sig, og det har kørt i 4 måneder uden at blive flyttet på. Der bliver ca. skiftet 40% vand hver uge. Hvilke og hvor mange fisk der går der i, står i min profil.
Algerne ligner små totter af uld nærmest. Det er ikke sådan nogle lange tråde.
Håber i kan hjælpe mig lidt??

Hilsen
Christian

christiantt — 9. november 2006, 23:37

Når jeg lige tænker over det, så ligner det lidt mugpletter som der f.eks. kan komme på mad :-p

Hilsen
Christian

Anti-Pjerrot — 10. november 2006, 00:49

Som en lille grågrøn tot "mug"/stubbe der sidder på rødderne? Hvis det er lyder det som penselalger (rødalger)

Læs mere her:

www.akvarieplanter.dk

Anti-Pjerrot — 10. november 2006, 01:00

undskyld: her er den

http://www.akvarieplanter.dk/alger.html

Med venlig hilsen
Kristoffer - akvarieplanter.dk

gorm — 10. november 2006, 09:15

hvis det er sorte tråde synes jeg bestemt også at det lyder som penselalger. og det er lidt noget pis for de er ikke så nemme at komme af med. men hvis dit akvarie er stort nok vil jeg foreslå dig at købe nogle flying fox de er de eneste fisk mig bekendt som ordner penselalger. du kan også prøve at koge alt hvad der kan koges og resten skal vaskes i en 20% chlorin opløsning (pånær fisk selvfølgelig) det virker også, men det er næsten umuligtat komme helt af med... jeg har hvertfald ekstremt svært ved det... så hvis der er nogen andre som har et godt fif vil jeg også være med på en lytter.

Vh.
Gorm

Anti-Pjerrot — 10. november 2006, 12:07

Ikke Flying Fox - SAE er den rigtige algeæder

Skovhugger — 10. november 2006, 12:24

Jep, det lyder som penselalger. Flying Fox tar i det hele taget ikke ret mange alger, det er ihvertfald min erfaring. Amanorejer rør tilsyneladende heller ikke penselalger, jeg har nogle siddende på en filtersvamp (penselalger altså ;-) og dem går de pænt uden om, til trods for de bruger en del tid på at holde svampen ren !

Mvh.
Anders Larsen

Anti-Pjerrot — 10. november 2006, 12:37

Crossocheilus siamensis (SAE) er den eneste effektive algeæder der spiser rødalger
læs mere her:

http://www.thekrib.com/Fish/Algae-Eaters/

jery — 10. november 2006, 13:25

Syn's, at mine Zebrasnegle tager nogle af dem - ellers er en overdosis menneskekød rigtigt godt (= snup dem med fingrene af og til, så du ikke får skurekonehud; de kan i hvert fald holdes pænt nede ved denne metode).

christiantt — 10. november 2006, 18:46

Ja, det kunne godt lyde til at være sådan nogle penselalger. Jeg tror jeg får fat i et par mysteriesnegle, og ser om de ikke kan få det ryddet lidt af vejen.

Hilsen
Christian

gorm — 14. november 2006, 19:03

jeg tror ikke at mysteriesnegle tager nogle. #6 og #7 jeg har altså købt fem flying fox og jeg kan love jer for at de tager penselalger. jeg blev helt forbavset over hvor gode de er. om SAE også tager dem skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Vh.
Gorm

gorm — 14. november 2006, 19:11

nej jeg tror faktisk at i har ret i at det er nogle SAE som blev solgt under navnet flying fox... min fejl

Vh.
Gorm

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.