Regnvand i akvariet.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #863966 — 12. december 2006, 10:34

Traf engang en opdrætter i gilleleje som dreng. mener han fortalte at regnvand kunne renses og bruges til discus akvarier, opdræt af barber og bla. altum scalarer.
Nogen der ved noget om dette?

Mvh.
martinBang

ringostar — 12. december 2006, 10:43

Det er vist en ganske udbredt ting at bruge regnvand til mange akvarieformål. Det er jo blødt og let surt i forhold til vores grundvand mange steder. Jeg har aldrig prøvet selv da der ikke kommer så meget vand ind på vores altan på 1. sal, men ville rigtig gerne prøve. Jeg ved ikke helt hvordan folket renser vandet...

Hilsen
Katrin Bjarnastein

kim m — 12. december 2006, 11:10

Jeg bruger regnvand direkte fra tønden i haven. Eneste "rensning" er et stykke blå filtersvamt som tager det værste snask (visne blade etc.). Mit tag er i øvrigt af den gamle type med asbest.

Ingen problemer til hverken Apistogramma eller Corydoras. Kunne ikke forestille mig at hverken Discus eller Altum skulle tage skade af det heller.

Mvh.
Kim Mathiasen

Bruger #863966 — 12. december 2006, 11:15

Havde overvejet at sætte en pose med aktiv kul under tagrende udløbet, før regnvands beholderen.

Mvh.
martinBang

Skovhugger — 12. december 2006, 11:25

#4 Hmm, så tror jeg hurtigt du får "brugt det op" ! Du skulle måske snarere køre det gennem kul når du tapper vand af tønden!

Mvh.
Anders Larsen

TO — 12. december 2006, 11:33

Jeg bruger også regnvand direkte fra regnvandstønden og bruger en tennissok til at fjrene de grovere urenheder. Jeg har ingen problemer haft med at bruge det.

Thomas

Henrik BH — 12. december 2006, 11:34

Jeg havde ikke taget regnvand i KBH hvor jeg bor nu. Kommer fra Glyngøre, hvor jeg ikke havde haft problemer med det. Enig med #5 hvorfor filtrere alt vandet, hvis det bliver gammelt og måske aldrig brugt?

Den gamle bruger regnvand til havedammen. Også asbest tag...

Venligst
Henrik BH

torben_l — 12. december 2006, 12:26

Jeg bruger regnvand til mine sartere bettaer uden problemer, blot som Kim med en enkel filtrering. Jeg må dog til tider sænke pH til et lavere niveau (pH 4-4,5) hvis jeg vil gøre mig håb om opdræt. Jeg måtte alligevel ty til mit osmoseanlæg sidste sommer pga den lange tørre periode.

vh TL

dahlsepstrup — 12. december 2006, 15:08

Er der nogen der har erfaringer med brug af regnvand til 'almindelige' akvarier - altså til tetrafisk, platy'er osv??
Det ville jo tage noget af vandregningen, når man skifter tit :-)

Mvh.
Robert

kim m — 12. december 2006, 16:23

Mange tetra ville nok synes det er et kæmpe hit, men nogen ungefødende kommer fra ret hårdt vand så vidt jeg husker.

Mvh.
Kim Mathiasen

Minarelli — 12. december 2006, 21:16

Jge har kørt med regnvand i snart et år nu, og mine fisk har det bedre end nogensinde.
Og mit er også taget fra asbest tag
Lækkert med blødt vand i rigelige mængder som er ganske gratis.
Mvh.
Minarelli

Henrik BH — 12. december 2006, 21:46

Det problem der kan være med regnvand er syreregn. I sverige har syreregn været årsag til fiskedød i søer osv. Jeg skrev projekt om det her engang, men husker helt ærligt næsten ikke hvad jeg kom frem til. Anywas - hvis man tester sine værdier bør regn vand være ok. Faktisk rigtig rigtig fint, især til sydamerikanere m.m. der går på blødt surt vand.

Til akrikanercichlider på hårdt/basisk vand vil det være mindre egnet.

Hvad er værdierne på regnvand rundt omkring egentlig? Kunne være sjovt at kende pH, kH, dH, No2, No3 osv osv

Venligst
Henrik BH

kim m — 13. december 2006, 09:13

Mit regnvand:

pH: 6,6
Ledningsevne 62 mikrosiemens/cm.
KH: 0.
GH: 0.

KH og GH er jeg ikke sikker på, for de der testsæt jeg har købt virker lidt underlige. Men pH og ledningsevne er målt på mucho dyre apparater på arbejdet.

Mvh.
Kim Mathiasen

Kurt Sørensen — 7. januar 2007, 22:10

hej
bruger altid regnvand til killifisk der er renst gennem spandpumpe med spagnum der binder mange affaldsstoffer til sig (gammel aspest tag hatr aldrig haft problemer med det

Med venlig hilsen
Kurt Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.