Genpuljen i 85 l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hubsch — 21. december 2006, 15:21

Mine smukke indianer platy her lige givet mig en dejlig julegave: Et endnu ukendt antal unger.

Jeg gør ikke noget særligt for, at mit yngel skal overleve - jeg har dog givet dem en halv kokosnød, som jeg har boret 10-15 8 mm huller i, så de kan få lidt fred fra de voksne (sultne). Derfor er flertallet af mine nuværende platy'er et resultat af 'survival of the fittest'.

Nu kommer jeg så til at tænke på begrebet 'genpulje'. Jeg har kun én han, og nogle af de damer, han gør kur til, er hans egne døtre.

Mit spørgsmål. Findes der nogle gode tommelfingerregler for, hvornår man bør skifte ud i bestanden for at bevare en fornuftig genpulje og undgå (for voldsom) indavl?

Jeg ved godt, at de platy'er, man køber i forretningerne i forvejen er ret indavlede, men det gør jo i princippet kun spørgsmålet mere relevant.

Hilsen
jesper s

Jonse — 21. december 2006, 15:39

jeg plajer at købe fra forskellige forhandlere (når jeg har ungefødende) og så lader jeg dem bare avle igennem, hvis der kommer "misfostre" (skæve rygge, mærkelige ansigter mv) bliver de aflivet.

Med venlig hilsen
Jonse

Megs — 21. december 2006, 16:54

Indavl er ikke noget problem for ungefødende tandkarper. Hvis dyrene mister størrelse eller farver er det helt andre ting der spiller ind. Under optimale forhold kan du køre indavl i årtier eller længere på disse fisk.

Martin
Poecilia Scandinavia

Boeboe — 22. december 2006, 02:09

Hos fisk kan man normalt køre direkte indavl i op til 10 generationer, før der vil begynde at komme indavlsdepressioner. Dette vil oftest ses som at der begynder at komme defekte fisk i kuldene, eller meget små kuld.
Har dog ikke selv erfaringer på dette punkt, men det er hvad jeg har fået at vide af en genetiker.
Til gengæld har jeg hørt om flere, som har guppyer, og at det er den samme flok de har haft i omkring 20 år, uden tilførsel af nye individer, og disse fisk så stadig ud, som de skulle, så problemet er ikke stort.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Megs — 22. december 2006, 20:07

Hej Børge
hvor har du fra at det lige er 10 generationer?

Martin

hubsch — 22. december 2006, 20:19

ok, ingen grund til panik - jeg vil ikke gå ud og lede efter flotte platy, men skulle jeg støde på en god indianer i en af forretningerne, vil jeg slå til.

Hilsen
jesper s

Boeboe — 22. december 2006, 23:56

Hej Martin

Jeg har måske formuleret mig forkert..
Landbohøjskolen har lavet flere forsøg, bla. med fisk og med mus, og det jeg skulle ha' sagt istedet er, at der ikke er noget egentlig bevis for at der kommer indavlsdepressioner, eller synlige defekter inden for de første ti generationers indavl. Dermed sagt, at det kommer der nok heller ikke den elvte gang, det vides ikke eksaktly, hvornår dette vil indtræde..

Så ro på, indavl kommer ikke sådan med det samme.
Undskylder for min svage formulering tidligere.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Megs — 23. december 2006, 09:15

Jeg var såmen blot nysgerrig.

De eneste fisk der som regel holdes i rigtigt mange generationer er killifisk og ungefødende, samt måske mindre cichlider så som Zebracichlider. Flere af disse arter har været holdt i indavlsliner gennem helt op til 80 år. Indavl er noget teknisk, der SKER indavl, men det har ikke nødvendigvis nogen negativ effekt. Faktisk er det sådan for populationer af fisk at hvis de holdes i et konstant miljø, er indavl en fordel. En varieret genpulje er kun en god ide hvis arterne skal tilpasse sig et helt nyt miljø.
Deformiteter og manglende størrelse forekomer erfaringsmæssigt kun hvis fiskene ikke fodres korrekt eller lever i et miljø med rent vand. Hos mange akvarister er indavlsdepressioner blot en undskyldning for forkert pleje.

Men hvis man gerne vil have nye farver eller varieret farvede platyunger, så er det en rigtig god ide at få fat i nye farvevarianter hos forskellige dyrehandlere. Ellers sker der det af fiskene efter nogle generationer ofte vil ændre farve og alle blive næsten ens.

Glædelig jul!
Martin

Flemming Jensen — 27. december 2006, 01:09

Lækkert at der for en gangs skyld, kom et godt og klart svar på den nok så bekendte indavls debat, jeg kunne ikke være mere enig

MVH
Flemming Stræde

brib — 28. december 2006, 20:19

Det er vel ikke indavl . Men når man holder en flok guppyer i samme balje i årevis uden udskiftning af fisk , så vil de på et eller andet tidspunkt komme til at ligne deres vilde forfædre.

Det har jeg helt sikkert et bevis på hos nogle af mine fisk .

Så måske skulle man kalde det tilbageavl istedet for indavl ?



Mvh.
stig/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.