Ideer til at ændre baggrund.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nitta — 12. november 2006, 20:36

Vi har et 54 liters akvarie, som vi har overtaqet fra en veninde der havde mistet interessen. Vi ville selvfølgelig gerne have akvariet, men det er desværre ikke lige den slags akvarie vi selv ville have købt.
Det er konstrueret således at der bagerest i akvariet sidder en plastic skærm med små gennemløbshuller og bag den er der 5 små rum. Et rum til pumpen, et til varmelægemet, og 3 med filtre i forskellige versioner. Pumpen suger så vand ind fra den ene ende af akvariet og igennem de tre filtre og ud i den anden ende af akvariet.
Det der er lidt grimt er at den plasticskærm det hele er gemt bag er farvet i en meget skrig og voldsom lyseblå farve. Nogle ville måske kunne lide det sådan, men det er lidt grimt synes vi.
-Vores spørgsmål er så: har I nogen ideer til hvordan vi kan gemme denne "grimme baggrund"? Kan man male den eller et eller andet?
Håber I kan hjælpe os. 🙂 Ellers må vi jo forsøge os med at plante en voldsom masse planter foran skærmen. 😉

tommyml — 12. november 2006, 20:42

Jeg har selv 54 ltr - jeg har en indvendig pumpe (fluval 2+) og udenpå, bagpå har jeg sat en krøllet sort affaldssæk op (se profil for billede) det er billigt og nemt.

Pumpen/filteren har jeg skjult med en plante

Mvh.
Tommy Lauridsen

Nitta — 12. november 2006, 21:02

Hej Tommy,
det ville jo ikke hjælpe noget at sætte en plastiksæk op uden på, for man kan ikke se gennem den blå skærm som er der. Det er den blå skærm der er vores problem, og den kan ikke tages ud.

Dubja — 12. november 2006, 21:05

Hvis i har mod på hjemmebyg kan det her gøre jeres akvarie rigtigt flot trods den grimme plastikskærm http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=294

Dubja — 12. november 2006, 21:06

Det skal i så fald bare være en massiv blok da der ikke skal bruges plads til forskellig teknik inde i selve baggrunden

Nitta — 12. november 2006, 21:13

Dubja,
Det ser rigtig spændende ud, men da akvariet allerede er gjort en hel del mindre af den skærm, så tror jeg ikke det ville være godt at tage mere plads fra det ved at bygge noget op. Det er jo ret lille i forvejen.

Alle: Er et muligt bare at farve skærmen en anden farve?

Dubja — 12. november 2006, 21:16

Jo det burde det da være. Hvis du bruger samme type maling som bliver anbefalet i artiklen gør det i hvert fald ikke skade på dine fisk. Ellers har jeg også set en slags måtte man sætter op i baggrunden, hvor der så vokser mos ud på hele baggrunden. Men hvor man kan finde sådan en aner jeg ikke

Nitta — 12. november 2006, 21:20

Okay, mange tak for svar! Jeg vil se på den maling så, håber den vil sidde fast på plastik så. Lyder spændende med sådan en måtte også.

Lois — 13. november 2006, 15:55

Nitta... Lav dig et "tæppeakvarie" 🙂 Billigere og lettere kan det næppe gøres.

http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=11&id=270677

Med venlig hilsen
Lola

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.