Rundhalet guppy han ?!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rozzzna — 4. februar 2007, 00:49

købte et par guppyer hos en privat opdrætter på et tidspunkt - det er som forventet endt i en dejlig lille flok guppy yngel og med stor forbavselse kom jeg idag til at se lidt på mine unge han fisk.. alle de andre er med store trekantede haler, men en enkelt af dem har en helt rund hale, nærmest lidt hun guppy agtigt - dog er det med sikkerhed en han! gonopodiet er der ikke noget at tage fejl af.. mine andre hanner er iøvrigt flotte lyseblå, men denne ene er smukt flammefarvet i gult og orange (har desværre ikke et billede) synes det er en pudsig lille en jeg har fået mig..
et spørgsmål ville være om jeg evt kunne avle videre på denne han og måske få flere rundhalede? hvordan kan det dog ske at der forekommer sådan en blandt de andre 'almindelige' ?
er forholdsvis ny indenfor guppyer 🙂 dette er mit første kuld der er blevet store nok til avl

jonasl — 4. februar 2007, 01:05

Synes måske du skulle holde lidt øje med den istedet, det kunne måske være en han der skifter køn? Men ellers kunne det da være sjovt at avle videre på 🙂 Men vi vil frygtelig gerne se et billede.

Mvh.
jonasl

rozzzna — 4. februar 2007, 01:12

ja det kunne måske godt være at den ikke har bestemt sig helt endnu 🙂 og ville gerne tage et billede men forsøgte mig tidligere idag (mobil kamera) med nogle andre fisk, og resultatet blev ikke lige helt som forventet 😛 hehe det ville jo være en skam at blive spist af med et temmeligt sløret billede, når denne fisk nu er så køn at se på 🙂

jonasl — 4. februar 2007, 01:14

#3 så må du jo låne naboens kamera! Men jeg vil utroligt gerne se fisken selvom det er med mobil kamera. Mit profil billede er taget med en mobil 🙂.

Mvh.
jonasl

rozzzna — 4. februar 2007, 01:51

skal nok give det et forsøg så 🙂 hvis ellers de andre kan lade være med at stjæle billedet helt 🙂

rozzzna — 4. februar 2007, 03:16

så er billederne taget ! de kommer ind lidt senere.. har også taget lidt af mine store avls hanner/andre unge hanner - se dem i min profil 🙂

rozzzna — 4. februar 2007, 03:51

- Ingen tekst skrevet -



rozzzna — 4. februar 2007, 03:52

- Ingen tekst skrevet -



Villads — 4. februar 2007, 08:17

Hej Rose
Jeg kan ikke lige forklare hvad der er sket i dit tilfælde, men bare sige at det er det der sommetider sker hos guppyer og det er med til at gøre guppyer så interessant, synes jeg.
Der er ingen grund til at du ikke kan avle på ham, så bare gå i gang.
Hvor mange af hans unger der vil ligne ham er ikke lige til at forudse, men hvis nu du parrer ham med tre- -fire hunner er der en god chance for at se flere af samme slags.

Du får lige et par af mine yndlingslinks, så kan du selv læse lidt om guppyer.
http://www.danskguppyklub.dk/
http://www.guppyinfo.com/
http://www.guppy-aktuell.com/
http://hem.passagen.se/mikeno/index.htm

Med venlig hilsen
Villads Skrydstrup

knudubby — 4. februar 2007, 09:12

Hej Rose.
Måske ligner han en hun lidt for meget, men det kan du kun konstatere ved at sætte ham alene sammen med hunner og se, hvad der sker.
Jeg har læst et sted, at man anbefalede gule hunner til en grå han, hvis man ville kunne genkende de unger, han var far til. I næste generation skal han så parres med sine døtre. På den måde skulle du kunne få unger, der lignede ham.
MVH
Knud

rozzzna — 4. februar 2007, 12:37

oki det lyder da spændende 🙂 vil da ihvertfald prøve mig frem hvis han bliver ved med at være en han..

rozzzna — 4. februar 2007, 12:41

alle mine hunner er gule eller røde

knudubby — 4. februar 2007, 13:09

Det er grundfarven, det handler om, altså en gul guppy, modsat en grå guppy, som på dine billeder-
Knud

