To små og en stor :/ (scalarer)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Falken — 24. januar 2007, 16:46

Min kæreste købte sig en gang 3 små scalarer vel og mærke på samme størrelse, den ene må bare virkelig have domineret fødevarevejene, for nu er den over dobbelt så stor som de to andre, og har jagtet dem så meget at vi er blevet nød til at flytte dem.
Men hvad gør vi? Nu har den dumme scalare et helt 60l akvarie for sig selv og det er altså træls at vi slet ikke har noget den kan gå sammen med uden at æde det 🙁 man får helt lyst til bare at slippe af med den, men det vil vi alligevel ikke helt..
Har i nogle foreslag? Skal vi bare give den væk, eller skal vi sætte den sammen med noget, og hvad kan gå sammen med sådan en voldelig fætter?
Den er nok 12cm høj, og de andre kun omkring 8cm.

Mvh.
Falken

kim m — 24. januar 2007, 16:49

Scalarer dur ikke i 60 liter. Hvis der har været hele 3 af slagsen er der ikke noget at sige til at der har været ballade!

Scalarer er territoriale fisk.

Enten skaffer du dig af med dem, eller også investerer du i et temmelig meget større akvarie :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

Falken — 24. januar 2007, 16:51

Hehe okay. Kan de gå med to blå gurami i 200l?

Mvh.
Falken

kim m — 24. januar 2007, 16:53

Njah...jeg ville nok være betænkelig :-/

Mvh.
Kim Mathiasen

tmkaarhus — 24. januar 2007, 16:55

jeg vil sige et snævert "ja", men det kan sagtens ske at heller ikke det er stort nok, men det skal helt sikkert prøves!


Venligst
Thomas

Falken — 24. januar 2007, 17:01

Okay så prøver jeg det 🙂
Jeg skal lige høre, kan disse fisk gå sammen i 60l:
2stk sværdrager
4 diamantguppy
omkring 7 alm guppy
omkring 10 molly
en pansermalle (de skal helst være i flok ikke? kan der så være flere pansermaller og hvor mange?)

Mvh.
Falken

Lois — 24. januar 2007, 17:12

#6 Ja hvis, så skal du ha mere end én panser. ...resten synes jeg nu lyder i overkanten :s de bliver jo ikke færre med tiden. Hvorfor så mange guppyer og mollyer?

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

T-espersen.dk — 24. januar 2007, 17:16

Mine Scalarer jagter lystigt mine 2 dværg guramier, selv om de går i et 325, så jeg tror ikke du har held til at lade dem gå sammen med de 2 blå guramier, jeg tror bare de kommer til at stå i et hjørne og gemme sig, Scalarer vil bestemme !!!

Mvh.
T-espersen.dk

Falken — 24. januar 2007, 17:17

#7 fordi jeg allerede har dem :/ bare spredt i alle mulige akvarier. Jeg vil gerne have dem samlet lidt.

Mvh.
Falken

Madshjensen — 24. januar 2007, 17:44

jeg har 2 store scalare og 6 blå guramier i et 325L og der er ingen problemer..der er også neon fisk og scalaren røre dem ikke.. så det må vel også ha lidt med deres personlighed at gøre..

Mvh.
Mads Hyldahl

Mhansen — 24. januar 2007, 18:05

Desuden vil jeg lige sige til dig at det næsten er synd at du har dine Diamant guppier sammen med alm. guppy, da du sikkert har givet lidt mere for diamanterne og de nu vil parre sig med de alm. og derved miste deres "diamant" status... Men der sker jo ikke noget ved det...

Mvh.
Michael Hansen

Falken — 24. januar 2007, 18:30

Hmm nej jeg har ikke givet mere.. Det var lidt tilfældigt..

Mvh.
Falken

Mhansen — 24. januar 2007, 18:51

Nå ja ok.. 🙂 Jeg syntes bare at de har været en 10 kr dyrere hver gang jeg har set dem.

Mvh.
Michael Hansen

Falken — 24. januar 2007, 18:56

Ok. hvis jeg så undlader diamant guppyerne er det så ok? + hvor mange pansermaller?

Mvh.
Falken

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.