Flemming Jensen — 5. februar 2007, 05:58

Hejsa..
1) Det er ikke en rigtig rundhale, det ses nemmest på rygfinnen, det lyder ulogisk, men din han har rygfinne form som en triangel hale.
2) Han er han og det bliver han ved med at være.
3) Haleformen rundhale er XY båret, så du skal finde en hun der bærer på den haleform, for at du får unger der har det.
4) Den bedste mulighed du har er at parre ham med hans mor, den næst bedste løsning er en søster, kig efter og brug hunner der har den rundeste hale.
5) Dækfarven kaldes halvsort (Se på kroppen) AOC (Any other colour eller på dansk alle andre farver (Halen))
6) Han er ikke udvokset, og mit gæt er at halens farve ændre sig.
7) Det Knud omtaler er en gammel teori, hvis betydning er noget overdrevet, det betyder at man bruger en hun med en ressisiv grundfarve i forhold til grå, og på den måde samtidig håber at dækfarverne også er det, det svare lidt til at strudsen ikke mener at kunne ses, når den stikker hovedet i jorden. Dækfarver som ikke udtrykkes eller dårligt kan ses på en bestemt grundfarve, kan sagtens men behøver naturligvis ikke være dominante.
Teorien kaldes "brug af Guld hunner"... men det kan faktisk være enhver type af ressisiv grundfarve, og ikke blot guld.

Korthale formerne af guppyer er desværre rent salgsmæssigt noget undervuderet, det er synd, det kunne ellers give guppyen noget af dens gode ry som akvariefisk tilbage.

Flemming Jensen — 5. februar 2007, 06:01

Lige et billede af en rundhale guppy

MVH
Flemming



rozzzna — 5. februar 2007, 15:52

tak for indlægget flemming 🙂 det var noget jeg kunne bruge til noget, det hjalp mig til at forstå lidt bedre.. men du tror så ikke at min guppy muligvis, når den blir helt voksen, skifter haleform og blir mere langhalet som de andre? kiggede lidt på de andre igen og fandt faktisk en han mere som har den samme haleform men hans hale er bare blå som de andre (troede det var en hun) 🙂

Flemming Jensen — 5. februar 2007, 21:09

Hej Rosa
Jeg tvivler på at din guppy får så lang en hale som de øvrige, dine guppyer er det jeg vil kalde gadekryds, der ligger ikke noget negativt i det..... de indeholder bare sådan rent genetisk lidt af det hele, det ser spændende ud, men det er meget svært at renavle træk fra så stor en genpulje.
Når man arbejder med guppyer og dermed guppy genetik, vil man opleve at grundfarve, dækfarve, form og genetiske forhold spiller ind på hinanden, f.eks dækfarven moscow, som oftest ses som en fuldfarvet blå guppy, den kan ikke kombineres med sværdtyperne, og faven kan ikke ses på en guppy med f.eks blond eller albino grunndfarve. Den blå grundfarve udelukker alle langhale former, og guppyer med blau cheat gen kan ikke vise røde og i nogle tilfælde heller ikke gule dækfarver alle disse forhold kan man krydse på forskellige måder. Det vi/jeg arbejder med, er så at jeg har en ide om hvordan jeg vil have guppyen til at se ud, og så bruger jeg min viden om genetik til at prøve at komme derhen.. Det lykkes langt fra altid..

MVH
Flemming

Fisken på billedet er en genetisk albino ½ sort rød med blau genetik.
Forklaringen er, sværdtype guppyer kan ikke vise ½ sort, at den så i øvrigt er albino betyderat den slet ikke kan vise sort, og selvom fisken er rød, så betyder blau genetikken at alt der er rødt på fisken bliver blåt.
Populært kaldes typen albino Topaz



rozzzna — 6. februar 2007, 00:10

oki, men af ren nysgerrighed vil jeg nu prøve at avle videre på mine små korthalede 🙂

Flemming Jensen — 7. februar 2007, 04:05

Hejsa
Det syntes jeg da bestemt også du skal, det er morsomt at forsøge at lave sig sin egen guppy stamme.
Billedet er af et af mine egne forsøg.

MVH
Flemming



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.